11 hjem, der bringer den rå beton indenfor

Beton er et stærkt og solidt materiale, der stort set ikke kræver nogen vedligeholdelse og som både kan stå alene eller i samspil med andre materialer. Vi har samlet 11 skarpe boliger, der har indrettet sig med beton og kombineret det med resten af hjemmet.

Minimalistisk æstetik

Soveværelset er karakteriseret af en minimalistisk æstetik, hvor en vintage-Wegner-seng med fletgærde er skødesløst dækket af et hørsengetæppe og flankeret af væglamper fra Ferm Living.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Beton i boligen

Vi har bemærket en stigende tendens, nemlig beton indvendigt i boligen. Beton er en god kontrast til den skandinaviske, lyse og lette indretning, som giver mulighed for at opnå et mere råt og kantet look.

Beton egner sig perfekt indenfor såvel som udenfor, da den både kan stå knivskarpt alene eller i kombination med en træsort, der tilføjer lidt varme til rummet.

Dyk ned i vores samling af boliger, der har særligt fokus på beton.

Luft i bogstavelig og åndelig forstand er der masser af i huset, hvor stuens loftshøjde er 6,5 meter. Hans J. Wegners Y-stol er et arvestykke, mens Leif har designet reolerne, der er lavet som moduler, og daybedden Connect fra Hay. Mette har syet puderne, mens marmorfadet med tre skåle er Leifs design.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Fra bondegård til råt betonhjem

I dette rustikke hjem var huset tidligere en stald. Ejerne har derfor valgt at beklæde gulvene med beton for at ramme det samme rå udtryk, som man kunne opleve, da bondegården eksisterede.

Se resten af hjemmet her.

LÆS OGSÅ

Spiseafdeling med kelimtæppe, spisebord og varme skind i stolene

Den sydvendte spiseafdeling er markeret med et hyggeligt kelimtæppe, spisebord og varme skind i stolene. Her er en smuk kontrast mellem den varme glød i træet og husets kerne i støbt beton. Vinhylden i væggen er naturligvis indbygget. Skydedøren til venstre fører ind til soveværelset, og øverst ses en åbning ind til hemsen.

© Ida Schmidt

Den robuste betonkerne

I dette sommerhus er træ og beton de gennemgående materialer. Det skaber en smuk kontrast mellem den varme glød i træet og husets kerne i støbt beton.

Kig ind i sommerhuset her.

Den skulpturelle trappe har han selv både tegnet og samlet. Den er udført i 630 stykker CNC-skåret krydsfiner, der er samlet på stedet stykke for stykke.

© Foto & styling: Mia Mortensen

Harmonisk bunker-look

I dette betonhus ses en minimalistisk og elegant kombination af beton, eg, norsk naturskifer og børstet stål. Her giver betonvæggene et råt og bunkeragtigt udtryk, som bliver blødgjort af de mange indbyggede inventarløsninger i smukt egetræ.

Et betonhus, hvor naturen er budt indenfor
© Andreas Mikkel Hansen

Betonhuset mellem skov og vand

På den lille ø Thurø ved Svendborg ligger denne betonbolig. Husets grundlæggende materialer er træ og beton, som står i smuk kontrast til hinanden.

Se hele boligen her.

Badeværelse med eksotisk udebad
© Jesper Ray

Betonvilla i fire plan

I denne rå villa er det gennemgående tema træ og beton, som pryder hjemmets gulv og vægge på alle fire etager. Selv terrassen er lavet med betongulv, som matcher de rå betonvægge i huset og skaber en flot sammenhæng.

Køkken i rå træ og beton
© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Køkken i rå træ og beton

Beton har defineret alle materialevalg i dette hus, som skaber en rå og helstøbt stil. I køkkenet er både gulv, sokler og bordplade i beton, mens skabene er lavet af elmetræ for at give en varm kontrast.

Kig ind i det fine byhus i London.

Stue med flot betonvæg
© Andreas Mikkel Hansen

Lyst og hvidt betonhus

I dette hjem er betongulvet beklædt med epoxybelægning, som giver overfladen et lidt lysere look end den rå, grå beton. For at bibeholde det rustikke udseende i stuen, har ejerne valgt at opstille en betonvæg, som giver et flot modspil til resten af boligens hvide vægge.

Se resten af hjemmet her.

Køkkenet er Ikeas Metodsystem med Kungsbackalåger

Køkken, spisestue og opholdsstue er ét stort rum omkranset af de originale hvide fliser. Polerede betongulve, synlige installationer og Troldtekt-lofter understøtter det industrielle udtryk. Køkkenet er Ikeas Metodsystem med Kungsbackalåger. Det lange spisebord fra Stouby står langs de høje vinduer, hvor sollyset vælter ind. Omkring bordet står et bredt udvalg af spisestuestole fra bl.a. Norr11. Lamperne over bordet er Tom Dixons Fade Pendant Copper. Hullerne i loftet markerer, hvor de gamle mælkesiloer stod.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Fra 2400 m2 gammelt mejeri til moderne betonhjem

Det tidligere Vallø Mejeri er blevet forvandlet til et topmoderne hjem, hvor ejerne har forsøgt at bevare så meget af det industrielle udtryk som muligt. Polerede betongulve, synlige installationer og Troldtekt-lofter understøtter det industrielle udtryk.

Trappe i græsk Tasso-marmor

Stuen set fra køkkenet. Trappen derned er lavet i græsk Tasso-marmor, og gulvet er støbt i elfenbensfarvet beton. Flere af møblerne i stuen er vintage, bl.a. den grønne, italienske sofa og det rektangulære sofabord og de to stole, som alle har skandinavisk ophav. Skamlen er Sori Yanagis Butterfly Stool for Vitra, og skulpturerne er fra Afrika.

© Mads Mogensen

Inspireret af 60'ernes modernisme

I dette hjem ved Comosøen møder hvide overflader store mængder af palisandertræ, hvilket har givet hjemmet et præg af 60'er modernisme. For at opnå den hvide overflade er gulvet støbt i elfenbensfarvet beton, hvor ejerne har opnået et mere lyst resultatet, end det man ser med den klassiske, rustikke beton.

Køkken-alrum med japansk papirlampe

Hjertet i huset er det store køkken-alrum, hvor lyset omfavner rummet fra alle sider, og den store japanske papirlampe hænger som en hvid sol over spisebordet i midten. Den schweiziske skifer på spisebordet får modspil fra naturflaglinen på Kjærholms lette PK1-stole i børstet stål. Gulv til loft-døre og -vinduespartier er specialdesignet i eg og udført af Krone Vinduer.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Beton i alle hjørner og kroge

Her ses det mest gennemførte betonhjem med rå betonvægge og slebet beton på gulvene. Huset har endda en aflukket terrasse med en pool støbt i beton.

Se hele boligreportagen her

Køkken i oileret egetræ

Køkken og bad samt alle skabe i huset er i olieret egetræ, tegnet og bygget af Handcrafted Interior. Over køkkenøen hænger lampen Long John i rå messing og læder fra Rubn Lighting. Lysplanen i hele huset er lavet af Møller & Rothe, og spottene rundtomkring er fra Faustlight

© Peter Kragballe

Kontrasternes paradis

I dette smukke betonhjem er ejerne helt vilde med betonmaterialet og enormt inspireret af Bauhaus-stilen. Indenfor får betonen selskab af en masse olieret egetræ, der lever med lyset og skifter farve derefter

Se det flotte betonhus her

LÆS OGSÅ