Endnu en Margrethe abdicerer, når Rosti erstatter den velkendte skål med ny version

2024 er et forandringens år – på tronen så vel som i hjemmets hjerte, hvor en klassiker bliver fornyet. Det betyder, at et af de største problemer med Margrethe-skålen nu er løst!

I 1950 så den ikoniske Margrethe-skål første gang dagens lys, og siden er den blevet inviteret indenfor hos danskerne i stor stil.

Det anslås, at der er solgt mere end 20 millioner eksemplarer af den simple melamin-skål. Dertil kommer alle kopierne!

Men tiden er til forandring, som det så tydeligt mærkedes allerede 31. december 2023. Også for Margrethe-skålen, der fra marts i år produceres i et helt nyt materiale.

Den vanskelige melamin udskiftes med genanvendeligt plastik.

Margrethe-skålen II kommer i ti farver og otte størrelser, heraf er de tre farver nye. Det gælder den blå, den ceriserøde og lilla.

© Rosti

Løser Margrethes-skålens største udfordring

Skiftet sker af flere årsager.

Den ene er miljøet. Med det nye materiale vil det fremover være muligt at genanvende en Margrethe-skål, når den ikke længere kan tjene sit formål. Skålen kan simpelthen knuses, støbes om og blive til nyt design.

En anden god grund er, at skålen bliver mere brudsikker og robust i det nye materiale. Og det er jo gode kår for levedygtigheden.

Men mest interessant og brugbart for køberen er måske nok, at Margrethe-skålen i sin nye skikkelse kan tåle en tur i mikrobølgeovnen!

Margrethe skål i plastik

Den ikoniske Margrethe-skål er opkaldt efter H.K.H. Dronning Margrethe med tilladelse fra hoffet. Det var nemlig hendes onkel Sigvard Bernadotte, der skabte skålen.

© Rosti

Mange har fejlagtigt troet at det allerede var muligt at drøne ikonet en tur i turboovnen uden konsekvens og har bittert måttet erfare at det ikke var tilfældet. Brune, brændte pletter vil opstå, og hvad værre er, vil det udskille giftstoffer, når melaminen opvarmes.

Af samme årsag har skålene heller ikke være oplagte til servering af varmerette eller tilberedning af fx kartoffelmos.

Men det er altså anderledes nu!