© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Carlo har brugt 4 år på at bygge sit sommerhus, der er både klimavenligt og isoleret med ålegræs

Arkitekt Carlo Volf har nørdet materialer, dagslys og indeklima i sit sommerhus og har bl.a. isoleret væggene med en havplante og udviklet en ny, naturlig ventilationsløsning. Hans ambition? At bevise, at man kan bygge godt både for menneskene og miljøet.

At tale med arkitekt Carlo Volf om hans sommerhus i Mols Bjerge er ikke ligeud ad landevejen.

Der er mange afstikkere: til hans geologistudium, til Junglebogen, til supersygehuse, til gamle sanatorier.

På samme måde, når han skal beskrive huset: Han kalder det henholdsvis et proceshus, et eksperimentarium og et terrængående hus.

Men det hele hænger sammen og har betydning for hans virke som arkitekt, for hvad han tror på, at arkitekturen kan gøre for mennesker, og hvordan naturen kan inspirere hertil.

Huset er med i Realdania og Villum Fondens projekt Boligbyggeri fra 4 til 1 planet: 25 Best Practice Cases, der tager udgangspunkt i, at som tingenes tilstand er nu, forbruger vi i Danmark, hvad der svarer til fire planeters ressourcer på et år – vi skal helst ned på 1:1.

Uden at det skal blive alt for teknisk, så lyder Bygningsreglementets beregninger i dag på, at hvis et byggeri udleder 12 kg CO2 pr. m2, så kan det kaldes bæredygtigt.

Carlo Volfs sommerhus på 86 m2 ligger på 4,2 kg CO2 pr. m2. Så det kan altså godt lade sig gøre at bygge bedre og mere klimavenligt.

Og det er præcis det, han gerne vil bevise, samtidig med at han også har opsat en række dogmer for, hvordan og hvor meget han må pille ved de naturlige omgivelser.

LÆS OGSÅ

– Jeg ville gerne prøve at bygge et hus, hvor alt kunne karakteriseres som fornybare materialer. Det vil sige, at jeg låner materialer – som, for de flestes vedkommende, kan fornys over en periode på 50 år – i “naturbanken” og afdrager på den gæld ved fx ikke at fælde træerne omkring huset, så de kan vokse, og undgår CO2-tunge processer, siger han og forklarer, at det er derfor, at han heller ikke har gravet ud til huset.

Foruden at være arkitekt har Carlo Volf nemlig tidligere studeret geologi.

– Jeg synes, at vi graver alt for meget, når vi bygger i Danmark. Det går ud over det kvartære lag, som er jord, og det tertiære lag, som er sand. På ganske få årtier bruger og flytter vi milliarder af års aflejringer, som vi ikke får igen. Vi skal bruge de ressourcer, som er fornybare, og det er sand ikke, hvis man bruger det i beton – så får man det ikke igen.

Carlo Volf har bygget sit hus ud fra treenigheden lys, luft og materialer og har bl.a. skrevet en ph.d.-afhandling, der hedder Lys, arkitektur og sundhed.

Som rådgiver på flere af de nye supersygehuse har han set, hvordan man ikke skal gøre.

– I virkeligheden har jeg taget en masse gammel og glemt viden. Det, jeg fandt frem til, var, at de gamle sanatorier havde fokus på naturligt lys, naturlig ventilation og naturlige omgivelser. Og gamle hospitaler brugte jern-fattige tolagsglas til ruder, fordi uv-strålerne så kunne komme igennem vinduerne, og patienterne kunne danne D-vitamin. Den samme slags glas er meget klart og kan transmittere kortbølget lys, der kan reducere bakterier og virus – og det var derfor, det blev brugt; antibiotika kom først til Danmark i 1950, og frem til da var man bange for, at patienter skulle smitte hinanden, forklarer Carlo Volf.

Så det er den slags glas, han har valgt til vinduerne i sommerhuset, hvilket har den effekt, at det nærmest udvisker grænsen mellem inde og ude.

Ulempen kan være varmen, men som Carlo Volf pointerer, så kan vi her på vores breddegrad løse problemet med overtemperaturer. Selv har han gjort det ved at orientere huset mod vintersolen og have omgivende træer.

Der er ingen vinduer mod nordvest, fordi han ved, at hvis varmen kommer ind dér sidst på dagen, så bliver den i huset, til når man skal sove.

Et banebrydende koncept til ventilation

Dertil kommer hans valg af isoleringsmateriale: ålegræs – en havplante, som hvert år skyller op langs de danske kyster.

Igen, uden at det skal blive alt for teknisk, så vil man gerne have noget termisk masse – altså vægt – i huset, forklarer Carlo Volf.

Fordi facaden er i træ, der er et let materiale, skal tyngden komme et andet sted fra. Ålegræs er dobbelt så tungt som konventionelle isoleringsmaterialer såsom mineraluld. For et let-isoleret hus på en varm dag betyder det, at man mærker varmen allerede ved 12-tiden, imens man i et tungt-isoleret hus først mærker den sidst på eftermiddagen.

Det smarte med tung isolering er, at når temperaturen så efterfølgende falder om natten, beholder huset varmen. Dette gør sig også gældende i overgangsperioderne mellem sommer/vinter og vinter/sommer, hvor solvarmen lagres i huset. Det stabiliserer kort sagt temperaturudsvingene, hvilket ikke kun forbedrer indeklimaet, men også reducerer energiforbruget til opvarmning.

Sidste element er det, Carlo kalder naturlig ventilation. Her har han sammen med Teknologisk Institut, WindowMaster og Skjern Vinduer udviklet et naturligt ventilationssystem kaldet Notech. Det er også lavet af ålegræs og vandt i 2021 Danish Design Award. Ventilationssystemet er indbygget i huset, så man ikke kan se det.

– Når man læser Rudyard Kiplings Junglebogen, skriver han om, hvordan man ikke kan gradbøje naturens love, men godt kan gradbøje menneskets love. Hvis vi kigger på markedsøkonomien i dag, så kan det godt være, at det er billigere at købe en ny mursten end en brugt, men dét er jo et menneskeskabt system og i princippet noget, vi kan ændre. Men det har vi glemt, og det lider miljøet under, påpeger han.

Carlo Volf håber på, at Notech-systemet kan komme på markedet som et bæredygtigt og billigere alternativ til mekanisk ventilation i fx boliger. Det ville flytte fokus fra komplekse løsninger på enkle problemer til enkle løsninger på komplekse problemer.

LÆS OGSÅ