Lysene på kongefamiliens juletræ vækker opsigt. Idéen er lige til at kopiere

Bliver der sagt "kongehus", er der ikke langt til "traditioner". Men selv en historisk institution kan vise vej imod noget nyt og anderledes.

Luk øjnene og forestil dig, hvordan Kongen og Dronningens juletræ ser ud.

Forestiller du dig klassiske julefarver og kertelys, er det ikke helt forkert. Men har du også tænkt Bowie og kænguru? Nok ikke.

Men det er to elementer, der i år er en del af kongefamiliens juletræ på Amalienborg.

Det kunne folket se, da et billede af årets træ blev delt. Inklusiv nærskud af nogle af de mest opsigtsvækkende julekugler på træet, der forestiller David Bowie og en det australske dyr.

Mest bemærkelsesværdigt er dog måden, kongefamilien har pyntet træet med lyskæde – udover de traditionelle kertelys i holder. Hele stammen på den imponerende nordmannsgran er indhyllet i små dioder af lys.

En mere krævende måde at dekorere juletræet med lyskæde, men med den fineste effekt.

LÆS OGSÅ

Et idé af Søren Vester?

Om idéen er opstået spontant hos kongeparret selv melder teksten, der ledsager billedet på Instagram, intet om.

Men måske H.M. Kongen og H.M. Dronningen har set juleafsnittet af anden sæson af Søren Vesters Have?

Her viser haveentusiasten, hvordan han har viklet stammen på sit juletræ ind i lyskæden.

Han synes, det giver noget nyt til juletræet.

"Juleaften, når vi tænder de levende lys på juletræet, så sidder alle de levende lys ude på spidserne af juletræet her, og ligesom tegner det op som en trekant. Og det er jo magisk. Men resten af tiden, der har vi jo ikke tændt levende lys. Der har vi det elektriske lys på," siger han, mens han viser familiens træ frem og peger på lyskæden, der er viklet tæt omkring stammen.

"Det kan noget andet. Så er det en anden form. Det synes jeg er sjovt. Og det er bare viklet uhyggeligt mange gange rundt om her. Man bliver lidt rundtosset. Men sådan er det jo til jul," slutter han snakken om juletræslys.

Uanset om kongefamilien kiggede med dengang eller om idéen er opstået ud af det blå, er den hermed givet videre.

LÆS OGSÅ