David Zahle, der også er kendt fra Mesterlige Ombygninger, bor på toppen af Christianshavn i en lejlighed, der er lys, luftig og fyldt med specialdesignede løsninger og velbevarede historiske detaljer.
Af
Der lå oprindeligt et plankegulv i pommersk fyr i det store køkken-alrum, som David havde tænkt skulle slibes ned. Men det var så pilskævt, at han endte med at tage det af, lægge Dinesen-gulve og i stedet genbruge fyrretræet i stuen ovenpå og i den skulpturelle trappe, der leder derop. Globussen har David fra sin mor, der er italiensk, og den var blandt de eneste arvestykker, hun havde med sig, da hun flyttede til Danmark.
Der er fuglefløjt og store lyserøde klatreroser med tunge hoveder, der hænger ud over fortovet langs Københavns kanaler. Det er en tidlig junimorgen på Christianshavn på vej hjem til arkitekt og partner i BIG David Zahle og skuespiller Maria Rich.
På adressen står der stole hulter til bulter omkring et langbord med nogle få tomme vinglas på inde i gården – resterne fra
gårsdagens sankthansfejring. På toppen af denne 1700-talsbygning bor parret sammen med deres tre sønner på henholdsvis 9, 13 og 17 år, og selvom vi kommer midt i kaffe, Crüsli og yoghurt, opvask og nu-skal-du-børste-tænder-vi-skal-udad-døren, hersker der en helt igennem rolig stemning.
Man kan ikke se, at det kun er en uge siden, at familien kom hjem fra Færøerne efter at have boet deroppe i fire måneder, ej heller at det kun er halvandet år siden, februar 2020, at de overtog lejligheden, efterfulgt af otte måneders renovering under opsyn af af David selv.
David Zahle er arkitekt og partner i BIG. Han har blandt andet været med til at lave Museet for Søfart i Helsingør, forbrændingsanlægget CopenHill og Pandahuset i Københavns zoologiske have. Lige nu har han ansvaret for opførelsen af en bæredygtig møbelfabrik for Vestre i Norge, to 300 meter høje tårne med hotel og luksuslejligheder i Kina, et naturhistorisk formidlingscenter på Fanø og en ny station i Västerås uden for Stockholm, der skal binde by og havnefront sammen.
Sofaen bagerst i rummet har David lavet i samarbejde med Rabens Saloner. De to gamle Wegner-lænestole er blevet betrukket med koskind af Marias mor. Sofabordet er af Isamu Noguchi, og pendlen i kobber er Verner Pantons Moon.
Sofaen bagerst i rummet har David lavet i samarbejde med Rabens Saloner. De to gamle Wegner-lænestole er blevet betrukket med koskind af Marias mor. Sofabordet er af Isamu Noguchi, og pendlen i kobber er Verner Pantons Moon.
Så snart øjnene får lov at vandre, opdager man nye døre ind til nye rum, og det er svært at danne sig et overblik over, præcis hvordan grundplanen hænger sammen. Og det er der god grund til, viser det sig, da David giver en tour. Hele huset er fredet.
Det er fra 1734 og opført af Andreas Bjørn, som var en af de første bådebyggere for kong Christian 6. Den etage, som nu huser familien Zahle/Rich, var oprindeligt et lager-lokale til opbevaring af master. Huset har siden Andreas Bjørns død skiftet hænder adskillige gange – bl.a. lå der på et tidspunkt en britiskejet sukkerfabrik – og hele bygningen blev fredet i 1918.
– I 1970’erne blev den her lejlighed bygget. Der blev lagt loft ind, så der var to boligetager, som var fyldt med gennemgangsrum. Det var nærmest som en skattejagt at finde ud af, hvordan det hele hang sammen. Men det får også en betydning at gå på den slags opdagelse, inden man flytter ind, fordi man får en forståelse af historien, forklarer David.
Spisepladsens langbord hedder Edi og er designet af Claesson, Koivisto & Rune og håndlavet i Finland. Lamperne er fra New Works i tre forskellige materialer – sort marmor, mørkt træ og kork. Stolene har David fundet på en restaurant i Beirut.
Alle fronter og låger i køkkenet er fra Reform og lavet af upcyclet træ fra Dinesen. Det er Lendager Group, der har lavet køkkenet. Bordpladen er i travertin og produceret af Vaselli i Italien. Vandhanen er en Quooker i bruneret messing, og lamperne i hvid marmor er fra New Works.
Alle fronter og låger i køkkenet er fra Reform og lavet af upcyclet træ fra Dinesen. Det er Lendager Group, der har lavet køkkenet. Bordpladen er i travertin og produceret af Vaselli i Italien. Vandhanen er en Quooker i bruneret messing, og lamperne i hvid marmor er fra New Works.
Maria forelskede sig i lejligheden med det samme og mente, at familien sagtens kunne flytte ind i den, som den var.
– Jeg var sådan lidt: “Er du helt sikker på det?”, griner David og fortsætter:
– Jeg syntes, den havde en totalt rodet og ineffektiv planløsning, og kunne ikke se potentialet med det samme. Da vi gik rundt heroppe, tænkte jeg: “Det går slet ikke det her.” Alt var forkert. Vi skulle starte helt forfra. Men jeg kunne mærke, at Maria var hooked. Så jeg satte mig med plantegningen og kiggede på, hvad jeg kunne gøre. Og derfra faldt hoveddisponeringen faktisk ret hurtigt på plads.
Det tog ham otte måneder at få ryddet op i rum og rør og el. Alle gulve har været oppe, alle vægge nede. Og man har en vis hjemmebanefordel, når man er prisvindende arkitekt, der både selv kan tegne, tage hurtige beslutninger og snakke direkte med håndværkerne. Resultatet er en lejlighed, hvor fortidens detaljer er velbevarede, og som både fremstår stor og lys og luftig, samtidig med at atmosfæren er intim og personlig. Her er liv, og her bliver levet.
Den store sorte stålreol følger gavlens form, og når man står foran den, kan man næsten ikke ane trappen, der leder ovenpå. Præcis som det er meningen.
Glaskunst af John Kørner, som er en ven af familien. Den blå statuette, også lavet af John Kørner, er en Reumertpris, som Maria Rich vandt i 2016 for sin rolle i forestillingen Living Dead på Teater S/H.
Glaskunst af John Kørner, som er en ven af familien. Den blå statuette, også lavet af John Kørner, er en Reumertpris, som Maria Rich vandt i 2016 for sin rolle i forestillingen Living Dead på Teater S/H.
Reolen med integreret trappe er tegnet af David selv og leveret af HB Trapper.
Når man træder ind i lejligheden, skal man direkte op ad en stejl travertintrappe for at ramme entréen. På toppen af den møder man en lang væg i børstet aluminium, lavet af David Thulstrup for Reform, som bl.a. skjuler en dør ind til badeværelset.
I modsatte ende går der en dør ind til familiens ældste teenagers værelse, som også har sit eget tilhørende badeværelse. Lejlighedens største rum åbner sig op lige på den anden side af entréen. Her er der køkken, stue, David og Marias soveværelse og udgang til en tagterrasse. Hver ende af det store rum har en trappe op til øverste etage.
– Det ene sted er trappen en integreret del af reolen; hvert trin er som trukket ud af reolens hylder. I modsatte ende er trappen lavet som en forlængelse af gulvet, og den falder nærmest ud af gulvet ovenpå, som en harpe, fortæller David om idéerne bag de to særprægede konstruktioner.
En stor del af hjemmets keramiksamling er lavet af Samson, David og Marias mellemste søn.
Kig til Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.
Kig til Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.
På toppen af ståltrappen går der en dør ind til hjemmets mellemste teenagers værelse, der er spartansk indrettet med en stor madras på gulvet, nogle bogkasser og et smukt gammelt skrivebord med et igangværende skakspil på.
Hele endevæggen er beklædt med matgrønne Reform-fronter, der dækker for opbevaringsplads. Faktisk er alle skabe, badeværelsesmøbler og garderobemøbler fra Reform. Der er valgt fem forskellige serier, der passer til de rum, de er i.
– Det, der er fedt ved Reform, er, at alle deres serier har meget karakter. Det har været interessant at bruge samme firma til at lave noget, der er så forskelligartet som det, vi har valgt. Deres design er minimale, og det er få ting, man ændrer fra serie til serie, som eksempelvis grebet eller overfladen, forklarer David, imens han leder op ad trappen i træ, op til endnu en stue.
Herfra er der en dør ind til et lille arbejdsværelse og ind til det, familien kalder “tårnværelset”, som huser tredje og yngste
medlem af børneflokken. Når man er ni år høj, kan man nemlig både se Vor Frelsers Kirke, Christians Kirke og Christiansborg fra midten af rummet.
Stuen ovenpå. Sofaen er fra Illums Bolighus, og bordet er sat sammen af gulvplanker oven på en reolkasse. Pendlen er færøsk og håndlavet. Den er drejet op i et stykke træ af træskæreren Ole Jakob og giver et utroligt smukt lys. Det store fotoværk bag sofaen er lavet af Ditte Capion-Houborg.
Udsigten, når man står øverst oppe på ståltrappen.
Selvom David kender lejlighedens originale skelet ud og ind, kan han stadig undre sig over, hvorfor det blev sat sammen, som det gjorde i tidernes morgen.
– Det hele er jo pilskævt. Og hvorfor går den der bjælke ikke hele vejen over? Måske er det der, der oprindeligt stod master, så man havde brug for højden? funderer han, imens han kigger ud over det gamle, hvidmalede træværk, der nu er fritlagt over køkkenet og stuen.
– I 70’er-lejligheden var der 304 m2 til beboelse. Jeg fjernede loftet, så nu er her 280 m2. Til at begynde med var alt træværk malet sort, og vi prøvede, om vi kunne skrabe det ned til det oprindelige træ. Men den mørke farve fyldte for meget visuelt, så vi valgte at male det hvidt. Man får en masse forærende i forhold til hjemlighed, når man flytter ind i noget, der har en sjæl. I et gammelt hus, der er lidt kringlet og skævt, kan man nemmere sætte ting ind, der er lidt skæve. Og det er livet jo også.
I entréen mangler der stadig et rækværk til trappen, der leder op i lejligheden. Gulvet er belagt med sølvtravertinsten, og det store maleri på væggen er lavet af Maria. Bag den hvide dør er hjemmets ældste teenagers værelse plus et badeværelse.
Gulvet i sølvtravertin fortsætter ind på badeværelset og giver i samspil med nogle strategisk placerede spejle et fuldendt indtryk af sammenhæng og luft.
Gulvet i sølvtravertin fortsætter ind på badeværelset og giver i samspil med nogle strategisk placerede spejle et fuldendt indtryk af sammenhæng og luft.
I soveværelset er det Norm Architects, der har designet skabsfronterne for Reform. De er lavet i egetræ med kutterslag, som er en måde at skære træet til på, der giver en fantastisk overflade.
Apropos livet, så mærker David Zahle, hvordan hans egen vej igennem dets forskellige faser også påvirker hans professionelle opfattelse af, hvad et hjem skal kunne.
– Da vi var helt unge, byggede BIG VM-husene i Ørestaden, som var lejligheder i åbne newyorker-loft-stil, fordi vi så alle vores venner købe lejligheder og rive væggene ned, så de havde ét stort rum. Og vi tænkte: “Jamen, det er det, man skal.” Så begyndte vi at få børn, og det gik op for os, at det var meget fedt at kunne lukke en dør.
I gamle dage købte man hjem ud fra tanken om at bo der hele sit liv. Ligesom man i dag kan gå i supermarkedet og finde 30 forskellige kaffesorter, så begynder boligmarkedet også langsomt at blive mere alsidigt. De stereotype idéer om, at alder og målgrupper egner sig til bestemte boliger, gælder meget mindre nu. Vi tegner i højere grad nichelejligheder, så folk kan forelske sig i deres drømmebolig, forklarer David og fortsætter:
– Den tendens, jeg ser, er, at man flytter efter den periode i livet, man er i. Man går efter drømmeboligen til ens livssituation lige nu. Og det gode ved at flytte er, at man på en måde får en ny begyndelse. Vi har lige været fire måneder på Færøerne, og jeg kan mærke på børnene, at deroppe fik de lov til at være lige præcis de mennesker, de er lige nu. Og det tror jeg også er gældende, når man flytter. At man kan starte lidt forfra.
Billedet på væggen er af den færøske kunstner Tróndur Patursson. Den lille keramikisbjørn ved siden af vasken er lavet af Samson, og betonskålen er købt i Vitra.
Armaturerne er fra Vola. Fronterne i badeværelset såvel som fronterne i børstet aluminium i entréen er fra Reform, designet af David Thulstrup.
Armaturerne er fra Vola. Fronterne i badeværelset såvel som fronterne i børstet aluminium i entréen er fra Reform, designet af David Thulstrup.
