Hackney – et stimuli af sanseindtryk
Hackney i Østlondon er en smeltedigel af indtryk, etnicitet og arkitektur.
Ét sted har dog igennem tiden fået mere opmærksomhed end andre: omringet af klassiske georgianske byhuse, cykelværksteder og grønne områder, gemt væk for enden af lille cul-de-sac, ligger det hus, den internationalt anerkendte arkitekt Marcus Lee byggede som familiehjem sidst i 00'erne.
Her nåede han, hustruen og tre ud af fem døtre at bo i næsten 10 år, inden de for nylig flyttede videre til nye rammer.
Det A-formede hus står dog stadig og rager godt op i landskabet med sin træbeklædte top, der ligesom størstedelen af resten af huset er dækket af sibirisk lærketræ.
Store vinduespartier udvisker grænsen mellem uden- og indendørsrum, mellem himmel og øverste etage, og helhedsindtrykket, man står tilbage med, er kombinationen af et californisk Eames-hus med japanske aner.
Et bæredygtigt projekt – både for miljøet og familien
Huset blev i sin tid tegnet ud fra Marcus Lees personlige og professionelle overbevisning om, hvordan et familiehjem bør fungere: funktionelt og omskifteligt, så det kan tilpasses en husholdning med mange medlemmer og behov.
Bæredygtige løsninger blev allerede indtænkt ved opførelsen i 2007, hvor huset blev isoleret med naturlige fibre, opvarmet ved hjælp af en luftpumpe, og alt nedbør samlet i store tønder til vanding af det grønne vildnis af en baghave.
Det var også i 2007, at Marcus Lee vandt TV-konkurrencen Grand Designs Eco House for hjemmet i Hackney. Hans tegnestue, Leep Architects, har stået i spidsen for alt fra Heathrows Terminal 5 og genhusning-projekt af 20.000 indbyggere i Sao Paolo til udførelsen af en moderne herregård i det skotske højland.
Omskiftelighed som omdrejningspunkt for funktionaliteten
Hackney-huset har skiftet grundplan indendørs op til flere gange, en fleksibilitet, der er karakteriserende for Marcus Lees tilgang til arkitektur.
Den lette trækonstruktion har gjort det nemt at rykke rundt på vægge, alt efter hvor meget plads de forskellige rum har haft brug for. Faktisk har man nærmest en fornemmelse af, at huset ville kunne klappes sammen, køres væk og slås op et nyt sted.
Det er den slags bevægelighed, som Marcus Lee altid forsøger at inkorporere i sine projekter, blandt andet for at undgå døde kvadratmeter.
Pladsoptimering er et gennemgående træk i hele huset, hvor det meste af bagvæggen i køkkenet har stålskabe fra gulv til loft, og langs husets sider løber metervis af hyldeplads og garderober, såd det altid er muligt at komme overflødigt rod til livs.
Hverdagen i fokus
Den lange orange køkken-ø tjener både som komfur, spiseplads, opbevaring og vinreol.
Der er tænkt struktur ind i hver eneste detalje – badeværelset er et prima eksempel herpå: skydedøre gør det muligt at dele rummet op i flere små afdelinger, så flere kan bruge badeværelset på én gang. Et genialt træk, når man er far til fem piger.
De store glaspartier på begge etager og et loft til kip åbner indendørsarealerne op på en måde, så alt emmer af luft og plads. På den smalle kontorgang på øverste etage er det kun spær og en stor rude, der adskiller himmel og hus.
Hjemmets japanske islæt stammer fra den måde, den grønne baghave rækker helt ind i køkkenalrummet og den lille fiskedam med dertilhørende åkander. Kombineret med en relativ enkel indretning med få velvalgte møbler, bøger, børnetegninger og rejse-memorabilia fremstår Hackney-huset hyggeligt, personligt og vidner om et levet liv.