© Christoffer Regild

Hjemme hos Alexandra er der bunker af mursten på gulvet og kunst i alle kroge

En form for ordnet kaos – et mellemrum mellem perfekt og uperfekt – er målet for stort set alt, hvad den danske arkitekt og kunstner Alexandra Madirazza kaster sig over. Ikke mindst i villalejligheden i Hellerup, der, som en personlig dagbog, er indrettet i grænselandet mellem kunst, arkitektur og design.

På arkitektskolen fik hun ofte at vide, at hendes projekter befandt sig mellem to stole og hverken var det ene eller det andet. Ikke nødvendigvis det mest opmuntrende at få at vide som en almindelig arkitektstuderende – men netop det har været drivkraften i arkitekt og kunstner Alexandra Madirazzas multidisciplinære virke, lige siden hun tog afgang i 2012.

– For hvad er der egentlig galt med det mellemrum? Det er netop lige præcis dér, at friheden, spændingen og magien ligger, understreger hun, da vi besøger hende i hjemmet i Hellerup nord for København, hvor hun bor med sine to børn i en stor, herskabelig villalejlighed.

I hendes øjne begrænser kassetænkning og titler mere, end det åbner op for muligheder og kreativitet. Derfor var hun heller ikke bange, da hun for godt fem år siden tog springet og opsagde sit gode job som arkitekt for at forfølge drømmen om et virke som kunstner og startede Atelier Madirazza.

Siden er det gået stærkt, og hendes værker er i dag kendt i kunstneriske og kreative kredse i Danmark og at finde på internationale gallerier i bl.a. Paris, der har taget hendes på en gang skæve og arkitektoniske æstetik til sig.

Værkerne repræsenterer en form for fri leg inden for begrebet “ordnet kaos”, hvor hun konstant søger en balance mellem rigtigt og forkert, varmt og koldt, larmende og stille, lige og snoet, maskulint og feminint, der kommer til udtryk i form af organiske unika-vægvaser, enorme fade, relieffer i beton og spejle inspireret af isen på Grønland.

– Da jeg arbejdede som arkitekt, gik alt op i millimeter og skulle hele tiden være “rigtigt, optimeret og korrekt”. Ikke fordi der er noget galt i det. Jeg havde bare svært ved at være i det. For mig er det nemlig netop i mellemrummet, at energien og magien ligger – det er her, spørgsmålene opstår, og der lægges op til undren, nysgerrighed og dialog imellem mennesker. At forfølge kunsten, hvor ingen idé er forkert, og hvor alt i princippet er muligt, har været den største frihed, jeg nogensinde har oplevet, fortæller Alexandra Madirazza.

I de mange projekter, hun gennem årene var en del af som arkitekt, havde hun også følelsen af, at der manglede fokus og forståelse for kunsten. Den blev sekundær, hvis den overhovedet var tænkt ind i projektet. Derfor er hendes primære fokus i dag at skabe et link mellem de to verdener. I grænselandet mellem kunst, arkitektur og design beskæftiger hun sig derfor med værker, der forholder sig til omgivelserne, eller som får beskueren til at tage fysisk stilling hertil.

Et hjem med sanselighed

Ligesom med kunsten er det kun fantasien, der sætter grænser i indretningen af hjemmet i Hellerup, der med udsigt til Øresund oser af en helt særlig vibe, som man fornemmer det sekund, man træder ind ad døren. Her er der intet, der er bestemt på forhånd – kun en plan om, at helheden skal give mening og efterlade den rette følelse i krop såvel som i sind for alle, der bor der eller kommer på besøg.

Overalt i hjemmet bliver man derfor mødt med kunst, dansk og internationalt design og objekter, som på en gang vækker nysgerrigheden, skærper sanserne og samtidig favner fornemmelsen af hjemmet; hvad enten det er et værk bestående af en stor bunke mursten midt på gulvet i stuen skabt af den danske kunstner Ulrik Weck eller kaminen, som Alexandra selv har dekoreret med et stort relief i beton.

– Det ville være meget nærliggende at indrette huset kun med danske klassikere, men i så fald ville rummet dø for mig. Der ville ikke være nogen spænding eller mystik at finde, og for mig ville det forekomme kønsløst og på grænsen til kedeligt, hvis der ikke var noget modspil, der får mine gæster til at undre sig og stoppe op. Jeg elsker, når oplevelsen af en indretning gør indtryk og skaber grobund for dialog. Som udgangspunkt skal hjemmet naturligvis være et rart sted at opholde sig, når det skal agere base, hvor man lader op i en travl hverdag.

– Men det er vigtigt for mig, at man aldrig bliver doven. Man skal mærke, at man lever. Jeg tror ikke, man kan beregne sig frem til god energi og atmosfære – det er noget, man sanser og mærker.

LÆS OGSÅ