Det er den 350 år gamle villa, der selv har fortalt Marianne og Keld, hvordan den skulle renoveres

Et hus, der fortæller historier

Dengang havde parret netop købt et hus i Hellerup efter at have boet på Fyn i mange år og havde aldrig tidligere tænkt på at flytte til udlandet eller specifikt at bo i Italien – det var villaen her, der trak dem derned. Men selv- om renovering af en 300 år gammel villa ikke ligefrem var hverdagskost for parret, så er den kreative proces med alt, hvad den indebærer af beslutninger, langtfra fremmed for dem.

Som medgrundlæggere af et af Danmarks mest kendte modebrands, Day Birger et Mikkelsen, har de sparret privat og professionelt i 35 år. Og foruden deres mangeårige hjem på Fyn og huset i Hellerup, som de nåede at istandsætte, inden de rykkede til Italien, har de også tidligere haft feriebolig i Caribien. Så Marianne Brandi ved ét og andet om indretning, og først og fremmest har hun lyttet til, hvad huset har fortalt hende.

– Vi har selvfølgelig en personlig stil, men vi har prøvet at respektere arkitekturens originalitet så meget som muligt. Vi har valgt klassiske linjer, som med lidt overbevisning godt kunne se ud, som om de har været her i noget tid. Og det klæder huset godt. Det er vigtigt, at man ikke bor i en antikvitet, men at man har et hjem: Noget er moderne, noget er originalt, siger hun.

Det moderne element er bl.a. fotokunst af Trine Søndergaard, som parret har tre værker af, og som Marianne beskriver som værende ligesom vinduer, hvor man bliver tiltrukket af udsigten: De har en helt speciel, dragende energi, som bidrager med en kompleks kontrast til de gamle rums iboende skønhed. Fejl har også været en del af processen – især når man står med et hus, der har 300 års liv lagret i vægge og lofter, fx i form af billeder.

– Vi er jo kommet til at ødelægge noget i processen, fordi vi ikke vidste, det var der, bl.a. fordi der skulle lægges el ind. Men vi fik dog fat i en maler, der kunne hjælpe os nogenlunde, og senere skal vi så have fat i en rigtig konservator. I det store rum i stueetagen, som jeg forestiller mig har været brugt til receptioner og som musikrum, er freskoerne i loftet faktisk ikke de originale; de er måske kun 200 år gamle, og vi ved, der ligger nogle endnu ældre under dem.

En sart grøn farve er en rød tråd igennem hele huset, dog allermest dominerende i køkkenet, der tidligere var delt ind i badeværelse, stue og køkken. Her blev alle vægge mellem rummene revet ned, og under et nedsænket loft åbenbarede sig en grøn, hvælvet kuppel, som definerer hele rummet i dag.

– Håndværkerne sagde, at det skulle de selvfølgelig nok male over, hvortil vi svarede: “Vil I godt være søde ikke at røre det!” husker Marianne.

Køkkenet er det sted, hvor det skandinaviske islæt skinner mest igennem, såsom i de mere monokrome farver, de enkle linjer og interiøret.

Lågerne på de upraktiske, men smukke overskabe var oprindeligt vinduer, som har fået nyt formål og isat løbeglas. Det er Charlotte Minch fra Vivre Kitchen, der står bag køkkendesignet.

– I køkkenet hang alle billederne til at begynde med på væggen, men efterfølgende har vi fået lavet de små svævende hylder. Hver gang vi gjorde rent, hang de skævt, og det var vi ved at blive sindssyge af. Kærlighedstræet har fulgt os i over 20 år – og har altid stået på den plads på bordet, fortæller Marianne.

Turister i haven

Selvom Marianne og Keld har ejet Villa Carlia i 14 år, bliver huset stadig ved med at overraske dem – som om det bid for bid løfter sløret for sin historie, omend det nogle gange sker lidt uventet.

– En nat vågnede Keld, ved at der var en frygtelig larm – det var loftet i en af stuerne, der faldt ned og afslørede malerier, som vi ikke vidste var der. Og vi har lige skullet male vores datters soveværelse, og imens malingen stadig var frisk, begyndte den at boble. Så skrabede vi den af igen og fandt den mest sindssygt flotte vægmaling under. Så nu er vi helt spændte på, hvad der mon ellers gemmer sig. Det var lidt en gave at få, og det er sådan nogle små ting, som bliver ved med at ske rundtomkring, siger hun.

På den måde lever de med huset og huset med dem – hvilket i grunden er en meget italiensk tilgang til livet. Man indretter sig efter årstiderne. Er det varmt, lukker man dobbeltskodderne (dels for at holde temperaturen nede, dels for at solen ikke brænder gardinerne af, hvilket Marianne lærte af erfaring), og er det koldt, tager man mere tøj på.

– Det er næsten umuligt at varme sådan et hus her op. Keld har også haft tid til at kigge på elregningerne, så nu hedder det bare to kashmirsweatre oven på hinanden – og man glæder sig til at få tøj på, når man har været i bad. Når vi går til middage hjemme hos italienere om vinteren, så er der ikke varme på; de er trukket i dunveste, og i starten jokede vi med, om de mon også sov i dem, griner Marianne.

Igennem årene er hun begyndt at sætte mere og mere pris på de koldere måneder, primært fordi Como, ligesom Firenze, Barcelona og resten af verden, bliver oversvømmet af turister, der har mere travlt med at dokumentere deres færden end at gebærde sig med respekt for omgivelserne.

– Livet omkring søen har virkelig forandret sig i de sidste ti år – vi er kommet på Instagram-kortet. I den fine, lille landsby, vi bor ved siden af, kan man konstant høre, at folk kommer raslende med deres rullekufferter. Da vi flyttede ind for 14 år siden, var her meget mere uspoleret. Det er blevet lidt for meget – og vi har tit oplevet, at der pludselig står folk inde i haven, fordi de tror, at vi er en eller anden form for attraktion. Det er blevet sådan, at jeg elsker søen mere om vinteren, for så er der ingen mennesker her. Uden for sæsonen er her pragtfuldt, fortæller hun.

Netop haven er et helt kapitel for sig. Et lille stykke af den står stadig, som den blev anlagt for 300 år siden, barokt og symmetrisk, med palmer i hjørnerne. Der løber en lang, bred græsgang fra huset, som engang var direkte forbundet til søen. Sidenhen er der blevet anlagt en vej, der skiller ejendommen fra vandkanten. Marianne og Keld er også selvforsynende på mange parametre – appelsiner, granatæbler, figner, krydderurter – og så kan de høste citroner året rundt. Og oliven, selvfølgelig, som på et godt år bliver transformeret til omkring 80 liter olie.

– Vi har et fantastisk hold af mennesker, der hjælper os, i form af håndværkere, malere og gartnere, for med et hus som dette sker det, at når man åbner et vindue et sted, så er der noget, der rykker sig et andet sted. Der er altid noget, der skal nusses om.