Den totalfredede bygning på Christianshavn voldte så mange problemer, at den blev solgt videre to gange. Men tredje gang var lykkens gang
Arkitekt David Thulstrup har givet et 218 år gammelt, fredet pakhus på Christianshavn en nænsom restaurering og bevist, hvordan fortidens og nutidens æstetik kan forenes til perfektion.
AfDer er blevet bygget utrolig meget nyt i København de sidste 15 år; metro-linjer forgrener sig under jorden, og nedgangspartierne over, hvide etageejendomme har nærmest overtaget dele af Amager, Operaen har fået nye rækkehuslignende naboer, det ikoniske Poul Gernes-farvede Palads står med ét ben i nedrivningsgraven til fordel for et 36 m højt højhus, og kigget fra Sankt Annæ Plads ender brat i det A-formede Papirhus.
Det er en naturlig del af livet i byen, der knopskyder og forandrer sig i takt med dens indbyggeres behov; nyt og gammelt skal sameksistere.
En fredet pakhusbygning på Christianshavn fra 1806 er indbegrebet af, hvordan man kan modernisere det eksisterende, så det endnu en gang får sin retmæssige plads og potentielt 200 år mere at leve i.
Tålmodighedens dyd
Men det kræver tålmodighed, som hovedarkitekt og designer David Thulstrup heldigvis har. For efter fem år og tre ejere står hans til dato største transformationsprojekt færdigt.
– Det var mit første samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, og jeg har aldrig arbejdet med transformation på den her skala før. Jeg så projektet første gang for små fem år siden. Oprindeligt skulle det have været otte hotelværelser, men det kunne man ikke få lov til af Slots- og Kulturstyrelsen. Derfor blev bygningen solgt videre yderligere to gange, inden de nuværende bygherrer og investorer – Artha og Falk-Rønne & Kierkegaard A/S – blev en del af projektet, der i den proces også blev lavet om fra hotel til ejerlejligheder. Tidsrammen og ejerskiftene siger lidt om, hvor komplekst det er at arbejde med en bygning, der er totalfredet, men som skal moderniseres, forklarer David Thulstrup.
Arkitekt og designer David Thulstrup. Han har arbejdet sammen med Artha og Falk-Rønne & Kierkegaard A/S samt Slots- og Kulturstyrelsen om at transformere det gamle pakhus til luksuslejligheder.
I den gamle pakhusbygning var der oprindeligt ingen vinduer, men blot indendørs skodder, der kunne lukkes. Den detalje har David Thulstrup valgt at understrege ved at montere alle vinduer på indersiden, så når man står udenfor og kigger på bygningen, ser man ikke rammen, og det synes næsten, som om der stadig ikke er vinduer i. Alle vinduer og døre er fra Schüco.
"Jeg gad godt selv bo her"
Det, der er særligt for David Thulstrup i dette her projekt – foruden de indbyggede benspænd i at arbejde med et fredet hus – er, at han har forholdt sig til bygningen frem for privatpersoners præferencer til udtrykket.
Og så alligevel. For en del af hans praksis er altid at sætte sig selv i spil og forestille sig, hvordan man kan bo, leve, eksistere i de rum, han skaber.
– Jeg lukker øjnene, navigerer igennem boligen og tænker forskellige scenarier igennem: Hvordan ville det være, hvis det var en udlandsdansker, der skulle bo her? Så er det måske kun i korte perioder ad gangen, og er der plads til at have venner over og til 12 omkring spisebordet? Hvor skal sengen være i forhold til natbordet, og hvor står man og får sin morgenkaffe? Jeg arbejder altid indefra og prøver at skabe en funktion eller rumlighed, der er baseret på et behov omkring, hvordan vi gerne vil bo. Med de her lejligheder har jeg også tænkt, at man går over på Krøyers Plads og hopper i vandet og går hjem i sauna. Ej, det gad jeg godt, ler han.
Arbejdet med taktilitet er også en konstant for David Thulstrup: at få sanseligheden frem i materialerne, så man har lyst til at røre ved dem. Som i lejlighederne her, hvor de små kontraster spiller en stor rolle, fx i måden, hvorpå stenen på badeværelset og den røgede eg i køkkenet får de brede planker fra Dinesen til at stå frem.
Det handler om balance – en dejlig modvægt til alt nybyggeriet at se, hvordan det eksisterende kan forankres: at en bygning, så gedigen i struktur, materialer og håndværk, at den har overlevet i over 200 år, stadig er relevant i dag, når den lander i de rigtige hænder.
Selvom vinduerne er placeret dybt inde fra facaden, kommer der masser af lys ind, fordi bygningen er omringet af vand. Bordet Tore har David Thulstrup designet for e15, og sofaen er vintage fra Klassik Copenhagen.
Et hjørne med spiseplads omkring Fritz Hansens PK54-bord og stole fra Brdr. Krüger, designet af David Thulstrup. Al belysning er fra One A, og de brede gulvplanker i lyst fyrretræ er fra Dinesen.
I stueplan har David Thulstrup etableret en fælles foyer med en elevator, der kører igennem hele bygningen, beklædt med Sørensen Læder som et nik til bygningens fortid som skindpakhus. Bordet er vintage fra Klassik Copenhagen, og skamlerne er Poul Kjærholms PK33 fra Fritz Hansen.
På grund af fredningsregler måtte der ikke laves separate rum i lejlighederne, og derfor er grundplanen helt åben, så man kan se fra den ene ende til den anden. De gamle bærende bjælker er et historisk studie i sig selv, i kraft af både det håndværk og de mennesker, der igennem tiden har sat deres præg på dem. Rundt om bordet fra e15 står loungestolene JH106 af Jørgen Høj og Poul Kjærholm samt en vintagesofa fra Klassik Copenhagen, en Viabizzuno-lampe fra Legio og en PK80-daybed fra Fritz Hansen. Lænestolen i hjørnet er en Pernilla 3, designet af svenske Bruno Mathsson.
Simonsen & Czechura står bag køkkenet i røget eg. Vasen på køkkenøen er vintage fra Klassik Copenhagen. Væggene er pudset med en Rødvig-kalk- og sandmørtel, der giver dem masser af taktilitet og dybde, og som er den samme, der er lagt på murstensgulvet i foyeren.
På badeværelset får man masser af dybde og kontrast fra den mørke, finske granitsten, Baltic Brown.
Karret er udformet af E. Nielsens Mekaniske Stenhuggeri, og samtlige armaturer er fra Dornbracht. Belysningen er fra One A, som i resten af lejligheden.
David Thulstrup har nøje vurderet placeringen af lejlighedens forskellige funktioner og forestillet sig alt fra, hvor man drikker sin morgenkaffe, til hvor mange gæster man kan have. Sengen er sat i et indhak, så området er lidt mere tilbagetrukket i det ellers åbne rum. Sengetøjet er fra Geismar, sengelamperne er fra Legio, og stolen er fra Møbel Copenhagen, designet af David Thulstrup.
Det fredede skindpakhus på Christianshavn er fra 1806 og havde aldrig været anvendt til andet, før det blev lavet om til lejligheder.
