Små aspargestærter

Vi elsker de små tærter med sæsonens grønne asparges. De er perfekte på en travl hverdag med en skål salat som tilbehør, eller tag tærterne med i picnickurven.

© Anders Schønnemann

Små aspargestærter

6 små tærter eller 1 stor tærte

INGREDIENSER

  • 6 små tærteforme med løs bund
  • 1 rulle butterdej
  • 100 g bacon i tern
  • 10 grønne asparges
  • 200 g babyspinat
  • 1 bæger ricotta, 200 g 2æg
  • 1 tsk. salt
  • peber

SÅDAN GØR DU:

  1. Tænd ovnen på 200°.
  2. Pak butterdejen ud. Udstik dejen, så den passer i størrelsen til dine tærteforme. Alternativt til en stor form. Fordel dejen i de små smurte forme.
  3. Varm olien på en pande, og steg bacon næsten sprød. Afdryp bacon på et stykke fedtsugende papir.
  4. Knæk den nederste træede ende af aspargesene. Skær asparges i snitter. Skyl spinaten. Damp asparges og spinat i 1 min. og afdryp.
  5. Rør ricotta med æg og krydr med salt og peber. Fordel ricottablanding, bacon, asparges og spinat på tærtebunden.
  6. Bag tærterne i ca. 20 min., til butterdejen er gylden.

Relaterede Artikler