
Er du nysgerrig på, hvordan zoner i indretningen kan forvandle et hjem, skal du se Justynas smarte greb
I en historisk bygning fra 1930'erne i den polske by Gdynia ligger en lejlighed, der for nylig har gennemgået en forvandling ledt af indretningsdesigner Justyna Hys-Bochińska. Og hendes smarte greb med zoneopdelt indretning er lige til at kopiere. Kom indenfor her.
Af — 12. januar 2026Det kan være en udfordring at skabe en varm og hyggelig indretning i et rum med næsten fire meter til loftet. Men der skal ikke meget mere til en enkle løsninger for at kunne lade sig gøre.
I hvert fald hvis man spørger indretningsdesigner Justyna Hys-Bochińska, der for nylig har forvandlet en 100 kvadratmeter stor lejlighed i byen Gdynia i Polen.
Lejligheden ligger i en historisk bygning fra 1933, hvor mange detaljer, der repræsenterer polsk arkitektur fra mellemkrigstiden, er bevaret. Inklusiv den generøse lofthøjde, som heldigvis ikke har stået for vejen for at skabe en moderne og hyggeligt hjem.





















