Maria Bruun ville udfordre det konventionelle spisebord: Resultatet er et bord, som du sjældent har set det før

Der findes runde spiseborde, ovale spiseborde, rektangulære spiseborde og kvadratiske spiseborde. Dit bord falder ikke ind under nogen af dissekategorier. Hvorfor ikke?

– Da jeg gik i gang med at tegne et bud på et nyt skulpturelt spisebord til Muuto, vidste jeg hurtigt, at jeg havde lyst til at udfordre det konventionelle spisebord. Jeg har altid set Muuto som et ambitiøst brand, der fra starten har villet definere en ny retning for dansk design med udgangspunkt i nye perspektiver. Denne tilgang prægede i høj grad min fortolkning af briefet. Jeg drømte om at tegne et bord, der tog udgangspunkt i, hvordan livet omkring bordet faktisk udspiller sig: dynamisk, nogle gange rodet, andre gange organiseret; ofte alene, andre gange med flere mennesker, end der egentlig er plads til. Et liv, der kan være højlydt og kaotisk, fordybet i en avis eller telefon eller bare en stille pause fra begge dele.

– For mig er spisebordet hjertet i den hjemlige sfære. Det er stedet, hvor vores mest menneskelige mønstre af nærvær, ritualer og forbindelser udfolder sig. Vi kommer fra en arkitektonisk tradition defineret af geometriske principper og systemer, men med Re-norm Table ønskede jeg at løsne rammerne og lade formen opstå ud fra den måde, vi faktisk lever på – flydende, forbundet og i konstant bevægelse. Det handler ikke om at opløse funktionen, men om at gentænke den: at skabe et bord, der både er et objekt og en scene for det evigt foranderlige liv, der udfolder sig omkring vores spiseborde.

Kan man ændre de sociale dynamikker rundt om et bord ved at ændre formen? Og på hvilken måde gør dit bord i så fald det?

– Jeg tror, at man gennem form kan anspore og inspirere til en særlig adfærd. Design skal ikke nødvendigvis kun behage; nogle gange har det også en rolle i at skærpe modtagerens sanseapparat. Design må gerne være lidt udfordrende. Der er noget i os alle, der uforklarligt tiltrækkes af denne kvalitet. Re-norm Table vægter det nyfortolkede frem for det generelle, og derfor kan formen også anspore til nye sociale dynamikker. Når bordet ikke følger de klassiske geometrier, men åbner sig asymmetrisk og forskudt, ændrer det automatisk måden, vi sætter os, kigger hinanden i øjnene og bevæger os omkring det på. Det skaber mere naturlig variation og flere spontane møder.

– Forud for bordets endelige form ligger et langt forløb med analyser, diagrammer og samtaler med det dygtige designteam hos Muuto. Undervejs har vi testet og justeret vores tese om adfærdsmønstre omkring et spisebord. Jeg synes, at vi er landet på en balance, hvor vi både respekterer bordets funktionelle præmis og samti- dig giver plads til en ny måde at være sammen på.

Hvorfor har du behov for at udfordre konventionerne – både i forhold tildette specifikke design og generelt?

– Jeg starter aldrig et projekt med en præmis om, at jeg skal udfordre noget. Men generelt i min praksis er der heller ikke nogen tilgang eller løsning, som ikke må udfordres eller eksperimenteres med. Gennem skitse- og konceptfasen blev det tydeligt, at Muuto stod ved ønsket om et skulpturelt og legende møbel – uden at gå på kompromis med de funktionelle behov, som selvfølgelig stadig forventes løst i et spisebord.

– Jeg har fulgt Muuto siden begyndelsen, og det eksperimenterende er for mig at se en del af deres dna. Det, de gjorde dengang, var jo, at de bad meget kunstneriske designere som fx Michael Geertsen og Jens Fager om at designe for dem. Jeg har altid set dem som nogle, der bygger bro mellem det kommercielle og det eksperimenterende. Det spændingsfelt synes jeg er spændende.

Dit arbejde synes at være forankret i den danske designtradition, både i forhold til valg af materialer, kravet om god kvalitet og godt håndværk. Men altid med et tvist. Hvordan ser du dig selv som designer?

– I min praksis er jeg optaget af, om et design afspejler materialernes iboende kvaliteter, eller om det giver et særligt indblik i en håndværks- eller produktionsmæssig metode, som har direkte forbindelse til formgivningen. I tilfældet med dette bord bæres en fineret bordplade af tre buer. Samlingerne mellem plade og den bærende konstruktion fremstår som en karakteristisk detalje — tre små “smil”, der ligger som synlige fikseringspunkter på bordpladens overflade.

– Bordet er udført i formspændt finer, og det er netop det, fineren kan. Den kan være mere organisk i sit udtryk end massivt træ. De tynde finerlag kan lamineres i en lagdelt konstruktion og spændes op omkring et formværktøj. De formspændte ben adskiller sig markant fra traditionelle bordben; i stedet fremstår de som kurvede repetitioner, der både afslører og skærmer deres kontekst i en komponeret rytme. Bordet formidler på én og samme tid lethed og tyngde. I en enkelt, bølgende bevægelse åbner bordpladens buede form sig ud i rummet.

Når vi taler om, at dit design er forankret i en dansk designtradition, kan du så sige lidt om, hvad det er, der er så særligt for den?

– Jeg plejer at italesætte det som at vi danskere har en særlig udvidet kropslig og åndelig forståelse for godt design. For nogle år tilbage var jeg i udlandet for at undervise. Det var en superfed oplevelse med masser af unge designere, hvor vi arbejdede med birkebark efter den traditionelle håndværkstradition, som er ret unik. Men efter at have været der i en uge var jeg enormt øm i min krop.

– Pludselig gik det op for mig, at ømheden skyldtes dårlig komfort i mine arbejds- og hvilepositioner. Møblerne var simpelthen ikke gennemtænkt funktionelt, håndværksmæssigt og ergonomisk. Da gik det op for mig, at min krop læser godt design.

– Som danskere er vi omgivet af godt design konstant, så vi har en tendens til at tage det for givet, og vi skal ud af vores faste rammer for at forstå og værdsætte det. Så det er i virkeligheden også lidt det, jeg prøver med mit design – det skal være gennemarbejdet og gennemtænkt i forhold til ergonomi, i forhold til hvordan vi bruger det, og hvilken funktion det skal opfylde, men det skal samtidig skærpe vores opmærksomhed omkring, hvordan vi bruger, sanser og oplever design.

– Når du fx ændrer et bords geometri, så oplever vi det pludselig på en helt ny måde. Jeg synes godt, at man må kigge på mit design og sige, hvorfor gjorde hun dog det? Eller hvorfor føles det da også sådan? Det synes jeg er en dejlig skærpende omstændighed, som gør, at vi tager stilling til designet og forholder os til det.

Re-norm-bordet kommer, ud over i eg og valnød, også i en lys blå. Hvad betyder farver for vores måde at opleve, sanse og forstå et givent design på?

– Farve- og materialeuniverset voksede på mange måder frem som en naturlig del af bordets udvikling. Netop muligheden for at kombinere bordene og skabe nye, sammensatte former åbnede også for at arbejde mere legende og bevidst med farverne i overfladerne. Allerede tidligt i processen var vi optaget af flere blå nuancer og deres potentiale i serien. Når jeg arbejder med farver, arbejder jeg intuitivt og analytisk. Farve er for mig ikke kun et dekorativt lag, men en integreret del af objektets rumlige identitet. Farver påvirker vores opfattelse af formen – hvor tungt eller let et objekt fremstår, hvordan vi aflæser volumen, og hvordan vi læser materialets dybde.

– Denne blå nuance er netop valgt, fordi den tilsætter en kølig, blød tonalitet, uden at overdøve materialets egne taktile kvaliteter. Den vandbaserede lakering gør, at åretegningen i den askefinerede overflade stadig står frem. Man fornemmer stadig træets naturlige åretegninger bag farven. I sammenstillingen mellem den dybe, mørke valnød, den klassiske varme eg og den kølige blå opstår der en balance. De tre nuancer understøtter hinanden i kombinerede konstellationer, men de fungerer også stærkt individuelt.