© Foto Birgitta Wolfgang Bjørnvad/The Sisters Agency / Styling Rhubarb Studio

Hvis du skulle være i tvivl om, hvordan du bruger årets julefarver, skal du bare kaste et blik indenfor hos Barbara

For stylist Barbara Fuglsang Gay er julen hvid og spundet sammen af generationers glæde for kunsthåndværk. Det gamle og det højtidelige bevares og føres videre i en moderne fortolkning mellem funkisvæggene på Frederiksberg.

Alt i kasserne med samlingen af gammelt rødt glas, julekugler, strikkede julesokker, antikke glas og duge, håndbroderede servietter og fine kniplinger har en historie for stylisten Barbara Fuglsang Gay, der skaber sit eget nutidige, hvide juleunivers forankret i traditioner og kreationer, som hendes mormor, farmor, oldemor og andre slægtninge har skabt.

– Der er noget særligt over hvert år at rulle de gamle blonder og kniplinger, der er viklet op på paprør, ud. De vidner om en tid, hvor langsomhed og respekt for håndværket var i højsædet.

– Ting havde en anden værdi dengang, og jeg sætter stor pris på at føre de traditioner videre, uden at det kommer til at ligne et museum, siger stylisten, der bor i en funkis-lejlighed på Frederiksberg sammen med sin søn på 11 og datter på 14.

Begge er som deres mor vokset op med glæden ved ting skabt med hænderne, og en årlig tradition er da også en stor klippe-klistre-dag, hvor Barbara serverer flæskesteg for venner og børn.

LÆS OGSÅ

Et julebord med masser af historie

For stylisten Barbara Fuglsang Gay handler julen om generationer og traditioner.

– Mit julebord er altid pyntet med masser af historie. Kniplinger, som min mormors søster har lavet, mormors håndsyede stramaj og blonder og min farmors kunsthåndværk. Generationer mødes ved og på bordet, både dem, der stadig er med fysisk, og dem, der er med via deres håndværk.

Hendes egne gipsskulpturer med afstøbninger af kål og kager tilføjer det nutidige og bidrager til de mange strukturer og toner af hvidt på bordet. Og der er en grund til kontrasten, forklarer stylisten:

– Meget af tiden er jeg kreativ inden for bestemte rammer og fik lyst til at arbejde mere frit og meldte mig til et gipsstøbningskursus. Det er min måde at føre det kreative og visuelle sprog fra kunsthåndværket videre på. Jeg elsker den råhed, gips giver, når det sættes op mod de mere forfinede materialer.

"Jeg nyder det årlige ritual med at finde specielle ting og minder frem"

På den måde er alt i hendes æstetiske univers forankret i noget, der allerede har haft et liv og nu får et nyt.

– At bygge på det traditionelle og skabe noget utraditionelt er en del af mig og derfor også naturligt, når jeg styler. Jeg arbejder altid mellem det klassiske og det mere modernistiske, nutidige. Det er i det møde, historie-fortællingen begynder. Hvert år giver jeg mig selv lov til at købe én ny ting til jul – ofte noget brugt eller vintage – ellers kan det nemt tage overhånd, når man beskæftiger sig med det, jeg gør.

Egentlig kan Barbara godt lide, at vi i dag bruger mange ting hele tiden og ikke gemmer dem væk i en stadsestue. Men samtidig nyder hun det årlige ritual med at finde specielle ting og minder frem.

– Julen må gerne være højtidelig og lidt ud over det sædvanlige. En tid, hvor du gør dig umage og ikke er så bange for, om det nu bliver for meget. Der hviler en sentimentalitet over julen, det nye og det gamle, der føres videre gennem generationer, siger hun og tilføjer, at det også er en måde at føre kulturel læring og dannelse videre på.

Bygge videre på de traditioner

Sammen med sin mor, der bor på Mallorca, holder hun og børnene hvert andet år jul på hendes mormors gård, hvor den 95-årige matriark stadig laver julemiddagen selv og har haft stor indflydelse på julen i barnebarnets hjem på Frederiksberg.

– Jeg forbinder amaryllisser og orkidéer med jul, fordi min mormor altid har haft de blomster til jul. Lige siden jeg selv i begyndelsen af mine 20’ere begyndte at pynte op til jul, har jeg brugt amaryllisser og pyntet med de fantastiske julesokker, hun har strikket, og de tekstiler, jeg har arvet.

Så stille og roligt har Barbara år efter år bygget videre på de traditioner, hun har oplevet som barn. Alt, hvad der er blevet syet, strikket, broderet og nørklet med gennem mange timers håndarbejde, bliver æret i hendes egen version af julen, hvor datterens broderede billede efter model fra farmorens broderi fra kunsthåndværkerskolen i 1952 vidner om, at tråden er taget smukt op af den nye generation.

LÆS OGSÅ