© Birigitta Wolfgang Bjørnvad

Folk forstod ikke, hvorfor Birgitte ikke bare udskiftede de gamle gulve – men resultatet taler for sig selv

Det funktionelle er integreret i alle detaljer, men den visuelle harmoni og skønhed kom først, da Birgitte Bruun og hendes mand, med respekt for den arkitektoniske arv, satte en patriciervilla i Hellerup i stand fra top til tå.

Før- og efterbilleder er altid fascinerende, når gamle huse bliver renoveret. Men for Birgitte Bruun er det, som om hun allerede har billedet af resultatet på nethinden, når hun ser et nyt projekt.

– Min visuelle sans er meget veludviklet, og jeg ser ofte muligheder, som andre ikke kan se. Jeg har det, som om jeg ser huset for anden gang, når det står færdigt, siger Birgitte Bruun.

Med patriciervillaen i Hellerup så hun, hvordan hun på en nutidig, lys, varm og indbydende måde kunne føre huset tilbage til, hvad det var engang, og bevare eller genskabe sjælen og skønheden i alle arkitektoniske detaljer.

Hun forestillede sig et hjem i hvid samt lyse naturlige jordfarver blandet med en dyb klang af mørke nuancer, et nøje udvalgt taktilt miks af eg, bruneret messing og glas og med et harmonisk sammenhængende flow gennem rummene.

– Vi har begge en travl hverdag og løber i alle retninger, og når vi kommer hjem, har vi brug for ikke at forholde os til for meget. Jeg kan godt lide at se flotte hjem med mønstre og farver, men jeg ville selv blive for stresset, hvis jeg skulle bo i det. Vi har brug for rolige rammer, og alle rum er holdt i en homogen stil, siger hun.

LÆS OGSÅ

Med udsigten som udgangspunkt

Huset havde stået til salg i mere end to år, og mange potentielle købere kunne ikke overskue renoveringen, der krævede noget mere end “bare lige”, som Birgitte udtrykker det.

– Den fantastiske beliggenhed med udsigt over Øresund afgjorde sagen for os, og jeg kunne sagtens se igennem de nødvendige ændringer af rumfordeling og de løsninger, der ikke klædte huset. Så vi kastede os ud i det, selvom vi skulle give en del for huset og vidste, at renoveringen ville blive dyr, forklarer hun.

Det tog halvandet år at sætte villaen i stand fra top til tå. Hallen blev åbnet, og der blev bygget en ny trappe, der forbinder stueplan med første og anden sal. Trappen til kælderen blev flyttet og lavet i helt samme stil som hovedtrappen. Der blev rokeret rundt på rummene, og køkkenet blev flyttet, så der er fuld havudsigt fra køkken og spisestue.

– Overordnet var vores fokus at få mest muligt ud af beliggenheden og den fantastiske udsigt over vandet. Vi ville gerne skabe en stil, der er en blanding af noget, der både er stramt og minimalistisk og alligevel, i hvert fald i vores optik, har rigtig mange elementer, der gør det rart og varmt.

Med lidt mindre rum, end de tidligere havde været vant til, var det nemt at bevare hyggen og samtidig skabe en sammenhæng og rolige rammer. Den harmoni har de opnået ved bl.a. at udvide døråbninger, som giver rummeligt flow og samtidig bevarer fornemmelsen af selvstændige rum.

– Jeg kan fx stå i køkkenet og se ud over havet og ind i pejsen samt se begge stuer, ud mod terrassen og faktisk hele stueetagen bortset fra gæstetoilettet. Det giver en fornemmelse af, at køkkenet er hjertet i huset. Vi kan være tæt sammen og alligevel i forskellige rum. På den måde synes jeg, at vi har fundet en balance, hvor vi rent æstetisk har bragt husets ånd til live i de mange detaljer, fortæller Birgitte.

Æstetik frem for alt

Birgitte var i arkiverne og finde gamle tegninger, som hun havde med til en stukkatør – alle indfatninger, fodpaneler og stuk er specialfremstillet som kopier af de gamle.

– Æstetik har førsteprioritet for mig. Funktionalitet skal være en integreret del. Jeg forstår ikke, hvorfor så mange køber gamle huse og sætter dem i stand uden respekt for historien, når der nu er så mange fine finesser og sjæl, som du aldrig kan finde i et nyt hus.

Mange kunne ikke forstå, hvorfor parret ikke bare flåede alle gulve ud og lagde nye. Der var massivt sildebensparket i flere rum, men mange forskellige gulve i de øvrige rum. De valgte at bevare de gamle og tilføjede nye tilsvarende.

– Det giver noget liv, når gulvet arbejder lidt, og det er bare en del af charmen. Det er tegn på alderen, bemærker hun.

Med det store fokus på rammerne er huset i sig selv smukt. Af samme grund har Birgitte danset om spørgsmålet om gardiner et par gange og er blevet enig med sig selv om, at det er synd at dække de høje vinduer med unikke detaljer med tekstiler.

At det vælter ind med lys, var netop en af de ting, hun faldt for. De lyse, højloftede rum får modspil af det mørkbejdsede egetræ i køkken, bad og garderobe, og rummene er indrettet med møbler, kunst og en del vintagedesign, som skaber harmoni og en tydelig forbindelse til husets alder.

Nutid og fortid lever side om side og en pendant til resten af husets indretning, der blev lige præcis den afbalancerede dialog mellem de originale rammer og parrets nutidige livsstil, som hun allerede havde set på den indre film.

LÆS OGSÅ