© Vitra

Carin Panton von Halem om Verner Panton: "Min far mente, at farver er en del af glæden ved livet"

I anledning af det, der kunne have været Verner Pantons 100-års fødselsdag, mødte BO BEDRES chefredaktør Erik Rimmer den danske designers datter i Schweiz til en snak om fortid, nutid og fremtid.

Jeg møder Carin Panton von Halem på Kunsthalle i Basel, og vi spiser sammen med nøglepersoner fra Vitra i Panton-rummet på en af byens førende restauranter – et utrolig smukt rum med Pantons Muslingeloft og verdenskunst af Danh Vo på væggen, og man får lidt af den særlige atmosfære, som Verner Panton gav til designverdenen.

Her er bare dejligt at være. Dagen efter mødes vi hos Vitra. Som altid, når man besøger området, bliver man forundret over, hvor visionær Vitra er. Det er verdens designspot nr. 1 og derfor velvalgt til en samtale om Verner Pantons første 100 år.

LÆS OGSÅ

Hvordan ser du på din fars 100-års fødselsdag, her lige før det kunne have været sket?

– Jeg husker ham stadig som den kreative og uendeligt nysgerrige person, han var, da han levede. Og jeg føler mig heldig at være omgivet af hans idéer hver dag, hans citater minder mig især om den raffinerede humoristiske sans, han havde, og ikke mindst hans vision og hans tro på, at livet skal leves med fantasi og glæde. Mange af hans design var langt forud for deres tid. Jeg føler en dyb stolthed over, at hans kreativitet lever videre et århundrede efter hans fødsel. Det er overvældende og glædeligt at se, at han stadig beundres og elskes for sine bidrag til kunst- og designverdenen. Min far var meget ydmyg og næsten genert, når han stod offentligt frem. Det hører med til billedet.

Du er selv vokset op i Basel. Hvad betød byen for jeres familie og dig selv?

– Samarbejdet med Vitra var en af hovedårsagerne til, at mine forældre flyttede til Basel i begyndelsen af 60’erne, før jeg blev født. Jeg tilbragte min barndom og det meste af min ungdom her, og minderne fra den tid vil jeg værdsætte resten af mit liv. Mine forældres hjem var også min fars tegnestue og showroom, og det udviklede sig hele tiden. Jeg kunne komme hjem fra skole og træde indenfor og finde et loft dækket med muslingeskaller eller en ny flere meter høj installation i stuen. Eller den røde stue var pludselig malet helt i lilla. Vores hjem var altid fuldt af gæster, både venner og forretningsfolk.

Din far sagde engang, at man sidder bedre i en farve, man kan lide.

– Jeg er helt enig. Han sagde også, at valg af farve ikke bør være en tilfældighed. Det bør være en bevidst beslutning, for farver har en betydning og en funktion – uanset om du tror på den energi, farver udsender, eller på den følelsesmæssige resonans, de skaber. Farver påvirker os, især når vi er fuldstændig omgivet af dem. Farverne skal harmonere med hinanden og med det lys, der omgiver dem. Hvis du ser på min fars samlede designprojekter, kan du se dette udtrykt lige fra hans tidligste arbejde i hans fars kro Kom Igen på Fyn til Der Spiegels hovedsæde i Hamborg. Og i alle sine projekter perfektionerede han samspillet mellem farve, form og hele rummet og sikrede, at alt fungerede i harmoni. Min far mente, at farver er en del af glæden ved livet, og at de generelt kan forbedre ens livskvalitet.

Lad os tage endnu et citat fra din far: “Hovedformålet med mit arbejde er at provokere folk til at bruge deres fantasi.”

– Min far elskede at vise folk nye idéer og nye muligheder og opmuntre dem til at bruge deres fantasi. I vores del af verden er man tøvende med at bruge farver i interiøret, og dette var endnu mere tilfældet dengang. Gennem sine udstillinger og møbler forsøgte han at opmuntre til at tænke selvstændigt i stedet for blot at kopiere hinanden. Hans udstillinger var ofte så modige og så langt fra normen, at de fremkaldte stærke reaktioner eller endda modstand. Engang spurgte en journalist min far, om han ikke fandt sine installationer lidt for ekstreme. Min far forklarede så, at de ikke nødvendigvis var en anbefaling af, hvordan man skulle leve. Hans mål var at fremkalde følelser og reaktioner og vise forskellige måder at leve på.

Tror du, at hans kærlighed til farver var en reaktion mod den tilbageholdende nordiske æstetik hos hans danske samtidige?

– Hans farveglæde var bestemt ikke udløst af et oprør mod nordisk tradition. Han havde dyb respekt for sine danske kolleger og venner, Hans Jørgen Wegner, Nanna Ditzel, Poul Henningsen og Arne Jacobsen, og han beundrede virkelig deres design og håndværk. Hans brug af farver var ikke en reaktion mod noget. Det var simpelthen den, han var. Og hans kærlighed til farver var vævet ind i hans personlighed. Han nævnte ofte selv, at han som barn drømte om et værelse fyldt med farverige puder, som han kunne arrangere præcis efter sit humør.

– Oprindeligt ville han være kunstner, men hans forældre var bekymrede for, at han ikke ville være i stand til at tjene til livets ophold. Så han besluttede sig for at studere arkitektur. Måske var hans dristige brug af farver et udtryk for hans kunstneriske sjæl. Hans palet var meget gennemtænkt og omhyggeligt udvalgt, og han troede fuldt og fast på, at farver både har betydning og funktion. Et af hans urokkelige principper var, at varme og kolde farver aldrig skulle blandes. Hver palet skulle tale sit eget sprog.

– Med hensyn til form ved jeg, at jeg er forudindtaget, men jeg synes stadig, at Panton Chair er en af de smukkeste stole, der nogensinde er skabt. Dens skulpturelle silhuet er unik, og den er samtidig bemærkelsesværdig behagelig. For min far var komfort faktisk lige så vigtigt som æstetik.

Hvordan ser du hans forbindelse til popart-bevægelsen?

– Jeg kan godt se, hvorfor folk kan lide at forbinde ham med popart-bevægelsen på grund af hans brug af klare farver. Men Verner fulgte ikke nogen bestemt stil eller bevægelse. Hans arbejde var et udtryk for hans kreativitet og en invitation til at tænke anderledes

Samarbejdet med Vitra bragte din familie til Basel. Hvordan tror du, at Basel påvirkede din far?

– Min far sagde ofte, at en designer aldrig kunne få sine idéer ud i verden, medmindre han fandt en, der troede på ham, en med modet og midlerne til at investere i hans ofte ambitiøse og til tider ret dyre koncepter. Dette var tilfældet i hans tidlige samarbejder med Fritz Hansen, Percy von Halling-Koch og senere Louis Poulsen i Danmark. Men det var først uden for Danmark, at han endelig fandt nogen, der troede på de af hans idéer, som ingen andre gjorde. Hans samarbejde med Fehlbaum-familien førte til produktionen af The Panton Chair. Dette partnerskab var også en del af grunden til, at han valgte at flytte til Basel. Basel er en by dybt forankret i kunst og kultur, og det var det ideelle miljø for hans kreative arbejde.

Jubilæumsåret bliver fejret med nye udgaver af din fars mest kendte design. Hvordan arbejder din mor og dig med det?

– Når vi overvejer en ny farve eller et nyt materiale, spørger min mor og jeg altid os selv: Hvad ville Verner have gjort? Vi ville aldrig ændre selve designet, og hvert valg kræver en meget fin balance og stor omtanke.

Nu lancerer Vitra en limited edition af Kræmmerhusstolen i en tofarvet version. Hvad tror du, din far ville have tænkt om denne udgave?

– Min far elskede blå. En farve, han følte sig dybt forbundet med, og han klædte sig i alle tænkelige nuancer af blå. Så idéen om den tofarvede blå Kræmmerhusstol har været diskuteret i et stykke tid. Denne udgave føles som en smuk hyldest til ham. Han elskede tone-i-tone-kompositioner.

– Design kan udtrykke optimisme og ændre den måde, vi føler på. Mange af hans idéer var virkelig unikke. Og alligevel forbinder nogle mennesker hans design med en bestemt æra. De har efter min mening vist sig at være tidløse og føles lige så unikke i dag, som de gjorde dengang. Og flere af dem er en del af de permanente samlinger på førende museer verden over. Hans verden af farver, lys og form tilbyder stadig noget opløftende. En påmindelse om, at kunst og design kan udtrykke optimisme og ændre den måde, vi lever på.

Verner Panton bliver fejret på Vitra til maj med en stor udstilling. 13. februar er det ikke kun Verner Pantons fødselsdag – skæbnen vil, at selvsamme dag fylder Marianne Panton 90 år.

LÆS OGSÅ