Annika traf flere afgørende valg: "Jeg vidste, at jeg ikke ville have den typiske køkkenø, man kan sidde ved"

Gennemtænkt helt ned til fødderne

Der er taget mange små detaljebeslutninger, der ikke nødvendigvis er åbenlyse ved første øjekast, men som er med til at balancere rummet.

Eksempelvis er køkkenet sat på små messingfødder, så det er løftet over gulvet og syner lettere i stedet for at få et bastant udtryk. Parret har også taget et bevidst valg om ikke at lave siddepladser ved kogeøen i midten, som man ellers ofte ser.

– Jeg vidste, at jeg ikke ville have den typiske køkkenø, som man kan sidde ved. Det giver mere plads i rummet, og jeg oplever stadig, at folk har lyst til at stå rundt om den, når der bliver lavet mad. Derudover er der også en lille siddeplads ved vinduet, der fungerer som hyggehjørne, siger hun.

Annika vidste, at hun gerne ville have et køkken i træ til at matche husets ældre sjæl og egetræsparkettet på gulvet. Valget faldt på et Vermlands køkken i moduler, så det var muligt at lege med sammensætningen.

Køkkenet har greb, der er integreret i designet, og en smuk listebeklædning, der er sat på enderne.

Annika samler på keramik og glas og har fået masser af opbevaringsplads, både bag fronterne og fremme i lyset.

– Generelt synes jeg, at hvis et design eller møbel er smukt konstrueret, så skal man vise det frem og ikke gemme det væk. Det er også derfor, der er åbne elementer og hylder i køkkenet, som over vasken og ved kaffestationen. Jeg har været barista og elsker, at jeg har et designeret sted, jeg kan nyde at lave min kaffe.