Efter 15 år valgte de at renovere. Og wupti! Nu har 50'er-villaen både udsigt, vinkælder og wauw-faktor
Efter at have boet der i 15 år gav ejerne deres villa fra 1958 en nænsom, men grundig opdatering, der ikke blot har givet dem deres drømmehjem, men som også komplementerer den oprindelige arkitektur og de moderne møbelklassikere.
AfVed Limfjorden ligger der en del huse fra 1950’erne, som afspejler, hvordan den arkitektoniske periode efter krigen var frugtbar: Fornuften rådede materialemæssigt, og man tænkte funktionelt.
Det vidner denne villa fra 1958 om, og derfor var det heller ikke svært for ejerne at ændre en smule på rumdelingen samt integrere en ny tilbygning.
De købte huset for 15 år siden og havde længe drømt om at lave en stue, hvorfra man kunne nyde udsigten over det naturskønne område, der breder sig foran vinduerne, og som i stor udstrækning er fredet.
Der blev også plads til en ny træterrasse, som man kan tilgå fra den nye udsigtsstue via skydedøre med glaspartier, som lukker alverdens dagslys ind og gør, at rummet syner større og luftigere.
Og når nu ejerne var i gang med at renovere, valgte de at slå to fluer med ét smæk: Forudsat at det nye stuerum blev hævet en anelse, blev der plads til en lige så ønsket vinkælder nedenunder, hvor der tidligere havde været børne- og gæsteværelser.
Derudover greb man også muligheden for at opdatere gangrummet og trappen ned til underetagen. Der er kommet et stort ovenlysvindue i, som giver masser af dagslys til den nye nedgang til kælderen.
Køkkenet er et langt, smalt rum med hvidlakerede elementer fra Boform; dog er komfurafdelingen med komfur i sortbejdset ask med overskabe i aluminium. For enden af køkkenet mod terrassen står det lille runde Spinal-spisebord fra Paustian med Wegners Y-stole i eg fra Carl Hansen & Søn. Stolen er designet i 1949 og er et af de foretrukne stoledesign i huset. Over bordet svæver en aflang, tragtformet Tite-pendel fra Foscarini. Mellem køkkenet og spisestuen hænger et værk af Tal R over Arteks 901-serveringsbord, designet af Alvar Aalto i 1936.
Den rummelige spisestue domineres af et stort Kvium-maleri. Værket hænger flot, så man virkelig kan komme på afstand og nyde det. CH322-spisebordet i midten af rummet er tegnet af Wegner i 1960. Y-stolene omkring det er også af Wegner, mens det skønne mahogniskab er tegnet af Kaj Gottlob i 1930’erne og købt i en antikvitetshandel.
Skænken er bygget af Paustians 2R-moduler i hvid med fronter i aluminium. Over den er der monteret en blomst i gul af Vibeke Fonnesberg Schmidt, og for enden af skænken står den populære Taccia-bordlampe med mundblæst glas fra Flos, designet af Achille og Pier Giacomo Castiglioni i 1962.
Udsigtsstuen i den nye tilbygning er møbleret luftigt med Pierre Jeannerets Z-formede Kangaroo-stole og en flot tofarvet armstol, Capitol Complex, alle fra Cassina. Sofaen fra Flexform er ikke ny, men har fået renset betrækket. De runde sofaborde er fra De Padova. Et let hørtæppe fra Kasthall samler hele sofagruppen og understreger samtidig et varmt udtryk med sin lange luv. Som det eneste sted i huset har man her i den nye afdeling valgt et akustikloft i lys eg. Det store værk til højre er af Claus Carstensen, og lampen på gulvet er en Glo-Ball fra Flos.
Fra udsigtsstuen med vinduer fra gulv til loft er der et eventyrligt vue over den fredede natur, der strækker sig, så langt øjet rækker. Tilbygningen er baseret på skarpe vinkler og taktile kontraster i form af det mørke skifergulv og væggene i hhv. glas og bruneret messing sat op imod det lyse egetræ og naturudsigten. Den skulpturelle pendel, der hænger over trappenedgangen, er komponeret af Arrangements-elementer designet af Michael Anastassiades for Flos.
Opholdsgruppen med tv er møbleret med en Met-sofa fra Cassina, designet af Piero Lissoni i 1996. Den skulpturelle LCW-lænestol i sortbejdset ask er tegnet af Eames i 1945, og det runde Giro-sofabord i hvidt laminat fra Zanotta er designet af Anna Deplano i 1997. Et gråblåt uldtæppe fra Kvadrat holder sammen på de forskellige designudtryk. Lampen på skænken er en Snoopy designet af Achille og Pier Giacomo Castiglioni i 1967 og er fra Flos. Som “væg” mellem sofagruppen og arbejdsstationen står to åbne reoler i eg, Off Cut, tegnet af den japanske møbeldesigner Nathan Yong for Living Divani.
Fra hallen gennem den store opholdsstue får man ved siden af pejsen øje på et markant værk af Erik A. Frandsen. Foran det står lænestolen P22 designet af Patrick Norguet i 2013 og sidebordet Cicognino designet af Franco Albini i 1953, begge dele fra Cassina. Det runde, grønmelerede tæppe er fra Kasthall. Standerlampen Compendium fra Luceplan kaster lys på bagvæggen, der reflekteres ud i rummet.
Det elegante skrivebord, Reale, er tegnet af Carlo Mollino i 1946. Han var ingeniør og arkitekt i Torino og har tegnet både biler, ski og møbler. Den højryggede EA 219-stol til venstre og den lavere EA 107 til højre er begge tegnet af Ray og Charles Eames i hhv. 1969 og 1958 og er fra Vitra. Lampampe-bordlampen af krøllet japansk papir er tegnet af Ingo Maurer i 1980.
I soveværelset har familien ført egetræsparketgulvet i sildebensmønster videre. Sammen med den tilhørende garderobe, som også er i eg, skaber det både sammenhæng og varme til rummet, og soveafdelingen er blevet præcis det, som ejerne altid havde drømt om. Knagerækken, Hang it All, er designet af Charles og Ray Eames i 1953. Stolen med det runde sæde, Chair 68, er designet af Alvar Aalto i 1935, mens spejlet og skuffemodulet er fra Montana.
Det nye, store badeværelse opstod, da familien slog et gæstetoilet og et mindre soveværelse sammen; dog bevarede man de originale teaktræsvindueskarme. Her er der nu plads til både bruseniche og et fritstående badekar fra Duravit. Over badekarret hænger en kopi af et relief af Thorvaldsen, som fulgte med huset, da familien overtog det for snart 15 år siden. Alle armaturer er i messing og er fra Vola.
Trappetrinnene i eg svæver ud fra væggen beklædt med tombakmessing og berører ikke glasafskærmningen. Det giver både lys og luft til denne del af underetagen. Tæppet af papirgarn neden for trappen er fra finske Woodnotes.
Den nybyggede vinkælder fremstår som en rigtig hule – også her med lyse trælister i loftet, hvilket giver rummet mere intimitet. Gulvet er i glittet beton, og de fine Bertoia-barstole i krom ved den væghængte bardisk er tegnet af Harry Bertoia for Knoll i 1952. De er både raffinerede og transparente ligesom glasvæggen ind mod selve vinopbevaringen.
