© Depasquale+Maffini

Julie havde ét princip, da hun indrettede sit nybyggede hus – det kom efter en tur til Danmark

Med inspiration fra blandt andet Danmark har den belgiske indretningsdesigner Julie Thiers sikret sig et nybygget hus, der næsten føles som om, det altid har været der. Det hele takket være et særligt princip.

Midt i det flamske landskab har indretningsdesigner Julie Thiers skabt et hjem, der åbner sig mod naturen og bliver badet i lys som en naturlig forlængelse af hendes kreative univers.

Det nybyggede hus er tegnet i tæt samarbejde med arkitekt Pascal Bilquin, og er planlagt med udgangspunkt i familiens hverdag og vaner – og tilført elementer fra dansk arkitektur for at bløde det nybyggede aspekt op.

LÆS OGSÅ

Derfor har et godt flow været et centralt element i designet af huset. Så der er få gange i hjemmet, en naturlig sammenhæng mellem rummene og nøje afstemte proportioner for at skabe en umiddelbar følelse af ro.

Det understøtter den næsten panoramiske udsigt til haven. For hvert et rum er orienteret mod det grønne og den omkringliggende natur, så det får hver sin unikke vinkel på haven.

Indenfor var særligt én ting for Julie Thiers: at undgå den lidt golde og upersonlige æstetik, som ofte kendetegner et nybygget hus.

Løsningen var overordnet at undgå materialer og elementer, der er styret af trends, og i stedet sikre et originalt materialevalg gennem hele huset, som holder på tværs af tider og tendenser.

I køkkenet er der således brugt Brecchia-natursten på gulvet, der med sine brune og orange nuancer sætter stemningen i rummet. Historisk blev hvide fliser anvendt i køkkener placeret i kældre, men også i kældrene i elegante kanalhuse i Amsterdam.

Gulvet var også udgangspunktet for indretningen på badeværelset , hvor der blev valgt en rød natursten med et markant mønster. Omkring iøjnefaldende gulv er der arbejdet med Calacatta-marmor til bordpladerne og lyserøde fliser i brusenichen, der bløder det overordnede udtryk op uden at bryde med tonen.

Også udenfor blev princippet om tidløse materialer håndhævet, og her kom inspirationen fra dansk arkitektur. Derfor er den stringente murstensfacade blevet kombineret med trærammer, der også falder naturligt ind i det belgiske landskab.

Et materialemiks, Julie Thiers fik øjnene op for efter en tur til København, hvor sten og træ helt naturligt går hånd i hånd i særligt modernistisk arkitektur.

Alt i alt har det sikret et hus og en indretning, der på trods af de nybyggede aspekts føles varmt og hjemligt - og som om, det har mange år på bagen.

LÆS OGSÅ