Se den fantastiske transformation af et klassisk byhus i London
Architecture for London påtog sig en ganske særlig udfordring, da de startede renoveringen af byhuset.
AfRen mursten og ingen isolering
London er en af de tættest befolkede storbyer i verden og bærer præg af, at det har været sådan i århundreder. Mange af de klassiske London-byhuse i rækkehusformationer i de ydre zoner blev bygget i den victorianske og den edwardianske æra for at understøtte tidens massive tilstrømning af mennesker.
Flere af dem står stadig i samme forfatning som dengang – ren mursten og ingen isolering – og kan på ingen måde leve op til de standarder, vi har i dag, hverken for leve- vilkår eller energikrav. Så hvad gør man med dem?
Det er en udfordring, Ben Ridley, direktør hos arkitekturstudioet Architecture for London, har taget op – både professionelt og privat.
Den lille tilbygning ligger modsat af husets indgangsparti, som før var meget mørk og ikke et specielt hyggeligt sted at tage imod gæster. Nu giver de store vinduespartier lys til hele etagen. Selvom rummet er langt og smalt, er det indrettet med små overgange imellem de forskellige afdelinger, som gør, at det hænger godt sammen. Det ses bl.a. med den sennepsgule chaiselong, der forbinder køkken med spiseplads. Nogle steder er spærene i loftet de originale fra starten af 1900-tallet, og andre steder var det nødvendigt at sætte nye op. De rå, ubehandlede materialer, som mange af spærene består af, går fint i spænd med hinanden og skaber ro trods de mange teksturer.
Endnu en overgang mellem to rum: den lille siddeplads i køkkenet, inden det går over i stuen ved indgangspartiet. Kalksten på gulv, som bordplade, vindueskrog og på køkkenø er med til at gøre overgangen mere gnidningsløs.
Et andet materiale, der går igen i det skræddersyede snedkerkøkken, er egetræ, der bruges til skabsfronter og vægbeklædning. Det er valgt for sin hårdførhed – det kan både klare børn og kæledyr.
Baghaven, der støder op til tilbygningen, er beplantet, så den kan vokse sig stor og vild, men med et lille anstrøg af japansk inspiration.
Fordi bagsiden af huset vender mod nord og derfor ikke har meget sol, har parret valgt at sætte store planter foran vinduerne, så de i stedet har haven helt tæt på, selv når de er indenfor.
Badeværelset er holdt i lige så rene linjer som resten af huset og med samme materialer. Spejlet er fundet hos Royal Design, og armaturet er fra Vola.
Kig til tag og grønt fra sofaen fra Really Well Made.
Tænkt over de mindste detaljer som her, hvor de indbyggede skabe flugter vertikalt og horisontalt med den hvide væg og kalkstenen omkring pejsen. Skabene har Ikea-indmad og snedkerlavede fronter.
Den store lampe er af Isamu Noguchi og fundet hos Twentytwentyone, og stolen er vintage-Ercol. Terrazzofliserne omkring det gamle ildsted er fra Grassi Pietre.
Som det eneste sted i huset er der lagt douglasfyrretræ fra Dinesen på gulvet i soveværelset. Det er en blødere træsort, hvilket er med til at understøtte det samlede udtryk, parret ønskede for rummet. Sengerammen og -gavlen er også af douglasfyrretræ.
Soveværelset er Ben og Susannes helle, og her er der lagt vægt på, at alt skulle være blødt og roligt. Det smukke S-formede gardin dækker for en knap så smuk udsigt og skaber en esoterisk atmosfære. Stol og skammel er Wegners design fra Carl Hansen & Søn.
Et spejl fra gulv til loft er med til, at rummet syner større. Bænken i fyrretræ er speciallavet, og stoffet til gardinerne er fundet hos Kvadrat.
En lokal glasekspert, Rachel Kemp, har restaureret det originale glas i hoveddøren, der er en af de eneste ornamenterede detaljer i hjemmet. Sofaen i stuen er fra Really Well Made, lænestolen og sofabordet er fra Muuto, og det lille sidebord er fra Hay. Ved at isolere boligen indefra har man kunnet beholde de ydre strukturer. Men facaden har dog fået en ansigtsløftning, og det hvide puds er renset af til fordel for de rå mursten. Ligeledes er flisebelægning udskiftet med grøn beplantning.
