Aldrig havde Camilla troet, at hendes køkken skulle have en orange farve

Men nu, 2 år efter, elsker hun farven mere og mere. Se alle billederne fra det nybyggede 50'er hus her.

Trine Joerck

— 16. april 2021

#boligreportager

På en villavej...

Nord for København finder man det nybyggede hus, som står som en gennemført hyldest til 50'ernes modernistiske arkitektur.

Et kig ind i stuen viser parrets fascination af 50’erne. Pendlen Bubble Lamp i loftet er tegnet af George Nelson og er indbegrebet af California Mid-Century Modern. Stolene er Wegners CH25, som blev sat i produktion i 1950, og bordet er Noguchis Coffee Table fra 1947. Sofaen er bygget af en snedker og tegnet af husets arkitekt, og stoffet er Re-wool fra Kvadrat. Billederne på væggen er lavet af Hannah Heilmann, som er lektor på Kunstakademiet.

Husnummeret er designet af 50’er-arkitekten Richard Neutra, og han brugte selv fonten på de huse, som han tegnede.

Stor interesse for dansk arkitektur - særligt 50'erne

På en villavej nord for København bor parret Camilla og Kasper med deres tre børn i et nybygget hus. Det ligner noget, som kunne være opført i 50’erne, og det er ikke tilfældigt.

I flere år har parret interesseret sig for arkitektur fra netop den epoke, og interessen blev første gang vakt med en programrække på DR K om de store mid-century-arkitekter som Charles og Ray Eames, Frank Lloyd Wright og ikke mindst John Lautner.

Da Camilla og Kasper fandt grunden, de ville bygge på, begyndte de også at sætte sig grundigt ind i dansk 50’er-arkitektur for at finde inspiration til deres kommende hus.

Et hus der danner rammen om det gode liv

Ud over at læse i bl.a. Michael Sheridans bog Mesterværker – enfamiliehuset i dansk arkitekturs guldalder samt Eget hus: om danske arkitekters egne huse i 1950’erne af Christoffer Harlang og Finn Monies faldt de i deres research over den danske arkitekt Erik Christian Sørensens eget hus, som de fik lov til at besøge.

– Det var en helt særlig sansemæssig oplevelse! Lyset i huset gjorde det meget levende og det havde en transparens, som tiltalte os. Vi var meget begejstrede for husets smukke snedkerarbejde.

– især i entréen. For os lå der noget i grundidéen. Altså det her med, at man bygger sit hus som en ramme om det gode liv frem for at bygge et hus for at prale. Det har vi taget med os i vores eget hus, hvor det fx er lukket mod vejen og helt åbent mod haven og det private, fortæller Camilla.

Camilla ses her i sit nye hjem, der åbner op mod haven, som hun elsker at være i. Lyset var noget af det første, som parret Camilla og Kasper faldt for ved et besøg i arkitekt Erik Christian Sørensens hus. Dette ville de genskabe i deres eget. Derfor er der både store vinduespartier mod haven samt ovenlys, som lader masser af lys vælte ind. Derudover er loftet i pitch pine-træ, som både sikrer en varme i udtrykket, og som
regulerer akustikken. I det store køkken-alrum fungerer en sammenbygget reol og sofa som en naturlig rumdeler

En stor del af husets arkitektur har for Camilla og Kasper handlet om at ophæve grænsen mellem det indvendige og det udvendige, hvilket bl.a. ses her på terrassen, hvor inde og ude, synes at smelte sammen.Haven er anlagt efter en haveskitse fra Mette Rønne, som er tilknyttet Haveselskabet. Hvor forhaven er en lidt tydeligere japansk inspireret have, så er baghaven mere legesyg med masser af insektvenlige planter, så man om sommeren træder ud i et hav af summende bier, sommerfugle, fugle og liv.

Det helt rigtige valg

Netop fordi Erik Christian Sørensens hus havde tiltalt parret så meget, kontaktede de en af hans elever – den kendte danske arkitekt Lene Tranberg. Hun anbefalede dem en af sine medarbejdere, Peter Kjær, som netop var gået selvstændig.

Camilla og Kasper fandt ud af, at de havde truffet det helt rette valg med Peter. Han var meget lyttende i processen og var enormt detaljeret. Han lavede 90 siders tegninger og bevarede den tætte kontakt med entreprenøren igennem hele processen.

– Når huset er blevet så gennemført, så er det netop, fordi Peter har været så detaljeret. Ofte kommer arkitekter med en stil og nogle løsninger, som de prøver at industrialisere. Det gør de sikkert for at holde deres honorar nede. Derfor skal man regne med, at det koster noget at få tingene, som man gerne vil have det, men de penge er givet godt ud.

– Det har været en stor tryghed at samarbejde med en arkitekt, som har kunnet være bindeled mellem os og håndværkerne igennem hele processen, forklarer Camilla.

Det organiske viser sig i det slebne betongulv, hvor parret sammen med husets arkitekt har brugt lang tid på at finde den rette farve og stenblanding, som ikke er for perfekt, så det mimer det uperfekte i naturen. På den måde er det endnu et element, som er med til at ophæve grænsen mellem ude og inde.

Køkkenets fronter er fra &Shufl, og skufferne er snedkerlavede i Tyskland. Lampen over køkkenøen er fra det danske firma Anour i farven Blue Steel. Barstolene er fra Frama. De har lædersæder, som giver en blød kontrast til det kolde stål på bordpladen

Et vigtigt grundelement

Som Corbusier sagde, så er farver i arkitektur, et lige så vigtigt grundelement, som selve grundplanen. En devise, som parret har fulgt. På den måde kan man se, hvordan farver er blevet en integreret og vigtig del af helheden.

– Det er noget med at skabe variation med farve- og materialevalg på alle overflader – og så være meget opmærksom på, hvordan dagslys påvirker de valgte farver. På en måde virker farverne her i huset mindre kraftige, fordi vi slet ikke har noget hvidt i huset. I stedet hviler de valgte farver på det sorte og på den lysegrønne farve, som er grundfarven i gang, køkken, stue og spisestue. Jeg havde nok aldrig troet, at jeg kunne have en orange farve i køkkenet. Men nu, 2 år efter, elsker jeg den bare endnu mere, fortæller Camilla.

På kontoret finder man en Eameskontorstol og et skrivebord fra Hay. Lampen i loftet er Yamagiwa Mayuhana II Pendel, og den er købt, fordi den passer til huset i kraft af den japanske reference, som også lå i den californiske mid-century-stil. Bambusrullegardinerne er inspireret af samme stil.

Soveværelset er holdt i samme farve- og materialekombinationer som resten af huset for at undestøtte helheden.

En hyldest til arkiteturen

Med farver og materialer som en integreret del af arkitekturen, med husets konstruktion i moduler, hvor rumfordelingen let kan ændres, som børnene bliver større og flytter hjemmefra, med de flydende overgange mellem inde og ude, og med indbyggede møbler flere steder, er det tydeligt at se, hvordan hjemmet er tænkt som en helhed – præcis, som i mid-centurymodern-tiden.

Huset står som en gennemført hyldest til en arkitektur- og designtænkning, som stadig er yderst aktuel den dag i dag.