Verner Panton 100 år: Sådan blev han en af verdens mest skelsættende designere

1926

Verden siger goddag til Marilyn Monroe, dronning Elizabeth 2., Fidel Castro og Verner Panton, for i den lille by Gamtofte på Fyn fødes lørdag 13. februar en lille dreng, der på sit felt skulle blive lige så berømt som de tre andre.

Verners far, Henry Panton, der var landmand, mister sin formue under 1930’ernes store økonomiske nedgang og depression, og han begynder forfra som kroforpagter, herunder på Kom Igen Kro, som senere får stor betydning for Verners gennembrud.

Og det med restauranter bliver i løbet af hele hans karriere en af hans yndlingsopgaver. Verner Panton drømmer om at blive kunstmaler, men kommer først i lære som murer, da det er et krav, inden han kan uddanne sig videre som arkitekt.

1947

Verner Panton bliver optaget på arkitektlinjen på Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster i København. To berømte skikkelser i dansk design, Poul Henningsen og Arne Jacobsen, bliver i løbet af studietiden mentorer for ham. Han møder Poul Henningsen i slutningen af 1940’erne, og Verner Panton bliver kæreste med Poul Henningsens steddatter, Tove Kemp.

De bliver gift og får en søn, men ægteskabet holder ikke. Sønnen dør nogle år senere ved en tragisk hændelse. Arne Jacobsen bliver introduceret for Panton ved en middag hos Poul Henningsen. Verner Panton har senere skrevet om mødet:

– Arne Jacobsen var en meget charmerende og underholdende mand. Han talte med en flad københavnsk accent, røg cigar, og han klædte sig ret kedeligt – svensk stangtøj, fortalte han mig senere. Men med det samme spurgte han, hvornår jeg kunne begynde hos ham. Han vidste, hvorfor jeg var blevet inviteret.

1950

Panton arbejder som nyuddannet arkitekt på Arne Jacobsens tegnestue. Verner Panton er med til at designe Myren og SAS Hotellet i København. Disciplinen hos Arne Jacobsen er ret skrap. Verner Panton fortæller om årene:

– Når vi begyndte på noget nyt, så arbejdede vi hver for sig på egen hånd, og så kom Arne Jacobsen rundt om hjørnet med en stor fed blyant og en pibe i munden og lavede korrektioner.

Verner Panton kvitterer dog mesterarkitekten for følgende efter sine år på hans tegnestue:

– Jeg lærte mere af Arne Jacobsen end af nogen anden. Også det at være usikker og aldrig at give op.

1952-53

Det er i disse år, at Panton har købt et VW-rugbrød og indrettet bilen med soveplads og tegnestue, og sammen med studiekammeraten Hans Ove Barfoed kører han Europa tyndt. Pengene fik Panton især fra produktionen af den skjorte, han opfinder, uden knapper.

1955

Pantons første serieproducerede stol kommer til verden. Den får navnet Tivoli-stolen, da den er bestilt til en restaurant i Tivoli, og bliver produceret hos Fritz Hansen. Den har navnet, indtil Montana, som i 2003 har overtaget produktionen, i 2011 taber en retssag til Tivoli. Nu hedder stolen derfor Panton One.

1958

Faderens kro Kom Igen bliver udvidet, og det står Verner for – det er hans første store totalinstallation og bliver et kæmpe tilløbsstykke, som danskerne valfarter til for at se den rektangulære tilbygning, hvor Panton designer alt lige fra interiøret helt i røde farver til stolene og de spiralformede lamper. Alt for at give den besøgende en unik oplevelse.

1959

Kræmmerhusstolen tegner Verner Panton til Kom Igen, og den er så genial, at den hurtigt fanger forretningsmanden Percy von Halling-Kochs interesse. Han sætter den i produktion i sit nystartede firma Plus-Linje, som kun producerer møbler designet af Verner.

1960

Restauranten på Hotel Astoria i norske Trondheim bliver gennemrenoveret af Verner Panton, og tekstilerne udvikles i samarbejde med Unika Væv. Det gennemgående mønster med cirkler og firkanter har farvekombinationerne sort/hvid, lyserød/mørkerød, orange/gul, navyblå/lyseblå, brun/beige og grøn/turkis.

Farvesammensætningerne arbejder Panton med i mange senere installationer. Poul Henningsen siger om Hotel Astoria:

– Jeg får fornemmelsen af, at dette er svaret på spørgsmålet, som har været lidt af en plage, siden funktionalismen fik sit gennembrud: Hvordan får vi gjort en restaurant til et rart sted for gæsterne?
Indretningen domineres af Kræmmerhusstole og lamperne Topan og var decideret en sensation i den midtnorske by.

1962-63

Verner Panton flytter permanent til Basel i 1963, hvor møbelfabrikanten Fehl­baum skal blive en vigtig person i at udvikle Pantons idéer til funktionelle møbler – inden der er gået et år, har Panton egen tegnestue med seks ansatte. Også på en anden front har han succes.

Han møder Marianne Pherson Oertenheim i 1962 på en ferie til De Kanariske Øer. De bliver forelskede og gifter sig i Basel i 1963 og får datteren Carin i 1966. Marianne bliver fra begyndelsen involveret i tegnestuen og overtager styringen i det daglige – hvilket hun gør i de næste mange år, indtil datteren Carin senere overtager, men Marianne Panton er stadig som 89-årig med på sidelinjen.

1966

The Shell Lamp med sin poetiske stil bliver også kaldt luksushippie-lampen, og den kommer på markedet efter allerførste gang at blive præsenteret på Lübers stand på messen i Frankfurt i 1964. Op gennem årtierne bliver den formet i et utal af udgaver og kommer på forsiden af designmagasiner og er med i en James Bond-film, hvor den kvindelige hovedperson lader fingrene forførende køre gennem skallerne.

1967

Panton Chair bliver til – et af hovedværkerne i det 20. århundredes designhistorie. Mange designere har før Panton forsøgt at skabe en stol kun i ét materiale, og Panton arbejder op gennem 1960’erne med flere producenter, før det endelig lykkes ham, Fehlbaum og Vitra at løse de tekniske udfordringer.

Det arbejde påbegyndes i 1962, og fem år senere kan verden se det allerførste eksemplar af Panton Chair. Stolen vækker vild opsigt og bliver hurtigt et symbol på det frie liv i slut-60’erne. Den kommer på forsiden af mode- og designmagasiner. En klassiker er født, og den dag i dag er stolen symbolet på, hvordan design kan udfolde sig, hvis man bliver ved og ved med at prøve grænser af. Pantons vedholdenhed vandt i dette tilfælde.

1968

Flowerpot-lampen sættes i produktion af Louis Poulsen og bliver en storsællert, hvilket den stadig er den dag i dag, hvor den bliver produceret af &Tradition.

1969

Mediekoncernen Der Spiegels hovedkontor i Hamborg bliver designet i en fuldstændig overvældende stil, hvor Panton gentager sin karakteristiske brug af farver og får skabt rum, som vibrerer af kulører og geometriske former. Poolen i bygningens underetage bliver en af designhistoriens mest fotograferede rum eller i al fald pools.

1971

Redesign af Restaurant Varna i Aarhus, hvor Panton Chair har hovedrollen sammen med Pantonova-møbler og Spiral-lamper i krom og fx farvesammensætningen af rød og violet. Varna blev et enormt tilløbsstykke i 1970’ernes Danmark. Som at komme ind i et teater fuld af energi og spektakulære farvebombardementer. Samme år begynder Louis Poulsen at producere Panthella-lampen.

1970’erne

Verner Panton er blevet verdensberømt, og han og familien begynder at kunne mærke det. Han modtager den ene pris efter den anden, og han designer stadig nye objekter som fx systemet 1-2-3 til Fritz Hansen i 1977.

1984

Verner Panton skaber nyt interiør til Cirkusbygningen i København. Interiøret bliver inkluderet i bygningens fredningsbeskrivelse.

1986

Verner Panton fylder 60 år. Verners gode ven Niels-Jørgen Kaiser, Tivolis direktør, interviewer Verner Panton til et festskrift, der udgives i begrænset oplag, hvor hvert eksemplar er nummereret. En grafisk stærk farverig bog med hul i. På spørgsmålet om, hvad farve betyder i forhold til form, svarer Verner Panton:

– Det er et spørgsmål, som virkelig interesserer mig. En række af skarpe hoveder har givet deres besyv med at besvare det spørgsmål. Wilhelm Ostwald sagde, at i virkeligheden er farver det første og mest universelle, vi ser. Kant mente, at design er selve essensen og basis for smag. Schiller var enig og sagde om Rubens billeder, at de ville have været kunstværker, hvis de havde været uden farver. Farverne er falske – en silhuet ville have været det sande. Ifølge Diderot, derimod, er farver livet, og en skildring uden farver er symboler, hvorimod Hegel kalder essensen af farve en kunstnerisk kvalitet såvel som en væsentlig facet af den reproduktive fantasi og opfindelse. Når jeg selv arbejder på en prototype, begynder jeg i reglen med en hvid version, så selve farven ikke forstyrrer mig. Men det ideelle er naturligvis, når form og farve harmoniserer. For mig spiller farve en større rolle end form.

På spørgsmålet om, hvorfor han ikke blev i Danmark, svarer han:

– Allerførst nok fordi jeg ville have sultet ihjel. Eller været blevet noget andet. Der var en tid, hvor interessen for nye idéer var større uden for Danmark. Jeg gætter på, at Nanna og Jørgen Ditzel, Aagaard Andersen og nogle få andre ligesom mig selv altid har været set på som dansk møbelindustris outsidere. Måske var vi for interesserede i industrielt design. I dag handler alt om “håndlavede”møbler, inklusive dem, der er lavet på maskine. Jeg tog et kompas og opdagede, at hvis jeg skulle tegne en cirkel rundt omkring mine aktiviteter, ville centeret være i Basel og Strasbourg. Men jeg føler mig stadig som en fynbo, og jeg synes faktisk ikke, jeg er blevet dårligt behandlet i Danmark. Tværtimod.

– Er der noget, du ønsker at blive husket for 100 år senere end nu?
– Er det vigtigt at blive husket for noget om 100 år? Om 100 år er der andre designere og arkitekter, og det er deres tid. Jeg vil gerne involveres i, hvad der end sker, mens jeg selv lever, og jeg holder af at tænke på, at mine ting kan bruges.
– Men hvad tror du, du vil blive husket for?
– Hvis noget, tåbelighed og naivitet – og stædighed.

1998
Under arbejdet med den første store retrospektive udstilling på Trapholt i Kolding (i Danmark) dør Verner Panton, få dage inden dørene skal åbne. Udstillingen bliver en enorm succes. Verner Panton bliver begravet på Garnisons Kirkegård i København. Marianne Panton giver BO BEDRE lov til at fotografere hjemmet i Toldbodgade i København, inden lejligheden bliver solgt. Artiklen bliver det års mest læste – ligesom da magasinet i begyndelsen af 00’erne besøger datterens hus i München, hvor reportagen herfra bliver den historie, der vækker mest opsigt i de år.

Kilder: Panton af Ida Engholm og Anders Michelsen. Verner Panton, festskrift af Niels-Jørgen Kaiser m.fl. i forbindelse med Pantons 60-års fødselsdag