© Andreas Mikkel Hansen

Jeppe og Pernilles hus er bygget, som var det en plante: Se det, og du forstår hvordan

Ved bredden af Brassø ligger et hus, som med facader og interiør i træ har indgået en pagt med den omkringliggende natur. Her skal roen herske, materialerne tale til sanserne, og arkitekturen forholde sig til bakker, skov og sø.

Allerede ved det første møde med arkitekten vidste ejerne, hvad de gerne ville have, men ikke hvordan det skulle se ud. Det, de drømte om, var nemlig ikke et hus af en konkret type eller med et defineret udtryk, det var nærmere en følelse.

Deres kommende hjem ved søbredden i Svejbæk skulle først og fremmest give en følelse af ro, fra ankomsten til huset og videre både indenfor og i uderummene.

Et konkret ønske havde de dog, og det var, at træ skulle spille en afgørende rolle i missionen om at skabe en tryg og sanselig base.

– Vi ville gerne have et hus i naturlige materialer, som passede ind i omgivelserne og var tro imod dem. Når man er i huset og kigger ud, føles det, som om man er i ét med naturen, siger Pernille Blas Kvorning, som sammen med sin mand, Jeppe Blas Kvorning, og deres tre børn har boet i deres nye hjem ved søen i halvandet år.

Som kom det op af jorden

Arkitekten bag huset, Allan Lorenzen, har med udgangspunkt i parrets ønsker haft fokus på at tegne et hus, der følger naturens rytme og bevægelser. Fordi huset ligger på en lille bakke, består det således af tre forskudte bygningskroppe, som med deres forskellige højder følger hældningen i terrænet. Til facaderne og terrassedækket er der brugt douglasgran og eg.

– Vi har nærmest bygget huset, som om det var en plante, vi har vandet, og så kom det op af jorden, siger Allan Lorenzen med et smil.

For ham er træets kvalitet, at det skaber tryghed.
– Du kan aflæse det. Alt er, hvad det foregiver at være, og det er trygt for sanserne. Du kan godt overgive dig og slappe af, siger han videre.

For at forstærke sammenhængen med den omgivende natur har Pernille og Jeppe Blas Kvorning med hjælp fra havearkitekt Tor Haddeland fået skabt en beplantning, der på én gang tager afsæt i de arkitektoniske linjer og i den eksisterende flora. Ved ankomsten til huset har havearkitekten tegnet en trappe med lave, asymmetriske trin, der på underspillet vis følger terrænet og med tiden vil få karakter af en skovsti, når beplantningen omkring den vokser sig højere.

Langs indkørslen er der frem for lige linjer og kanter af sten skabt en bugtende afgrænsning imellem vejens løse belægning og beplantningen i siderne, hvor bl.a. eg, el og elefantgræs udvisker skellet imellem grunden og skovbrynet.

Når man kommer op til huset, ved man sandsynligvis, at der er en sø lige på den anden side, men man ser den ikke lige med det første. Ankomsten er nemlig designet med en overraskelseseffekt i flere trin efter japansk inspiration. Kun hvis du stikker hovedet omkring hushjørnet og kigger igennem en afskærmet gårdhave, kan du se vandet.

Alle årstider i én stue

Går du derimod direkte ind i entréen, bliver dit blik med det samme fanget af udsigten over søen, som er fint rammet ind af de enkle arkitektoniske linjer, og når du bevæger dig længere ind i huset og ned ad trinnene til det åbne køkken-alrum, folder udsigten sig ud i panoramaformat.

– Vi er så glade for rummet. Vi kan se skovbrynet på den anden side af søen, og alle årstider fylder vores stue. Så er det lysegrønt, og så er det ildrødt. Det føles som at være i sommerhus hele året, fortæller Pernille Blas Kvorning.

Parret har ikke tidligere prøvet at få tegnet og bygget et hus med hjælp fra en arkitekt, fortæller Jeppe Blas Kvorning:
– Når man gerne vil bygge sit drømmehus, har man alle mulige tanker og idéer og kan blive inspireret i alle mulige retninger, og der har Allan virkelig holdt os i hånden, for det er ikke vores metier, det her. Vi vidste, hvilke stemninger og materialer vi godt kan lide, men vi bliver også ligesom alle andre inspireret i alle mulige retninger.

Den vigtigste læring for parret har været, at det er fravalgene, der gør den største forskel, fortæller Jeppe Blas Kvorning:
– Man skal være tro mod det, man vil, men også være modig, og det bliver du, når du har arkitekten med hele vejen. Så tør du vælge massive træbordplader, som bestemt ikke er vedligeholdelsesfrie, og du tør at fylde så meget træ ind, som vi har gjort, selvom folk måske vil sige: Hvem skal vaske alle de gulve? Halvandet år efter at familien flyttede ind, dufter der stadig af træ i huset, især når gulvene er nyvaskede.

Det taler til sanserne, fortæller arkitekt Allan Lorenzen:
– Kunsten er at holde balancen imellem at være ivrig og at holde igen og underspille det en smule, så stedet får lov at stå frem, og man er tro mod naturen.

– Vi fandt ret tidligt i processen ud af, hvor vigtigt det er, at man bygger for sig selv og ikke for andre, tilføjer Jeppe Blas Kvorning og fortsætter:
– Jeg er glad for, at vi ikke gik på kompromis med noget, men blev hjulpet til at være modige og tage de beslutninger, som kildede lidt i maven. Alt det gør, at huset kan, hvad det kan i dag.

LÆS OGSÅ