
Lyserød spisestue, orange stue og lilla badeværelse: Ejendomsmægler Adam Schnack bor mere farverigt end de fleste
Hjemme hos ejendomsmægleren Adam Schnack elsker de farver. Kom med ind i maleren Moltkes oprindelige hus på Frederiksberg, som er et smykkeskrin af kulører. Kom med indenfor her, hvor vi i tre dele fortæller om den kendte ejendomsmægler og farveelsker.
AfDel 1: Malerens hus
Det var herude på Frederiksberg, at sporvognene i sin tid havde endestation, og rundt om pladsen ligger store eftertragtede villaer omkransende en skulptur af maleren Kristian Zahrtmann, som boede her – i hans nabohus havde en anden berømt maler til huse.
Greve Harald Viggo Moltke var en dansk maler og forfatter, og huset, han fik bygget i 1911-13, blev tegnet af arkitekt Carl Petersen og ham selv, og måske har Zahrtmann også haft en finger med i spillet, for de to huse ligner hinanden en hel del.
Nu bor ejendomsmægleren Adam Schnack her med sin hustru, Nadia Olive Schnack, der meget gennemført har farvelagt og indrettet huset, mere end 380 m2 i tre plan plus kælder. Et smykkeskrin af farver fra lyslilla køkken til mokkabrun stue, som også er beklædt med et helt forrygende tapet, som husets datter i coronatiden tegnede til en tapetkonkurrence i Frankrig, som hun vandt.

Lyseblåt og brunt er en klassisk smuk kombination – her både i miks i husets hall og i tøjet på ejendomsmægler Adam Schnack.

Vue fra stue gennem spisestue og ned mod orangeriet. Her opleves, hvor gennemført – og modigt – farver kan bruges til at skabe glæde for øjet. Indretning og valg af farver står Nadia Olive Schnack for, som professionelt arbejder med indretning.
– Indretningen og farvevalget skyldes min hustru, og jeg beundrer virkelig det, hun kan, pointerer Adam Schnack.
– Hun arbejder på den måde, at hun ser hele huset som ét værk, og hun har meget nøje lavet farvekoder rum for rum, men så de danner en helhed. Der er ikke brugt hvidt nogen steder; alt, der måske ser hvidt ud, er i virkeligheden lyseblåt. Hendes arbejde tog vitterlig måneder, før hun var tilfreds.
Parret købte huset i 2016, og selvom det egentlig så fint ud på overfladen, begyndte parret at pille årtiers små fejlmoderniseringer ned. Hertil kom etablering af et orangeri, der nu forbinder køkken-alrummet med haven. En grøn oase med store grønne planter og et unikt granitgulv sat sammen af flere forskellige typer sten.
– Vi har forsøgt at finde tilbage til husets oprindelighed. Desværre havde en tidligere ejer malet de vægmalerier over, som Moltke i sin tid malede, og vi fik en kurator til at vurdere, om de kunne genskabes, men det ville koste millioner, så det droppede vi. Men de er der stadig inderst inde, og ellers har vi forsøgt at reetablere så meget som muligt. Sjovt at tænke på, at dengang Moltke levede her, var der hver lørdag kl. 14 salon, hvor det fine borgerskab kom for at møde maleren og hans hustru herude, hvor der dengang var marker, og vi bor stadig i en form for landsby i storbyen.
– Vi forsøgte via gamle tegninger at finde ud af, hvad idéen egentlig var med huset, samtidig med at det skulle passe til vores familie med forældreafdeling og to børneværelser og en gæsteafdeling i kælderen plus vinkælder. Vi fik lagt nyt gulv for et par år siden. Det gamle kunne ikke mere. Der begyndte at komme irriterende splinter ud, så det var en nødvendighed.
Farveglæde kommer til udtryk overalt, også i den samling af gamle glas fra Fyns Glasværk fra 1920’erne, som nu sirligt står side om side i glasskabe i køkkenet. De er en af Adam
Schnacks passioner. Og så er soveværelset helt unikt, dels på grund af det oprindelige ateliervindue, hvorunder Moltke arbejdede, og dels på grund af det pastelfarvede gulv, som kunstneren Evren Tekinoktay har malet. Ånden i huset videreføres.

Huset på Frederiksberg blev opført lige før 1. verdenskrig til maleren Harald Moltke.

De to værker med knald på er silketryk af Rupprecht Geiger.

Den grafisk stærke kegleformede lampe er tegnet af Claesson Koivisto Rune for svenske Wästberg. Den lyser over et PK54-bord af Poul Kjærholm – de originale tillægsplader står inde i stuen – og rundt om ses vintage Thonet-spisebordsstole. På bordet sensommerens sidste roser, Ingrid Bergman og James L. Austin, som vi sendte Adam Schnack ud for at plukke til billedet. Det store værk er af Joan Linder, en original blæk- og kuglepenstegning. Under det ses bl.a. keramik af Kähler og Axel Salto.

Lyslilla vægge og køkken suppleres af et stentryk af John Kørner fra Edition Copenhagen i en original ramme udformet af kunstneren selv. De to fotografier er af Maggie og David, Nadia og Adams to børn, fotograferet af Peter Harry. I skabene ses, hvad Adam Schnack selv kalder sin sindssyge – en samling presset glas fra Fyns Glasværk, produceret mellem 1910 og 1950. Samlingen er delvist arvet fra Adams mor, som døde i 2010. Her blev hendes meget store samling delt mellem tre børn, og siden har Adam samlet som en besat for at reetablere samlingens komplette størrelse. Efter 15 års utrættelig indsats er Adam 2/3 i mål.
Del 2: En mand med meninger
Adam Schnack er på få år blevet en af Danmarks mest kendte ejendomsmæglere, og nok derfor var han også med i en gæsterolle i den seneste sæson af tv-serien Klovn. Som sig selv.
Han sælger nemlig ikke kun huse og ejerlejligheder, men har faktisk en mening om, hvordan vores byer udvikler sig, og er senest involveret i den fremtidige udvikling af Nordhavn i København. Det er nærliggende at spørge ham selv: Hvem er Adam Schnack?
– Jeg er en dansk mand på 48 år, lykkelig gift igennem 20 år og har to børn og såmænd også en Volvo og en hund, storsmiler han og fortsætter:
– Jeg har nu drevet min egen virksomhed gennem ti år, og det fylder meget og er identitetsmæssigt en stor del af mit liv. Jeg kunne ikke drømme om et andet job i dag. Jeg har en glødende interesse for arkitektur, interiør, design og kunst, og så har jeg en mening om vores byplanlægning. Det handler for mig ikke bare om at sælge et hus til fru Madsen; hvis jeg kan lave tre-fire handler om måneden, så er jeg lykkelig. Det, der ligger rundt om, det er faktisk det, der driver mig. Altså at tale bolig og livskvalitet i samme sætning.

Orangeriet, eller conservatory, som Adam helst kalder det. Det blev opført for fem år siden, inspireret af husets originale drivhus, som sad på husets sydside – det blev revet ned i 1923. Taget er specialudviklet med industrielt drivhustag, så planter kan trives bedst muligt hele året rundt. Gulvbelægningen er lavet af forskellige granitplader, og ikke to sten er skåret i samme størrelse.

Mønstre og kulører fra Nadia Olive Schnacks palet, hvor de varme brune og røde nuancer er rygraden i udtrykket. Alle møbler er fra Nadia Olive Schnacks firma. l loftet hænger en mobile af Ib Geertsen fra 1950’erne, og på væggen ses en akvarel af Ib Geertsen, et maleri af Maggie Gaja Schnack og et stentryk af John Kørner lavet hos Edition Copenhagen plus et portræt af Adams mor som 16-årig.
– Mit udgangspunkt er spørgsmålet: Hvad er det for et samfund, vi vil have? Hvad er det for en by? Hvordan lever vi? Skal det være en organisk udvikling? Skal vi fremprovokere nogle udviklinger? Det er jo her, det begynder at blive spændende, siger Adam Schnack. Han sælger luksusboliger, ikke fordi han egentlig kan lide det udtryk, ej heller benævnelsen liebhaverbolig.
– Vi sælger særlige boliger. Det kan være historiske boliger, eller måske ligger de et fantastisk sted, men afgørende er, at de fortæller en særlig historie. De behøver ikke nødvendigvis at være dyre, men når måske kun to familier har boet i et hus gennem 100 år, så er jeg tændt, siger han, og om ejendomsmarkedet, som i disse år er sælgers marked, replicerer han:
– Priserne på ejerboliger er steget meget voldsomt de seneste år, og jeg forudser, at det bliver ved de næste ti år og måske endda i endnu længere tid. Den helt primære årsag er, at vi bliver flere mennesker i Danmark. Der er flere, der søger mod byen, end der søger væk fra byen. Vi kan ikke nå at bygge nok. Det bliver i hvert fald ikke prioriteret. Jeg ser desværre samtidig også en by, der bliver mere og mere monoton og ensrettet og mere og mere rettet ind efter én type beboere. Og det er ikke hensigtsmæssigt for en stor by. Ligesom det ikke er en folkeret at bo på Kongens Nytorv, så dur det heller ikke, at det hele ligner hinanden. Vi skal holde fast i det mangfoldige og det multikulturelle.
Så der skal både være plads til Noma og kebab?
– Ja, lige præcis. Vi skal have hele spektret. Når du taler om den gastronomiske scene, så er det jo præcis det, der gør, at København nu er blevet sådan en interessant by. Med rigtig, rigtig mange spisesteder, som netop gastronomisk spænder fra kebab til Noma. Sådan skal byen også udvikle sig.

Under coronatiden skabte tekstil- og tapetvirksomheden Pierre Frey fra Frankrig en konkurrence til alle deres forhandleres børn i hele verden, hvor vindernes design blev produceret som tapet. Schnack-parrets datter, Maggie, deltog med en festlig ballontegning og blev en af vinderne. De tapetruller, som var selve vinderpræmien, hænger nu i familiens stue.

Begge værker er oliemalerier af Ib Geertsen fra henholdsvis 1956 og 1958. Adam Schnack arvede det ene fra sin mor, og da han opdagede det blå på en auktion, måtte han bare eje det. Stentøj og messingskål er af Axel Salto, og bordet er fra Schnack Archive. Bordlampen er skabt i et samarbejde mellem Helene Blanche og Nina Nørgaard. Læg mærke til, hvordan sofaens betræk også danner baggrund for glasskabet.

Her ses vinduet ud mod haven med yndigt tapet og en lille samling af sten.
Del 3: Adam og livet
Hvilket karaktertræk ved dig selv sætter du højest?
– Selvironi.
Hvad sætter du mest pris på hos dine venner?
– Oprigtighed, tillid og kærlighed. For mig er det helt afgørende, at venskabet er et ærligt og tillidsbåret rum uden strategiske mellemregninger, smalltalk-bullshit og floskler. Et ægte venskab er bundet sammen af inderlighed og kærlighed.
Hvad er din favoritbeskæftigelse?
– Jeg elsker i vildskab at være sammen med min familie. De her dage, hvor den gode energi og latteren får lov at smitte imellem os, kan få mig til at græde af tilpashed.
Hvad er din drøm om lykke?
– Latter og kærlighed.
Hvad er din største frygt, det værste, du kan forestille dig?
– Min største frygt er, at mine børn bliver udsat for uhelbredelig skade.
Hvor ville du helst leve?
– I Danmark. Hvor er det et forudsigeligt svar, men wooow, hvor er vi heldige i dette land.
Hvad er din yndlingsfarve?
– I mit sind er det rød. I min beklædning er det brune nuancer og dyb mørkeblå. I mine ydre omgivelser er det grøn. I livet elsker jeg alle farver.
Hvad er din yndlingsblomst?
– Roser er min yndlingsblomst(er), og følelsesmæssigt er Rosa Mundi den rose, der har den største betydning for mig.

Walk-in-rummet på 1. sal med et skrivebord af Kaare Klint – specialdesignet i Cuba-mahogni som en fødselsdagsgave til Adams morfar fra Kaare Klint i 1949. De var nære venner. Værker blandt flere af Max Ernst, fotografi af Helmut Newton, silketryk af Rupprecht Geiger og på skrivebordet en tuschtegning af Adams far, Arne Schnack.

Gæstetoilettets vægge er malet i en dyblilla farve, der danner basis for et skab og spejl fra Schnack Archive.
Hvad er dit yndlingsdyr?
– Blæksprutte.
Hvem er din yndlingsdigter?
– Leonard Cohen.
Hvem er dine største helte?
– Hvis jeg må vinkle spørgsmålet, så er min største antihelt Anders And.
Hvem er din favoritkomponist?
– Nick Cave.
Hvad er din favoritmad?
– Klassisk bistromad tilberedt med dygtighed og kærlighed. Det virker måske lidt forudsigeligt, men jeg elsker det umiddelbart reelle måltid med enkle råvarer og med dyb smag. Tidligere i mit liv var jeg meget draget af det fine michelinmåltid med ypperlige råvarer, der som kunstværker flytter grænser. Men for at være helt ærlig, så synes jeg i dag, at det meget hurtigt bliver mere irriterende end lækkert – sagt med al respekt og højeste grad af anerkendelse for det gastronomiske fag.
Hvad drikker du helst?
– Vand fra mit sommerhus. Alternativt klassisk rød bourgogne eller velbrygget alkoholfri IPA.
Hvad hader du mest af alt?
– Smålighed.
Hvilke træk bryder du dig mindst om ved andre?
– Smålighed.
Hvilken sport kan du bedst lide?
– Jeg har altid været meget fascineret af sumobrydning.
Hvilket talent ville du ønske, du havde?
– Jeg gad godt at have den superkraft, at jeg kunne læse folks tanker.
Hvordan vil du helst dø?
– Fyldt med livsglæde og omgivet af kærlighed.

I soveværelset ses værker af Peter Martensen, Maggie Gaja Schnack og Ib Geertsen. Krukken er af Mie Mørkeberg, og det store maleri er udført af norske Erik Liljenberg i perioden 1960-70’erne. Han lavede omslag til Dan Turell’s bøger, tog LSD og drak sig selv ihjel. Han “prikkede bevidstheden ud”, som Politiken skrev 26. juni 2017.

Her stod maleren Moltke og arbejdede, da han i sin tid fik bygget huset i 1913. Lænestolen er designet af Josef Hoffmann, og vintagesofaen er købt på auktion. Sofabordet er fra Galerie Pierre Gonalons. Det lille oliemaleri er malet af Paul Gadegaard i 1950’erne.

Soveværelsets mest spektakulære udtryk er gulvmaleriet, som er designet og malet af kunstner Evren Tekinoktay. Pastelfarverne danner en helhed med den koboltblå Montana-reol og det mønstrede sengetæppe er fra William Morris.









