En stor prismelysekrone hænger over langbordet og har fået et fransk skørt over kæde og ledning.
Som med alt andet er det interessen for detaljerne, der gør, at Josephine kan skabe en historie, et tema og indimellem hele eventyr ud fra en væg farve, et bogomslag eller en pude. Derfor er ingen jul hos familien ens.
Traditionerne er dog stort set de samme, men de bliver sat i en ny ramme hvert år ud fra den enkelte impuls. Denne gang har det været et barokmaleri med en dyb mørk tone og en kanelbrun nuance fra et mindre kunstværk, som har præget julebordet og valget af tilbehør.
Keramik i hvid glasur fra Josephines søsters firma, Tout Baroc, er kontra sten til de to andre farver. Service og glas er arvestykker ligesom krystalkaraflerne. En spinkel filigranlignende ranke pynter på den mørke dug, og en ældre terrin er brugt til juleroser.
Oftest bruger Josephine tørrede blomster, hun finder omkring sit sommerhus i løbet af efteråret og i december måned, men i år har alt været umådelig vådt, og derfor er valget blevet søsterens smukke keramikblomster, som udgør pynten på hver kuvert. Selvom julebordets tema er forskelligt fra år til år, er al anden julepynt den samme, der pakkes ud og hænges op i vinduerne – alt sammen lavet af veninden, papirkunstner Violise Lunn.
Selv i den mindste stue en suite, hvor Josephine maler på lærred med olie, er der pyntet på det, der til daglig fungerer som et arbejdsbord, og hvor billeder, der blot er i forstudier, bliver inddraget i julens scenerier. Der er fuldt hus i juledagene, hvor venner og familie kommer forbi og ønsker glædelig jul, mens det på selve juleaften oftest er børn og børnebørn, der fejrer julen hos Josephine.