© Tijs Vervecken

Dette vilde kunstnerhus fra 1926 har mange genistreger – men køkkenet tager prisen for det mest originale

Et fredet kunstnerhus ved Belgiens kyst er blevet gennemrenoveret ud fra et minimalistisk værdisæt – og har blandt andet fået et køkken, som vi ikke har st før. Kom med indenfor her

Som det ligger der på en bakketop med sin overdækkede terrasse, sine mange karnapper, spidse tagrygge og rustikke stenfacade, skulle man næsten tro, det var en kulisse til en amerikansk gyserfilm.

Det er dog hverken amerikansk eller hjemsøgt. Huset ligger nemlig i byen Le Zoute ved Belgiens kyst og blev i 1926 bygget som residens til kunstneren Albert Saverys, der var en af de mest fremtrædende, flamske ekspressionister.

Siden har huset været igennem mange ejere, indtil det for nylig er blevet endevendt og renoveret ud fra et moderne mindset med respekt for dets historiske rødder af det multikreative bureau Maison Osaïn.

LÆS OGSÅ

Et særligt køkken i dobbelthøjde

Huset, med den officielle titel Villa Sous Tous Vent, er tegnet af arkitekten Valentin Vaerwyck, og er af mange betragtet som et hans mest bemærkelsesværdige projekter.

Med udsigt over et af områdets smukkeste parkanlæg ud til stranden, danner villaen nu ramme om en nænsom transformation, hvor originale detaljer er blevet restaureret, mens nye rum er blevet skabt med fokus på lys, åbenhed og ro.

Det kommer særligt til udtryk i det imponerende køkken, der åbner sig opad i dobbelthøjde, hvor en indskudt etage med glasafskærmning tilfører arkitektonisk dybde. Gennem glasset kan man blandt andet se en trappe og husets små gange, der næsten føles som husets årer og giver en fornemmelse af bevægelse og forbindelse mellem etagerne.

Også roen kommer til udtryk i den kompromisløse farvesætning af indretningen, der gennemsyrer hvert et rum med lyse og naturlige nuancer kun brudt af enkelte, mørke indslag. Et greb, der er brugt til at skabe fornemmelse af komplet afslapning, mens det samtidig fremhæver nogle af husets smukke detaljer. Også materialerne går igen fra rum til rum – det er den samme slags sten, der er brugt på køkkenbordet, på badeværelset, omkring ildsteder og i det nedsunkede samtalehjørne.

Det kontinuitet gør, at rummene opleves som forbundne frem for adskilte, hvilket giver en rolig og helstøbt oplevelse af hjemmet.

Alt i alt er transformationen mundet ud i en bolig, hvor arkitektur, kunst og historie indgår i en stille dialog – et moderne refugium, hvor hverdagen får lov at sætte tempoet ned.

LÆS OGSÅ