De kæmpemæssige vinduespartier i denne nybyggede villa har et særligt formål, der ikke kun handler om lys

Arkitektduoen Eva Kristine Brørup og Stefan Valbæk står bag tegningerne til en ny villa i et gammelt kvarter i Gentofte. Her har de skabt et hus, der forholder sig til områdets eksisterende arkitektur og trækker den omkringliggende natur helt med indenfor.

Marlene Toldbod Jakobsen

— 16. september 2025

Beslutningen om at fjerne det hus, der stod på grunden, blev taget, inden Valbæk Brørup Arkitekter kom ind i billedet – de kunne så at sige begynde fra nul. Men alligevel kunne det ikke være et hvilket som helst hus, der skulle bygges her.

Kvarteret, det ligger i, er gammelt og etableret, fyldt med solidt dansk byggeri fra 1930’erne og 40’erne opført ud fra Bedre Byggeskik-devisen samt et arkitektonisk mesterværk: Kildeskovshallen og dens omkringliggende park.

– Det nye hus refererer tilbage til området i sit formsprog og sin materialepalet, som eksempelvis de røde mursten, som der er mange af på gaden. Der er også referencer i det funktionalistiske formsprog, i form af nogle volumenmæssige forskydninger både på vinkler og op mod himlen og ved at være en ejendom i to etager, forklarer Eva Kristine Brørup og Stefan Valbæk og fortsætter:

– Men det forholder sig allermest til det landskabelige. Det, der er den store attraktion på den her grund, er, at den har et meget stort grønt kig til øst, som er parken ved Kildeskovshallen. Det var meget vigtigt for os, at huset orienterede sig derimod. Særligt når man går rundt på første sal, får man næsten fornemmelsen af, at man selv bor i parken.

For netop at få fat i den fornemmelse og kontakten med parken har de flyttet huset længere ind på grunden. Her danner det en T-form, og med det kommer der et mere afskærmet indre gård- og haverum. Hvis huset havde ligget oppe ved vejen, havde der ikke været nogen vestvendt have, hvor udi der i dag flyder et stort køkken og spisestuerum med skydedøre til begge sider.

Effekten af manglende niveauforskel mellem inde og ude har stor indflydelse på nærheden til uderummet, som bliver forstærket af, at det er de samme sten på gulvet og terrassen. Villaen har en klassisk fordeling af værelser og rum indenfor – børne-, forældre- og gæsteværelser ligger alle på første sal, mens alt det sociale og åbne ligger i stueetagen.

Men der, hvor huset adskiller sig – fra kvarteret og i sin relativt klassiske komposition – er især med sine store vinduespartier og hjørnevinduer.

– Det er en mental ting: Det er meget grænsenedbrydende, at firkantede rum åbner sig i hjørnerne. Så allerede i mødet med huset oplever man en nedbrydning af den volumen, som et stort firkantet hus er. Vi har benyttet os af det så mange steder, vi kan komme til det – i de to børneværelser, i soveværelset og i stuen og entréen. Derudover er det sindssygt flot at have lys fra flere sider. Et værelse, der er enkelt, bliver pludselig spektakulært, fordi det har et hjørnevindue, forklarer arkitekterne.

Rammerne omkring vinduerne er aluminium ude som inde. Det er meningen, at man skal opleve den slanke profil som en kontrast til det tunge murværk. Det spinkle udtryk udenfor ændrer sig til gengæld indenfor, hvor det okkerrøde aluminium bliver mere markant i mødet med de hvide vægge. Vinduerne går helt til loftet, og man får himmel og lyset helt ind, hvilket gør, at huset virker større og mere åbent.

Når man står op om morgenen, bliver sollyset filtreret ned igennem parkens store træer, og når man kommer hjem fra arbejde, har solen bevæget sig, så man kan opholde sig på den vestvendte terrasse. Det er et hus med adgang til sæsonerne, et, der skifter udtryk alt efter årstiden, og som er bygget til dagens rytme.