Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Ellen Hillingsøs julebord er hævet over mode

Julen hos Ellen Hillingsø emmer af gammeldags traditioner - og den røde dug bliver brugt hvert evig eneste år.

© Michael Falgren - Julebordet hos Ellen Hillingsø er holdt i traditionelle julefarver: rød, hvid og grøn. På den røde dug fra Georg Jensen Damask pynter hvidt riflet porcelæn fra Royal Copenhagen og arvestykker som sølvlysestager og bestik. Det farverige og markante vægtæppe har Ellens mand, Christoffer Castenskiold, fundet i en kelimforretning, og sammen med pendlen fra Mooi og Hans J. Wegners Y-stole fra Carl Hansen & Søn skaber det en flot og enkel ramme for det klassiske bord.

Traditionen tro

Hos Ellen Hillingsø dækkes bordet på samme måde hvert år, og stilen er helt klassisk. For hun holder af at dyrke traditionerne, som hun opfatter som indbegrebet af hygge og tryghed og som noget, der skaber en ramme om julen.

Hun ser julen som hævet over mode og trends, og derfor følger familiens julemiddag også anvisningerne i Johan Krohns Peters Jul fra 1800-tallet.

© Michael Falgren - Ellen Hillingsøe holder af sine juletraditioner, som hun nødig ser udskiftet, fordi hun ser dem som en tryg ramme om en højtid, som hun holder meget af.

Man må ikke glemme hyggen

– Hvis der skulle komme revolution i Danmark, kunne det sagtens blive over, hvad man spiser juleaften, begynder skuespilleren, foredragsholderen og lydbogsindlæseren Ellen Hillingsø, der har presset en snak om julen ind mellem to møder.

Hun ringer fra sin bil og fortæller, at hun holder i skjul bag en pølsevogn, så vi lige kan nå det. For modsat hendes hektiske hverdag er julen den tid, hvor der er ro i hendes liv. Det er tiden, hvor hun dyrker familien, fordybelsen, samværet, mørket og stearinlysene, der oplyser det. Så hun fortsætter ufortrødent:

– Jeg elsker de vidunderlige juledage, hvor samfundet lukker sig roligt om sig selv. Egentlig oplever jeg hele julemåneden som fantastisk hyggelig, for vi tager på julevisit, spiller julemusik og bruger tid på mange traditioner. Gennem 15 år har jeg sammen med en veninde bagt ingefær- og håkonskager, som børnene bruger en hel dag på at pynte. Men vi har også en bingotradition, og der er børnenes dag, hvor vi inviterer deres venner over til julebingo og æbleskiver. Og så har vi naturligvis en klippe-klistre-dag, hvor vi spiser småkager og konfekt. Selve juleaften forløber helt traditionelt og lige efter bogen – bogstavelig talt efter den mest kendte af slagsen, nemlig Peters Jul fra slutningen af 1800- tallet. I bogens ånd begynder familiens julemiddag med risengrød med en mandel i. Først derefter bliver der serveret gås med et flag i ryggen og små manchetter, præcis som hos Peter. Men inden da går familien i kirke.

© Michael Falgren - Den enkle farveskala skaber et visuelt smukt bord, hvor fornemmelsen af en hyggelig og gammeldags jul underbygges af glassene med ciseleringer, der er fundet i en antikvitetshandel i Ravnsborggade.

Den rigtige julemiddag

– Der er ikke noget bedre end juleaftensdag, hvor man går i slåbrok hele dagen for at skifte den ud med pænt tøj om aftenen. Min mor står for julemiddagen, som hos os er grød, gås, endiviesalat og nogle gange søde, brune kartofler. Det er en svær middag, hvor der er mange komponenter, der skal klappe, og som kan få os til at skændes – men det tager vi gerne med. Taler man med andre om jul, er det helt tydeligt, at vi her i Danmark ikke har nogen sympati for dem, der spiser noget andet end os selv juleaften. Hos os holder vi fast i at starte med risengrød med kanel, som man gjorde i gamle dage for at spise mindre gås, og vi er overbeviste om, at andre er kættere, når de spiser risalamande til sidst, og vice versa, forklarer Ellen Hillingsø om en af årets mest højstemte dage, som hendes familie også har prøvet at holde i både Rom og Kenya.

© Michael Falgren - Julehjerterne fra familiens gemmer kommer frem hvert år.
I sin barndom flettede Ellen Hillingsø sammen med sin mor julehjerter op til jul til tonerne af julemusik. Derfor er julehjertefletning blevet til en helt særlig del af julehyggen.

– Mit mest eksotiske juleminde er fra en juleaften i Rom, hvor vi var til midnatsgudstjeneste i Peterskirken og spiste spaghetti alle vongole, som er pasta med muslinger, på Campo de' Fiori. Sidste år var vi i Kenya og sad på stranden i Mombasa og drak gin og tonic og spiste alt godt fra havet. Begge oplevelser har været virkelig gode, men jeg foretrækker jul i Danmark, for man mister altså lidt fornemmelsen af mørket og årets slutning, når man er væk, siger hun.

Selvom Ellen Hillingsø fortæller, at hun ikke oplever sig selv som en gammeldags type, gælder det ikke stilen på hendes julebord. Det skal faktisk helst være så traditionelt som muligt. Derfor hiver hun hvert år den samme juledug og pynt frem, hvor udtrykket kun ændres lidt, fx med en løber, blomster eller glas.

– Julebordet er på mange måder hævet over mode. Det skal selvfølgelig være kønt at se på, men det vigtigste er, at det understøtter og vækker de følelser, man personligt synes er vigtige ved julen. Det er sandt, at julen er hjerternes fest, så jeg går op i, at vores bord er hyggeligt og festligt, samt at det signalerer tryghed. Derfor er det skønt at tage en dug frem, som jeg har haft i årevis, og pynte den med arvestykker og blomster. Ud over at det er mere bæredygtigt, er det en dyd, som jeg er blevet opdraget med, og som jeg fornemmer er ved at komme tilbage. Efter jul vasker, presser og pakker jeg min dug ind i brunt papir for at lade den ligge i et år og tage den frem for at skabe endnu et enkelt, visuelt smukt bord med samme pynt, siger Ellen Hillingsø.