Rispapirwraps med kylling og urter

De friske ruller er oplagte som forret, men er også gode at tage med på picnic.

© Foto: Stine Christiansen, Styling: Gitte Heidi Rasmussen

Kokos-lime-kylling og urter i rispapirwraps

12 wraps

Det skal du bruge:

  • 450 g kyllingefilet
  • 1 lille dåse kokosmælk
  • 1 stilk citrongræs
  • 4 kaffirlimeblade
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 1 mango
  • 3 forårsløg
  • 12 stk. rispapir
  • 150 g ærtespirer
  • 1 stor håndfuld frisk koriander
  • 1 potte ærteskud

Dippingsauce

  • 2 spsk. fiskesauce
  • 1 spsk. sød chilisauce
  • 1 spsk. farin
  • 2 spsk. limesaft
  • 1 grøn chili, fintsnittet

Sådan gør du:

  1. Kog kyllingefileterne i kokosmælk, fintsnittet citrongræs, limeblade og fiskesauce i ca. 10 min., og lad dem trække på køl i marinaden natten over.
  2. Rør alle ingredienser til dippingsaucen sammen, og lad den trække.
  3. Skræl mangofrugten, og skær kødet i stave.
  4. Halvér forårsløgene, og skær dem i tynde strimler.
  5. Pluk kyllingefileterne i strimler.
  6. Læg ét rispapir i blød ad gangen i varmt vand, og læg det så over på et fugtigt viskestykke.
  7. Læg lidt kylling, mango, forårsløg, ærtespirer, koriander og ærteskud på halvdelen af papiret, og fold den anden halvdel henover, og sno det omkring som et kræmmerhus.
  8. Fortsæt med resten.
  9. Servér med dippingsauce.