Christian og Stevens køkken er komplet sort – og det passer overraskende godt til herskabslejligheden

Fra Sankt Thomas i Caribien til Sankt Thomas på Frederiksberg

De har boet sammen på Frederiksberg siden 2020, hvor Steven flyttede fra Berlin til København, og Christian rykkede fra Højbro Plads.

Han arbejder som rådgiver, og Steven har studeret kunst, litteratur og idræt på Universität Erfurt, hvilket også afspejler sig i hans kunstværker, som med naturlige nuancer, stemninger og afsæt i den menneskelige fysik, litteraturen og historien har fanget et publikum i København og via hans Instagram-profil privatpersoner i Norge, Sverige, Tyskland, USA og Canada.

– Vi havde brug for mere plads og et atelier til Steven og kunne næsten ikke tro vores held, da vi fandt lejligheden. Her havde boet en ældre dame, som selv var kunstner og havde indrettet et studie, hvor Steven i dag maler. På den måde føltes det helt rigtigt, da vi flyttede ind, fortæller parret.

Listen over ting, de faldt for ved lejligheden, var lang: de store kvadratiske rum med 3,5 meter til loftet, udsigten til træerne og fontænerne på Sankt Thomas Plads, de mange gamle detaljer i stukloft, skydedøre af massivt træ og træudskæringer rundtomkring.

Motiverne på stuklofterne er palmeblade, blomsterranker og fakler inspireret af den vestindiske ø Sankt Thomas (koloniseret af Danmark indtil 1917, red.), som ejendommen og området er opkaldt efter. De mønstre har de valgt at lade gå igen på nogle af deres nye snedkermøbler.

– Vi var især glade for, at der i lang tid ikke var gjort noget ved lejligheden. Den havde bl.a. et lille københavnerbadeværelse uden brus, og køkkenet havde orange korkgulv. Det gav os muligheden for at gøre lejligheden til præcis det, vi ønskede – et blankt lærred, siger Christian og Steven.

De brugte et år på totalrenovering med fokus på at bevare så meget som muligt, fx de gamle skydedøre, vinduesindfatninger og ruder. En del vægge blev revet ned for at gøre plads til et større og åbent køkken og et badeværelse med stor bruseniche og badekar.

Den oprindelige fordelingsgang måtte lade livet, og de valgte at lave hul i nogle af væggene for at have direkte gennemgang fra køkken til spisestue. Der blev også lagt nyt, lyst parketgulv i hele lejligheden, og det gamle viktualierum er omdannet til vaskerum.

Et hjem med stemningsfulde kontraster

På mange måder fremstår lejligheden med dens forskellige stilarter som et personligt kunstværk. Det er vigtigt for parret, at man kan se, hvem der bor her; noget, Stevens kunst, de mange bøger i reolen og deres fælles interesse for kvalitet vidner om.

– For os er godt design noget, der har en historie og bliver pænere med tiden. Læder, natursten og nogle tekstiler bliver egentlig bare flottere med årene, i takt med at de bruges. De fleste genstande er samlet på vores fælles rejser, hvor der kan gå sport i at finde minder, vi kan tage med hjem. Vi har ikke haft bestemte designere eller en bestemt stil for øje. Mange møbler er ældre dansk design, belysningen er fra franske og italienske producenter, men vi har også genbrugsmøbler fra Den Blå Avis. Den kunst, som Steven ikke har lavet, er typisk taget med hjem fra rejser – særligt Marokko og Sydøstasien. På den måde er der måske ikke en rød tråd, men det er alle ting, der betyder noget for os, og som vi har en relation til.

De har med vilje brugt forskellige farver på væggene i hvert rum. Soveværelset er lyst og roligt, køkkenet er sort, mørkt og stemningsfuldt, og kontoret er mørkegrønt og hyggeligt. De har selv indrettet, og Scope Copenhagen har stået for entreprisen og kontakten med de forskellige håndværkere. Men de har selv været helt nede i detaljerne og rejste sågar til Bergamo i Italien for at vælge sten til badeværelset og bordplader i køkkenet.

– Vi endte med at vælge en brasiliansk kvartsit i badeværelset, der minder om nogle marmortyper i sit udtryk, men tåler rengøringsmidler bedre, selvom det er en natursten, og en mat sort granit til køkkenet, der kan tåle det meste og ikke får skjolder. Stenene er et godt eksempel på, at vi egentlig ikke har set det funktionelle og æstetiske som et modsætningsforhold.

Men et eksempel, hvor æstetik gik klart forud, er i valget af materiale til køkkenfronterne. Det er blåneret jern, som giver et flot og maskulint udtryk, men ikke tåler store mængder vand. På samme måde vidste de på forhånd, at et skrivebord med læderplade uvægerligt vil få rifter og rande fra kaffekopper over tid.

– Men den slags gør det bare pænere over tid. Mange løsninger er muligvis dyrere i den første fase, men det er holdbare materialer, som ikke skal skiftes ud. Det blanke lærred er blevet et hjem, hvor rammerne naturligt udvikler et motiv med patina.