Der er ingen døre mellem værksted og hjem: Sådan har Susanne Rützou forenet bolig og atelier i sin 340 m2 store lejlighed
Den tidligere designer har i dag skiften tøjet ud med leret, og skaber i dag stentøj i organiske former. Det ses tydeligt i den toetagers lejlighed på Østerbro, hvor hendes værksted og atelier flyder ubesværet sammen med resten af hendes liv.
AfDer er ingen døre mellem Susanne Rützous atelier og værksted og stuerne og køkkenet ovenpå i hendes 340 m2 store villalejlighed i det dobbelthus på Østerbro, som arkitekt Vilhelm Lauritzen byggede til sig selv og sin søster i 1932.
Den glidende overgang mellem hendes kreative virke og liv i øvrigt vidner om det organiske flow, som gennemstrømmer hendes måde at fundere, kreere, indrette, designe, tænke, rejse, leve og ånde på. Grænser, som er så flydende, at kreationer ofte ender med at finde vej til hendes egne reoler, inden de får fast plads eller kommer videre ud i verden.
– Så summer jeg lidt over dem og lærer af dem, som hun siger.
Vaser og fade, ofte i vredne, skæve, buede og sprøde dimensioner og former i en harmonisk balancegang på kanten af det skrøbelige, blander sig med hendes eklektiske samling af møbler, rejseminder og kunst.
Susanne Rützou arbejder på alle mulige tidspunkter og elsker, at der bogstaveligt talt ikke er døre mellem bolig og atelier. Senest har hun stået for den keramiske del af udsmykningen af Bo Bechs nye restaurant, Bobe.
Det gamle Wegner-spisebord malede Susanne blankt gråt for at dække en stor vandskade for nogle år siden. Siden har hun næsten haft mere glæde af det.
Det moderne Garde Hvalsøe-køkken passer perfekt ind i de arkitektoniske rammer med det høje vindue og døren ud til haven. Lamperne er Nomad Modular fra Luceplan. De giver et skønt lys og forener elementerne af industri og 1930’erne med det moderne og funktionelle.
Alt i køkkenet træværk er af kirsebærtræ. Kogeøen er bejdset næsten sort og fungerer som en fusion i forhold til bordpladen af sort granit.
Stuen er præget af, at Susanne Rützou er optaget af elementer som stoflighed og mod- og medspil mellem farver, teksturer og materialer. Den lave metalreol er fra Erfa. De gamle Padova-sofaer fra Paustian har hun ombetrukket med kaki teltdug. Hun har gjort en dyd ud af, at sofaerne fylder meget, og lavet en “hulestue” ved kaminen.
De mange rejser og ting samlet gennem årene afspejler sig på reolen. Det franske litografi er fra Galleri 14 i Larsbjørnsstræde, skoletavlerne er fra Marokko, marmorvaserne er af Michaël Verheyden, og spejlet er fra Atelier September, mens hun selv har lavet det lyse vægophæng og krukken.
Sofabordet er en firkant bestående af fire gamle kinesiske småborde fra Rosmosegaard. Den store messinglampe er Preben Fabricius & Jørgen Kastholms Nordisk Solar, og den lille æske i sandfarvet ruskind af Verheyden er fra Studio Oliver Gustav.
Ligesom i køkkenet har Susanne Rützou valgt et snedkerbygget møbel fra Garde Hvalsøe til badeværelset, her i elmetræ med granitbordplade. Et par små PH-lamper i opal og stål fra Louis Poulsen fuldender det enkle udtryk. Tæpperne fra Stilleben er i tyk bomuld.
Flere steder i hjemmet står der metalreoler fra Erfa, også i soveværelset, hvor den giver et industrielt modspil til Dux-sengegavlen i gråt velour. Det grå hørsengetæppe er fra Society hos Studio Oliver Gustav, og puderne er fra Stilleben og Society. Væglampen er fra Jieldé, og værket over sengen er af Curtis Jeré.
Susanne Rützous hvide arbejdsrum er indrettet med et bord fra Fredericia Furniture og en blanding af stole, bl.a. Arne Jacobsens 7’eren med hjul, en gammel Aeron og en ergonomisk kontorstol, der ligner en totempæl. Lamperne er fra Astep.
Når Susanne Rützou får ler mellem hænderne, er hun meget fascineret af den måde, alt i naturen inklusive vi mennesker er kodet med et dna, der er så stærkt og defineret, at det alt efter sin art instinktivt vokser og i det store hele følger sit “program”, uanset hvad det møder af forhindringer.
Et særligt udvalg af Susanne Rützous værker forhandles af Maxus101 (maxus101.com), men ellers er uforpligtende studiebesøg altid velkomne.
Efter en rejse til Japan, hvor hun nød en masse dejlig grøn te, skyndte Susanne sig at lave en tepotte, der passer til den særlige brygningsmetode, som den slags te kræver. Da potten bare er til hende selv, lod hun håndtaget være helt smalt og tilsyneladende spinkelt. Men stentøj er nu langt stærkere, end de fleste tror, understreger hun.
Reolen fra Garde Hvalsøe holder Susannes brogede udstyr i skak. Her kan hun nemt komme til bøtter med begitninger, poser med rester og pletter, tekniske opslagsbøger og de uundværlige notesbøger, så hun kan “huske” alle erfaringerne med ler, glasur og brændinger.
Lysarrangementet over bordet var egentlig en midlertidig løsning på et lidt kringlet problem, men det har fungeret overraskende fint. På den lange, indbyggede kommode fra snedkeriet Raaschou Inventar langs væggen har hun skabt et slags tredimensionelt og evigt foranderligt moodboard, bl.a. med mange tørre dimser, og hvad hun ser som forunderligt vidunderligt vredne stubbe og stenreferencer med spændende overflader.
