14 lækre opskrifter til picnickurven

De bedste opskrifter du kan lave to-go!

Rispapirwraps med kylling og urter
© Foto: Stine Christiansen, Styling: Gitte Heidi Rasmussen

Frisk og lækker ret med mange muligheder

Friske forårsruller er den perfekte sommerspise. Og den gode nyhed er, at du kan fylde dem med lige de grøntsager, du bedst kan lide. Lav rispapirsrullerne hjemmefra og tag dem med på tur i det danske sommervejr. Her er en lækker opskrift med kylling og urter.

Find opskriften her.

Skaldyrsrulle med stenbidderrogn
© Anders Schønnemann

Hjemmelavede skaldyrsruller

Disse lækre ruller med hjemmerørt skaldyrssalat er den perfekte snack til picnicturen. De kan let laves hjemmefra og kræver hverken bestik eller tallerkner grundet deres delikate, mundrette størrelse. Servér dem til en frisk sommersalat med noget koldt at drikke.

Find opskriften her.

Kartoffelmad serveret som salat
© Tia Borgsmidt

Glem alt om upraktiske håndmadder

En klassisk kartoffelmad er altid en succes på en varm sommerdag. Men en højtbelagt håndmad kan være svær at fumle med i det fri, hvor man ikke nødvendigvis har et bord og den skarpe kniv med. Derfor får du her en opskrift på den klassiske kartoffelmad serveret som en fyldig salat. Smagen og sommerfornemmelsen er selvfølgelig bibeholdt.

Find opskriften her.

© Claus Troelsgaard

Cocktails til din picnic

Prøv en Collins In The Garden. Det er en lækker og forfriskende drink, der fungerer godt som tørstslukker. Denne version egner sig godt til picnicturen, da den med et smart trick kan holde sig iskold.

Læs mere om det og find opskriften her.

Empanadas med spicy svin og sesamfrø
© Tia Borgsmidt

Spicy empanadas

En lækker snack til picnickurven er disse lækre empanadas med spicy svin og sesamfrø. Det er en sikker vinder hos de unge såvel som de gamle, og så er de tilmed en snack, som er nem og hurtig at lave efter en travl arbejdsdag.

Find opskriften her.

Glaskålssalat med et asiatisk tvist
© Anders Schønnemann

Asien møder dansk sommer

Selvom det ikke ligefrem emmer af dansk sommer, så kan denne asiatiske salat altså også noget på en varm sommerdag i den danske natur. Sæsonens glaskål serveres i en velsmagende rissalat med andebryst, koriander og krydret peanutbutterdressing. En sikker hverdagsfavorit, som tilmed er let at bikse sammen.

Find opskriften her.

Den moderne udgave af flæskestegssandwichen
© Foto: Stine Christiansen, Styling: Gitte Heidi Rasmussen

En klassisk picnicret

Flæskestegssandwichen er en klassiker på picnicturen. Den er let at have med at gøre, og så smager den skønt. Med hjemmesylt og surdejsboller giver vi dig her opskriften på en moderne udgave af den klassiske flæskestegssandwich, men uden at gå på kompromis med den lækre smag. Velbekomme.

Find opskriften her.

Vegge-wrap med hummus, kål, spicy agurk og sesam
© Foto: Tia Borgsmidt, Styling: Lone Kjær

Sundt og velsmagende

Prøv disse lækre tortillaer med sprød kål, spicy agurk, sesam og hummus for et sundt, mættende og velsmagende måltid på picnicturen. Som en lille bonus indeholder opskriften en guide til hurtig hjemmelavet hummus.

Find opskriften her.

Lækre fiskefrikadeller
© Tia Borgsmidt

Sprød salat og fiskefrikadeller

Denne utraditionelle opskrift på fiskefrikadeller med quinoa vil med garanti falde i god jord hos dine picnicgæster. De lækre fiskedeller serveres med en sprød kålsalat og hjemmerørt ramsløgsyoghurt - perfekt til de varme sommerdage.

Find opskriften her.

Kartoffelpizza med rosmarin
© Christa Alstrup og Andreas Mikkel Hansen

En nem klassiker

En sprød kartoffelpizza med rosmarin og hjemmestødt rosmarinsalt er perfekt til picnickurven. Denne opskrift er nem og enkel, da det eneste, du skal bruge som topping, er kartofler, mozzarella og rosmarin. Den lækre pizza kan spises som forret eller som et måltid i sig selv.

Find opskriften her.

© Foto: Tia Borgsmidt, Opskrift og styling: Lone Kjær

Desserten til din picnickurv

Mousse med smag af koldskål og sommer. På bunden knuses kammerjunkere, og på toppen drysses flager af hvid chokolade. Desserten kan laves dagen inden og stilles i køleskabet - så er den klar til at tage direkte ud af køleskabet og ned i picnickurven. Forbered den i små glas, så den er nem at tage med.

Find opskriften her.

Små aspargestærter
© Anders Schønnemann

Små og delikate tærter

Vi elsker disse små tærter med sæsonens grønne asparges. De er perfekte til picnicturen sammen med en skål salat som tilbehør, eller du kan tage dem med som en delikat, lille snack.

Find opskriften her.

Salat med blommer og gedefeta
© Anders Schønneman

Blommer er lig med sommer

Tag denne smagfulde og mættende sommersalat med ud i det blå på en picnictur. Den kan sagtens spises alene, men er man sulten, kan man også lave lidt kylling eller fisk på en engangsgrill og spise ved siden af. De søde blommer får modspil fra en håndfuld saltede mandler og det hele toppes med lækker gedefeta.

Find opskriften her

© Foto: Stine Christiansen, Styling: Gitte Heidi Rasmussen

Edamame- og avocadodip med grøntsagsstænger

En lækker, lille og nem snack til din picnic. En anderledes guacamole, som er mindst lige så cremet som den klassiske. Skær dine favorit-grøntsager i stænger, så de er nemme at spise, når i sidder på picnictæppet og hygger jer.

Find opskriften her.