
Kate og Ewan måtte finde modet frem, da de købte et hus, de ikke havde set alt af
Kig ind i det fine byhus i London, der har været igennem en gedigen forvandling.
AfAt skabe noget ekstraordinært ud af noget mere ordinært er lidt af en øvelse.
Det er ikke desto mindre lykkedes i dette victorianske byhus i London, hvor den traditionelle byggestil har fået en moderne tilbygning med et velfungerende nyt køkken.
Lag for lag åbenbarer det utraditionelle hus i Sheperd's Bush i London sig.
Fra man går gennem den sorte hoveddør ind i stuen med dens traditionelle pejs og lyse møbelindretning, til man går endnu længere ind, hvor en enestående tilbygning åbenbarer en uventet sammensætning af beton og gulv til loft-vægge af glas, som åbner det victorianske hus fra 1880 op mod et flot udsyn til haven.
Kate og Ewan Thompson så aldrig hele deres hus, før de købte det, da mange af rummene var udlejede, alligevel flyttede de bare ind på de 180 m² i 2011, mens de ventede deres første barn, Agnes.
Den rå beton blødes op af honningfarvet elmetræ fra den specialdesignede skabsvæg, der løber langs hele køkkenet som en ensartet flade. Løsningen skaber visuel ro – ikke mindst fordi al køkkenudstyr og nips er gemt inde bag lågerne. En trio af industrielle lamper fra Urban Cottage Industries hænger over køkkenbordet med J77-spisestuestole af træ fra Hay, som giver varme til den kølige beton. De gyldne vandhaner er KV1 fra Vola.
Ude og inde smelter sammen gennem husets store glaspartier, hvor dørene står åbne sommeren igennem. Aztec-puder er fra Tamsyn Gambell.