Han skulle vælte én væg. Han væltede 4. Se Esbens Smeds drømmekøkken, der står som en hyldest til egetræ

Mad over bål

Deres forår har som for langt de fleste danskere været helt usædvanligt på grund af coronaepidemien. Hun lukkede som direktør for biografen Øst for Paradis lokalerne i Aarhus midtby – som nu heldigvis er i gang igen – og han begyndte at læse op på vel en af scenekunstens mest ikoniske roller, Hamlet.

Samtidig blev deres nye køkken færdigt, efter at den lille familie på fire i en tid havde lavet mad over bål i haven og indrettet et interimistisk køkken i bryggerset. Deres nye køkken er et studie i, hvor ædelt egetræ ser ud, når det forarbejdes og samles til allermindste millimeter. Og hvor detaljen er i centrum med træårer, der fortsætter fra skuffe til skuffe.

En ægte trænørd

– Vi undersøgte køkkenmarkedet og gik målrettet efter et køkken i træ, og jeg besøgte køkkenbutikker for at lure dem deres tricks af, for det var min oprindelige plan at bygge køkkenet selv. Men da jeg samtidig er noget af en nørd, måtte jeg til sidst kapitulere og købe et snedkerkøkken, som er så smukt udført, at det ville jeg aldrig kunne gøre selv. Så dygtig er jeg desværre ikke, siger Esben Smed, som sammen med Line valgte et egetræskøkken fra Garde Hvalsøe.

Han var så tiltrukket af selve produktionen af deres nye køkken, at han tog over til firmaets snedkere ved Gribskov og så, hvordan køkkenet blev til.

– At tale med disse mestre var en stor oplevelse, siger Esben Smed, der valgte et kvalitetskøkken, der koster lidt ekstra, og som han lakonisk siger: Så må man spise havregryn et stykke tid.

Det sker nok ikke, for Line er husets madøre. For tiden er det Sydamerikas køkken, der trækker med fx cevicheopskrifter fra Peru og Chile, og hun er nysgerrig og kaster sig over nye teknikker og ingredienser. Hun er vokset op i et hjem, hvor mad skulle opleves.

– Måske var den første duft, jeg kan huske, tamari og chili, og vi spiste også frisk pasta i mit barndomshjem, erindrer hun.

– Ja, i mit hjem fik vi nu mere medisterpølse, siger Esben Smed, som sætter pris på det, der nu produceres over gasblusset.

– Det er et smukt køkken, men det skal bruges, og så må det patineres gennem årene, siger de samstemmende.

Går man Esben lidt mere på klingen, indrømmer han dog, at han er øm om træet og gerne giver det lidt olie, hvis der er kommet en lille skramme. Man er jo en træelsker.