Før sin død farvesatte kunstner Nils Erik Gjerdevik rummene i Lisbeths hjem og skabte et unikt, begivenhedsrigt flow
Grønt arbejdsværelse, citrongul gang og københavnerblåt køkken. I Lisbeth Bondes lejlighed er der skruet op for farverne, som inspirerer hver dag.
AfArtiklen blev første gang publiceret i oktober 2020.
I kunstskribent Lisbeth Bondes lejlighed i København er der et vovet samspil mellem vægge i markante farver og hendes store kunstsamling.
Farverne på væggene er sat af kunstner Nils Erik Gjerdevik, og værkophængningen er af galleristen Kerry Harm Nielsen. Spillet mellem værkerne og farverne på væggen skaber en særlig dynamik, som inspirerer på dagligt plan.
Farver gør det forunderlige, at de påvirker os på mange måder og kalder forskellige associationer frem i os. Blå er måske himmel og hav, og gul måske sommerens citronfromage.
Når man beslutter sig for at bo med farver, kræver det derfor en stillingtagen til, hvordan man vil påvirkes dagligt.
De tanker har Lisbeth Bonde også gjort sig om farvesætningen af sin 160 m² store lejlighed på Sortedam Dossering i København, som hun deler med sin mand.
Hun fik i sin tid den nu afdøde billedkunstner Nils Erik Gjerdevik til at farvesætte rummene, hvilket har skabt et begivenheds- og farverigt flow gennem lejligheden, der spiller aktivt sammen med Lisbeths kunstsamling på væggene.
Spisestuen er fuld af møbler og billeder, som i deres gensidige samspil skaber en interessant dynamik mellem kontrast og harmoni. Som særligt blikfang hænger det store billede Lilies 8 med blomstermotiv indgraveret i spejlblankpoleret stål af Erik A. Frandsen. Det spejlblanke udtryk forstærkes af lysekronen Spiral SP01 Pendant Silver i sølvplastik, som Verner Panton designede i 1969. Det iøjnefaldende stål nedtones af et sidebord af mahognifiner i empirestil. Til højre ses maleriet Timaios af Preben Fjederholt fra 1988, og under hænger et mindre, grafisk værk af Peter Callesen, som er produceret i det litografiske værksted Steinprent i Tórshavn.
Det klassiske udtryk i Mogens Koch-skabene bliver brudt af et ekspressivt maleri af Lars Nørgård, som Lisbeth erhvervede i forbindelse med hendes bog om Nørgårds kunst med titlen Dårlige nerver. På skabene ses to små lerskitser af to nøgne modeller, skabt af billedhugger Louis Rosen Schmidt, samt en mindre bronzeskulptur af billedhugger Tine Hecht-Pedersen.
Maleriet med rosa nuancer af Leonard Forslund glider ind i væggens terrakottafarve, hvor det nærmest virker som en 3D-effekt.
Det pastose, abstrakt-ekspressive maleri er af Lars Dan, en god ven af Lisbeth, som tilegnede hende digtsamlingen Farven græs blåt grønnere. Den grå baggrundsfarve skaber en neutral baggrund, som giver billedets mange farver lov til at leve.
Den moderne terrakottafarvede bondegård i det store billede i cinemascope-format af Allan Otte er udgangspunktet for alle farver i lejligheden samt den væg, det hænger på. Værket rummer et stærkt civilisationskritisk motiv i form af et dansk landbrugslandskab anno det 21. århundrede. I det højteknologiske landbrug er alt langtfra godt, så titlen Everything is Good Here skal forstås ironisk.
I Lisbeths grønne arbejdsværelse spiller farven på væggen flot sammen med nuancerne i maleriet af Alexander Tovborg. Fra rummet er der kig til stuen.
Den spraglede lænestol er købt privat hos en mand på Christiania, og farvekonstellationerne i denne fortsætter på væggen med et maleri af Nils Erik Gjerdevik fra Galleri Kant samt den mindre gouache af den abstrakte kunstner Ib Geertsen, som ellers nok er mest kendt for sine mobiler og cirkelkvadrater.
De mange farver virker som en flod, der bølger gennem lejligheden, når man ser gennem den fra den citrongule gang. Her hænger et potpourri af værker i mange forskellige formater, materialer og stilarter. Over døren ses en tegning af Christina Hamre med et mytologisk dyr, der bærer en dødlignende person på ryggen – som et passageværk, der skildrer overgangen mellem liv og død.
Køkkenet er malet i en såkaldt københavnerblå, som man i sin tid mente kunne holde fluerne på afstand. Hos Lisbeth skaber det en flot baggrund for et grafisk værk med blomstermotiv af Erik A. Frandsen fra Edition Copenhagen. Ovenover ses maleren Emily Gernilds frække maleri Croissant fra 2017.
I soveværelset skaber en himmelseng i shakerstil et rum i rummet. Den er bygget af amerikansk kirsebærtræ, og en dansk snedker har genskabt den efter en amerikansk original. Lisbeth fik den til en rørende billig pris, så gavlpuderne, der er betrukket med originalt William Morris-stof med et af hans berømte seaweed-motiver, kostede mere end sengen. Himlen består af transparent grønt stof, så man lige akkurat aner lysekronen og stukken gennem det, når man ligger i sengen. Bag sengen hænger et maleri af Asmund Havsteen-Mikkelsen, og til højre ses et broderet værk med titlen Jeg af Pernelle Maegaard. Maleriet Drømmen om Silkeborg Bad er af Lise Blomberg Andersen. Det monokrome maleri til højre for sengen er malet af Peter Martensen.
