Jesper Vollmer
© Lene Samsø

Kok Jesper Vollmer gør mindst ligeså meget ud af julebordet som af julemaden. Se bare!

Det rå møder det romantiske på kok og kogebogsforfatter Jesper Vollmers julebord. Her bænkes gæsterne i kokkens køkken med hvert sit skærebræt, hvorpå et velsmagende og finurligt eventyr udspiller sig.

For kok og kogebogsforfatter Jesper Vollmer er madlavning en sand passion og en livsstil. Han lever og ånder i køkkenet, hvor han inspirerer mennesker til at spise lidt bedre – på en ligeud ad landevejen-måde.

Med et imponerende cv og mange års erfaring bag sig jonglerer Jesper Vollmer med de gode råvarer og en sikker sans for et både æstetisk og hyggeligt måltid.

Hjemme i privaten i den nordsjællandske natur inviterer Jesper og hans kone, Annette Heick, gæster til julemiddag omkring det store bord i køkkenet.

Familien, som ud over Jesper og Annette tæller deres to sønner, Eliot på 19 og Storm på 14, har tit mange gæster, og derfor har de prioriteret plads til et stort langbord, som fylder det meste af rummet.

LÆS OGSÅ

More is more and less is a bore

For Jesper handler julemiddagen især om at forene få og gode råvarer med tradition, men også formatet er vigtigt. For at hylde julen gør han derfor meget ud af at dække et stemningsfuldt bord, hvor gæsterne føler sig velkomne, og sanserne kommer i spil.

Smagene fra køkkenet, duften af gran og friske blomster og skæret fra de mange stearinlys og lamper danner tilsammen rammen om den gode julemiddag.

Idéen til årets julebord vokser frem, i takt med at det dækkes. Porcelæn, bestik og glas er en blanding af nyt og gammelt, og bordet bliver uhøjtideligt dækket uden dug. Lidt efter devisen “more is more and less is a bore” bygger Jesper borddækningen op med udgangspunkt i middagens første ret, som er østers. Disse serverer han i deres dekorative skaller direkte på et råt og smukt skærebræt til hver gæst.

Næsten som et lille eventyr bliver østersene flankeret af juletræsfigurer og en eksotisk orkidé. Østersskallerne holdes på plads af en lille håndfuld flagesalt, som ligner sne.

LÆS OGSÅ