Lyserød spisestue, orange stue og lilla badeværelse: Ejendomsmægler Adam Schnack bor mere farverigt end de fleste

– Indretningen og farvevalget skyldes min hustru, og jeg beundrer virkelig det, hun kan, pointerer Adam Schnack.

– Hun arbejder på den måde, at hun ser hele huset som ét værk, og hun har meget nøje lavet farvekoder rum for rum, men så de danner en helhed. Der er ikke brugt hvidt nogen steder; alt, der måske ser hvidt ud, er i virkeligheden lyseblåt. Hendes arbejde tog vitterlig måneder, før hun var tilfreds.

Parret købte huset i 2016, og selvom det egentlig så fint ud på overfladen, begyndte parret at pille årtiers små fejlmoderniseringer ned. Hertil kom etablering af et orangeri, der nu forbinder køkken-alrummet med haven. En grøn oase med store grønne planter og et unikt granitgulv sat sammen af flere forskellige typer sten.

– Vi har forsøgt at finde tilbage til husets oprindelighed. Desværre havde en tidligere ejer malet de vægmalerier over, som Moltke i sin tid malede, og vi fik en kurator til at vurdere, om de kunne genskabes, men det ville koste millioner, så det droppede vi. Men de er der stadig inderst inde, og ellers har vi forsøgt at reetablere så meget som muligt. Sjovt at tænke på, at dengang Moltke levede her, var der hver lørdag kl. 14 salon, hvor det fine borgerskab kom for at møde maleren og hans hustru herude, hvor der dengang var marker, og vi bor stadig i en form for landsby i storbyen.

– Vi forsøgte via gamle tegninger at finde ud af, hvad idéen egentlig var med huset, samtidig med at det skulle passe til vores familie med forældreafdeling og to børneværelser og en gæsteafdeling i kælderen plus vinkælder. Vi fik lagt nyt gulv for et par år siden. Det gamle kunne ikke mere. Der begyndte at komme irriterende splinter ud, så det var en nødvendighed.

Farveglæde kommer til udtryk overalt, også i den samling af gamle glas fra Fyns Glasværk fra 1920’erne, som nu sirligt står side om side i glasskabe i køkkenet. De er en af Adam
Schnacks passioner. Og så er soveværelset helt unikt, dels på grund af det oprindelige ateliervindue, hvorunder Moltke arbejdede, og dels på grund af det pastelfarvede gulv, som kunstneren Evren Tekinoktay har malet. Ånden i huset videreføres.

Del 2: En mand med meninger

Adam Schnack er på få år blevet en af Danmarks mest kendte ejendomsmæglere, og nok derfor var han også med i en gæsterolle i den seneste sæson af tv-serien Klovn. Som sig selv.

Han sælger nemlig ikke kun huse og ejerlejligheder, men har faktisk en mening om, hvordan vores byer udvikler sig, og er senest involveret i den fremtidige udvikling af Nordhavn i København. Det er nærliggende at spørge ham selv: Hvem er Adam Schnack?

– Jeg er en dansk mand på 48 år, lykkelig gift igennem 20 år og har to børn og såmænd også en Volvo og en hund, storsmiler han og fortsætter:

– Jeg har nu drevet min egen virksomhed gennem ti år, og det fylder meget og er identitetsmæssigt en stor del af mit liv. Jeg kunne ikke drømme om et andet job i dag. Jeg har en glødende interesse for arkitektur, interiør, design og kunst, og så har jeg en mening om vores byplanlægning. Det handler for mig ikke bare om at sælge et hus til fru Madsen; hvis jeg kan lave tre-fire handler om måneden, så er jeg lykkelig. Det, der ligger rundt om, det er faktisk det, der driver mig. Altså at tale bolig og livskvalitet i samme sætning.

– Mit udgangspunkt er spørgsmålet: Hvad er det for et samfund, vi vil have? Hvad er det for en by? Hvordan lever vi? Skal det være en organisk udvikling? Skal vi fremprovokere nogle udviklinger? Det er jo her, det begynder at blive spændende, siger Adam Schnack. Han sælger luksusboliger, ikke fordi han egentlig kan lide det udtryk, ej heller benævnelsen liebhaverbolig.

– Vi sælger særlige boliger. Det kan være historiske boliger, eller måske ligger de et fantastisk sted, men afgørende er, at de fortæller en særlig historie. De behøver ikke nødvendigvis at være dyre, men når måske kun to familier har boet i et hus gennem 100 år, så er jeg tændt, siger han, og om ejendomsmarkedet, som i disse år er sælgers marked, replicerer han:

– Priserne på ejerboliger er steget meget voldsomt de seneste år, og jeg forudser, at det bliver ved de næste ti år og måske endda i endnu længere tid. Den helt primære årsag er, at vi bliver flere mennesker i Danmark. Der er flere, der søger mod byen, end der søger væk fra byen. Vi kan ikke nå at bygge nok. Det bliver i hvert fald ikke prioriteret. Jeg ser desværre samtidig også en by, der bliver mere og mere monoton og ensrettet og mere og mere rettet ind efter én type beboere. Og det er ikke hensigtsmæssigt for en stor by. Ligesom det ikke er en folkeret at bo på Kongens Nytorv, så dur det heller ikke, at det hele ligner hinanden. Vi skal holde fast i det mangfoldige og det multikulturelle.

Så der skal både være plads til Noma og kebab?

– Ja, lige præcis. Vi skal have hele spektret. Når du taler om den gastronomiske scene, så er det jo præcis det, der gør, at København nu er blevet sådan en interessant by. Med rigtig, rigtig mange spisesteder, som netop gastronomisk spænder fra kebab til Noma. Sådan skal byen også udvikle sig.

Del 3: Adam og livet

Hvilket karaktertræk ved dig selv sætter du højest?
– Selvironi.

Hvad sætter du mest pris på hos dine venner?
– Oprigtighed, tillid og kærlighed. For mig er det helt afgørende, at venskabet er et ærligt og tillidsbåret rum uden strategiske mellemregninger, smalltalk-bullshit og floskler. Et ægte venskab er bundet sammen af inderlighed og kærlighed.

Hvad er din favoritbeskæftigelse?
– Jeg elsker i vildskab at være sammen med min familie. De her dage, hvor den gode energi og latteren får lov at smitte imellem os, kan få mig til at græde af tilpashed.

Hvad er din drøm om lykke?
– Latter og kærlighed.

Hvad er din største frygt, det værste, du kan forestille dig?
– Min største frygt er, at mine børn bliver udsat for uhelbredelig skade.

Hvor ville du helst leve?
– I Danmark. Hvor er det et forudsigeligt svar, men wooow, hvor er vi heldige i dette land.

Hvad er din yndlingsfarve?
– I mit sind er det rød. I min beklædning er det brune nuancer og dyb mørkeblå. I mine ydre omgivelser er det grøn. I livet elsker jeg alle farver.

Hvad er din yndlingsblomst?
– Roser er min yndlingsblomst(er), og følelsesmæssigt er Rosa Mundi den rose, der har den største betydning for mig.

Hvad er dit yndlingsdyr?
– Blæksprutte.

Hvem er din yndlingsdigter?
– Leonard Cohen.

Hvem er dine største helte?
– Hvis jeg må vinkle spørgsmålet, så er min største antihelt Anders And.

Hvem er din favoritkomponist?
– Nick Cave.

Hvad er din favoritmad?
– Klassisk bistromad tilberedt med dygtighed og kærlighed. Det virker måske lidt forudsigeligt, men jeg elsker det umiddelbart reelle måltid med enkle råvarer og med dyb smag. Tidligere i mit liv var jeg meget draget af det fine michelinmåltid med ypperlige råvarer, der som kunstværker flytter grænser. Men for at være helt ærlig, så synes jeg i dag, at det meget hurtigt bliver mere irriterende end lækkert – sagt med al respekt og højeste grad af anerkendelse for det gastronomiske fag.

Hvad drikker du helst?
– Vand fra mit sommerhus. Alternativt klassisk rød bourgogne eller velbrygget alkoholfri IPA.

Hvad hader du mest af alt?
– Smålighed.

Hvilke træk bryder du dig mindst om ved andre?
– Smålighed.

Hvilken sport kan du bedst lide?
– Jeg har altid været meget fascineret af sumobrydning.

Hvilket talent ville du ønske, du havde?
– Jeg gad godt at have den superkraft, at jeg kunne læse folks tanker.

Hvordan vil du helst dø?
– Fyldt med livsglæde og omgivet af kærlighed.