Hjemme hos Pia er det hvide hjem det perfekte lærred for julepynten, der emmer af familieminder

Men meget af den originale arkitektur også bevaret og respekteret; som eksempelvis et krydshvælvet loft en lille entre, de gamle vinduer med egetræssprosser og de to pejse i henholdsvis stuen og hall’en, som er blevet pudset op og kalket hvide.

– Simonsen og Czechura lavede køkkenet og ville gerne have brugt noget af hall’en til det, men der havde jeg for stor respekt for husets oprindelige arkitektur, fordi det ville betyde, at vi skulle rive den pejs ned, der står i hall’en – og det havde jeg ikke lyst til, fortæller Pia.

I det hele taget er huset blevet åbnet op og har fået et lysere udtryk under Pias kyndige hånd – indretningen og arkitekturen komplimenterer hinanden.

Selv kalder hun hjemmets stil eklektisk minimalisme med en snert af det rustikke – det er en balance, hvor det ikke skal være for meget, men det må heller ikke være for simpelt, og Pias inspiration kommer blandt andet fra den engelske interiørdesigner Rose Uniacke.

– Jeg kan lide forskellighed, diversitet, og at et hjem er personligt og fortæller en historie om, hvem der bor der – også når det gælder julen, siger Pia.

Der er ofte mange minder forbundet med julen, og i de tilfælde, hvor man arver julepynt fra forældre og bedsteforældre, bliver minderne om ens egen barndoms jul vækket til live år efter år, når pynten tages frem.

Sådan er det også hjemme hos familien Lundsfryd. Optakten til julen begynder, når Pia og Ulriks sædvanlige søndagsmiddage med deres voksne børn bliver til adventsmiddage i stedet; de laver mad sammen og hygger, og der tændes op i pejsene, så levende lys blander sig med lyskæder.

Sidstnævnte blev introduceret af Pias far, da hun som barn boede i New York, hvor man kunne købe meget små ellys, og Pias barndomsminde er, at der kun var elektriske lys
på træet til jul.

Senere hen blev det Pias bror, der stod for at vikle lyskæder på træet – hverken han eller deres far er her længere, så når lyset i dag skal sættes på, er det til lyden af deres yndlingsmusik på anlægget og en gin og tonic i glasset for at mindes de to mænd. I minderne om lys og pynt står også Pias mormor, for hun sørgede engang for alt julens velsmagende bagværk, som nu er overtaget af svigermor, der tryller rigtig gode julekager frem.

Adventskransen laver Pia selv hvert år, altid i forskellig stil, men spørgsmålet om, hvorvidt den skal brænde med fire lys på en gang eller et ad gangen, er det samme hvert år.

– Min mor brændte altid fire lys på en gang, men det er måske en generationsting, for mange, jeg kender, brænder et ad gangen, så det er forskelligt fra år til år, siger Pia.

Kasserne med pynt er fyldt med børnenes hjemmelavede af slagsen, som finder plads side om side med den øvrige pynt. Figurer og skulpturer i huset bliver pyntet med gamle sløjfer og papirornamenter, og glitrende grene blandes med juleroser og nøgne vintergrene hentet hjem fra skoven.

Madlavningen til julens dage deles alle om, både familie og venner, og det bliver til mange hyggelige stunder i køkkenet med musik og vin, et leben, som Pia holder meget af.

Til gengæld er dækning af julebordet helt og holdent Pias opgave. Der er altid en form for tema, selvom pynten er den samme; de friske blomster og buketter ændres, og det samme gør indhold og farver på kugler og slik i glas og på fade. Bestik og tallerkener er det samme hvert år, og en arvet hørdug er fast inventar.