Kig ind i et helt fantastisk anneks med en detaljegrad så vild, at du skal kigge mere end én gang
Det lille anneks er så diskret, at øjnene skal knibes sammen for at opdage de mange nøje gennemtænkte detaljer. Men når man først ser dem, er de ikke til at glemme igen.
AfDet lille anneks ligner et, der har stået der altid.
Facaden ser vejrbidt ud, med små græsgule og rødlige plamager der, hvor træet titter frem på de sorte brædder, og med store mørke fyrretræer, der har stået uforstyrret i årtier, omkring det.
Men faktum er, at annekset er nyt, ja faktisk kun godt fem år gammelt. Den vejrbidte patinering er et bevidst designgreb fra arkitekterne bag byggeriet, Christina Ahm og Cecilie Esper. De to tegnede annekset i 2018, imellem deres bachelor- og kandidatudddannelse på Arkitektskolen, og grundlagde sidste år tegnestuen Agenda.
– Det skulle være et ydmygt hus, der passede ind i konteksten, hvor hovedhuset er et klassisk sort sommerhus, der står på en plantagegrund af fyrretræer. Opgaven lød “hvordan kan vi lave et nyt hus, der er moderne, men samtidig passer ind?”, fortæller Christina Ahm, og Cecilie Esper supplerer:
– Vi brugte lang tid på at inspicere grunden, der i forvejen husede et sommerhus og et værksted. Det handlede om at lave en lille “familie” af huse og få det nye byggeri til at indpasse sig visuelt, både set fra vejen, fra nabogrundene og mellem bygningerne. Derudover kiggede vi på, hvordan byggeriet forholdt sig til træerne, der er meget karakteristiske med deres smukke, skulpturelle former.
Annekset har saddeltag, og tagrenderne er gemt, men man skal selvfølgelig stadig tømme dem for nåle. Derudover er der ikke meget vedligeholdelse. Alle brædderne på facaden er monteret med et mellemrum, så de kan give sig. Bag brædderne ligger afstandslister og to lag tagpap. Hele meningen med den japanske brænding er udover det æstetiske, at det forlænger træets holdbarhed. Det er en naturlig fungicid og gør det modstandsdygtigt over for råd og skadedyr samt nedsætter risikoen for antændelse.
Det lille anneks ligger midt imellem hovedhuset og en garage, der bruges som værksted. Arkitekterne Christina Ahm og Cecilie Esper brugte lang tid på at finde den rigtige placering, sådan at beliggenhed, solpletter og omgivelser går op i en højere enhed.
Huset er sat på skrue-fundamenter og står meget let på grunden. Man kan nærmest løfte det og placere det et andet sted, hvilket er en meget lidt invasiv måde at bygge på.
I badeværelset går der en dør direkte ud bag ved huset; på den måde er det let at skylle fødderne eller kajakken for sand efter en tur på stranden. Fyrretræsnålene på vinduerne laver flotte skyggespil ind i rummet, som et slags vinduesmaleri.
En seng, et skab og et badeværelset er alt, hvad anneksets 22 m2 indeholder. Møblerne er også tegnet af Agenda.
Man er i tæt dialog med landskabet, selvom man er indenfor.
Der er lagt travertin, et mere eksklusivt materiale, på gulvet i badeværelset. Annekset lever i den grad op til udtrykket “lidt, men godt”.
Der er lavet specialfremstillede skodder til vinduespartierne, hvor lyset bliver smukt filtreret igennem.
De store træer står som skulpturer rundt om huset, der bevidst er placeret, så det er så integreret i omgivelserne som muligt.
