Lyserødt juletræ? Når først du ser Kigge Mais, kan svaret kun være ja

Julen varer lige til foråret, der også titter frem på julebordet hjemme hos kunstner Kigge Mai Hvid, hvor pynten afspejler familietraditioner, rejser og hendes passion for at kommunikere bæredygtige budskaber gennem kunstneriske udtryk.

Karin Gråbæk Helledie

— 28. oktober 2025

Ikke bare et pink, men et megapink juletræ fyldt med kugler fra hele verden slår den utraditionelle tone an hos kunstner Kigge Mai Hvid, hvor julen bliver fejret i harmoni med naturen, og traditioner får et personligt tvist.

– I år er vi kun os selv og to af vores store drenge – og det er vi faktisk ret vilde med. Det eneste minus er, at den ældste af vores drenge, Thais, og vores skønne svigerdatter ikke kommer hjem. Men det er o.k. i år, for vi har lige været sammen med dem i Hongkong, hvor de bor. I stedet gør vi dem nærværende ved at bruge nogle af deres traditioner til vores jul, fortæller Kigge, der har valgt at bringe det asiatiske islæt ind ved bl.a. at dække julebordet på et lavt sofabord og sidde på hynder på gulvet.

– Juletræet er inspireret af julefejringerne i Hongkongs utrolige shoppingcentre, og jeg har trykt dugen med planter, som jeg samlede i Hongkong, da vi var der.

Natur og familie er på den måde flettet ind i julefortællingen i den 100 m2 store lejlighed på Vesterbro, hvor hun bor sammen med sin mand, Carsten Mai. Ligesom i hendes botaniske kunstværker er der kompleksitet, dybe rødder og budskaber under det rent umiddelbare visuelle og skønheden.

I årtier har Kigge Hvid været optaget af globalt bæredygtigt design og innovation, og efter at hun trådte tilbage som direktør for NGO’en Index: Design to Improve Life, har hun i det senere år fokuseret på botanisk mangfoldighed og skønhed og kommunikerer biodiversitet gennem sin kunst.

På trods af bekymringerne en let og feminint juleudtryk

Hun etablerede i 2018 JA Studio og er i øjeblikket i gang med “På Hovedet Haven” til Mary Elizabeths Hospital. Værket er skænket af Børnecancerfonden og laves i samarbejde med Børneriget Fonden for at sikre adgang til natur til kræftramte børn og deres familier. Andre aktuelle samarbejder er et stort værk til den nye landbrugsskole i Herningsholm og en planteparade sammen med Maria Viftrup for Statens Kunstfond.

– At forstå naturen og kommunikere den via kunst er det, der – ud over min familie – optager mig mest. Planteverdenen er en uendelig kilde til ny viden, enestående skønhed og for mig også mine primære materialer. Der findes 350.000 blomstrende planter i verden. En femtedel af dem er i fare for at uddø pga. den måde, vi mennesker handler på. Det er ufatteligt for mig, at det kan ske. Hvis ikke vi kunne ændre adfærd for planternes skyld, så kunne vi jo gøre det for os selv. Det er jo trods alt planter, der laver vores ilt, optager CO2, laver vores medicin, mad, tøj og brænde.

Trods den alvorlige baggrund og det paradoks, at vi på én gang ødelægger og er afhængige af naturen, er Kigge Mai Hvids udtryk let og feminint. Med tørrede stilke, falmende pasteller og lette toner er værkerne som frø, der spirer af håb og fornyelse. Et par af dem, lavet til Carsten Mai, står i hjemmet, og dem bruger hun i juleudsmykningen, fx ved at flytte rundt på dem.

Planternes naturlige toner får med- og modspil fra væggene malet i tre forskellige “nude” farver, som hun selv har blandet. Samspillet vokser videre på bordet, hvor årets juledug og servietter er dekoreret med trykte blade i samme farve som væggene og glassene, og pynten er en installation af friske planter og ranunkler.

Nogle år bruger familien meget tid på at pynte og planlægge, og andre år gør de det i en håndevending.

– Det kommer lidt an på, hvad vi ellers laver. I år har vi ikke nået opgangen og altanen, fordi vi lige er kommet hjem fra Hongkong, forklarer hun. Men uanset hvor lidt eller meget hun pynter, betyder højtiden en del, og barndommens jul i Skagen står klart. Juleaften, når storebror Mikkel skubbede mandlen hen til hende skjult under en kapsel. Turen på stranden om eftermiddagen. Den uendelige ventetid, mens de voksne lavede mad.

"Julen er for mig melankolsk"

– Men det var også skægt, for vores far blandede sig i køkkenet, hvad han helt ærligt sjældent gjorde og nærmest kun, når han kunne bruge store knive. Og så! Når han endelig havde tændt træet og åbnede døren! Træet var enormt, og der var tusind lys på. Jeg holder meget af julen, fordi vi altid er sammen med vores familie, og når vi ikke har været det, rejser vi tit ud i verden sammen. Samtidig er julen melankolsk, fordi jeg jo bliver mindet om dem, der ikke er her mere.

"På det tidspunkt af året længes jeg inderligt efter forår"

I dag er det Carsten Mai, der står for julemiddagen, som er traditionel med and og flæskesteg med alt tilbehør og afsluttet med risalamande.

Når hun finder julekassen med pynt frem, er det et gensyn med minder og rejser, som gemmer sig i en stor samling af julekugler fra hele verden. Normalt hænger kuglerne som en installation i vinduet ud mod altanen og bliver hængende, til foråret kommer, men i år har hun brugt nogle af dem på træet.

Julekuglerne er, sammen med en trænisse, hun har fået af designer Klaus Samsøe, et lille broderi, som svigermoren har lavet, og den udsmykning, Carsten Mai normalt laver på altanen, på entrédøren og i opgangen, deres vigtigste pyntetraditioner.

– Ellers bruger vi planter til at pynte med. Helst friske. Så vores julebord er ikke traditionelt. Jeg prøver at lave det frisk, for på det tidspunkt af året længes jeg inderligt efter forår. Jeg er i naturen hele året, jeg dyrker vores have og samler hele tiden materialer ind. Det betyder, at når jeg får en idé, har jeg sikkert allerede en masse, jeg kan bruge, på mit værksted. Og hvis der er noget, jeg mangler, cykler jeg bare ud og finder det. Det er ret skønt på den måde bare at have adgang til materialer ad legio.