Klaus og Sofie valgte køkken-alrummet fra: "Faktisk gik vi tilbage til den originale planløsning"
Det betyder blandt andet, at køkkenet stadig er i et rum for sig. Alt for meget ville gå tabt, hvis køkken-alrummet skulle realiseres. Gå på opdagelse i det bjergtagende hus her.
AfForelsket i det gamle hus
På en charmerende villavej på Frederiksberg finder du et smukt gammelt hus fra 1924.
Her bor Sofie og Klaus som en sammenbragt familie med deres tilsammen fem børn.
Familien boede før i en 180 m2 stor Frederiksberg-lejlighed, men under COVID-19-nedlukningen fik de kuller og besluttede sig for at finde et hus med have.
De forelskede sig i det gamle hus med alle dets krinkelkroge, niveauforskelle og charmerende detaljer.
Noget, familien dog ikke fandt charmerende, var de klikgulve, som huset var blevet udstyret med af tidligere ejere, og som slet ikke passede til husets oprindelige stil.
Udskiftningen af dem blev katalysator for en gennemgribende renovering, hvor der både blev lavet nyt køkken, nyt badeværelse, ny garderobeløsning med mere. Særligt det nye køkken endte med at blive en større operation.
– Opbygningen af det gamle køkken fungerede ikke for os. Vi ville gerne skabe et bedre flow i, hvordan man arbejder i et køkken. Kigger man på husets plantegning, ville man nok i en moderne kontekst have lagt væggen ned ind til spisestuen for at få et stort køkken-alrum. Men vi syntes, det ville være synd – dels fordi det ville betyde, at de meget smukke gamle skabe, som findes på den anden side af væggen, i så fald skulle rives ned, dels fordi det ville være synd for huset. Der er jo en arkitekt, som i sin tid har tegnet det, som det er, så det ville være at gøre vold på huset. Faktisk gik vi tilbage til den originale planløsning, fortæller Sofie.
I det hele taget har det været vigtigt for familien at bevare husets ånd, og det har været en rettesnor igennem hele renoveringsprocessen.
– Når man træder ind i huset, kan man mærke, at det har bevaret sin sjæl. Jeg oplever nogle gange, når man kommer ind i virkelig gamle huse, at de er blevet for renoverede, at væggene er for lige, at der ikke er nogen små render i dørene osv. For mig mister et hus lidt af sin charme, når man renoverer det for meget. Jeg synes, vi har balanceret det her, så man stadigvæk føler, at man kommer ind i et gammelt hus, siger Sofie.
Sofie og Klaus overvejede at nedlægge væggen mellem køkken og spisestue for at få et stort køkken-alrum, men lod være for at skåne den smukke gamle skabsvæg såvel som arkitektens oprindelige tanker med huset. Som konsekvens bruges spisestuen ikke så meget, som de nok ellers ville have gjort, men til gengæld bliver den indtaget ved særlige lejligheder, større middage og fødselsdage.
Spisebord og stole er af Hans J. Wegner. De er tidløse møbler, som alligevel fremstår mere kontemporære, idet de er sat sammen med en stol af Jean Prouvé, en rispapirspendel fra serien Akari af Isamu Noguchi såvel som en støvet olivengrøn farve på væg og loft fra File Under Pop.
En gammel pejs samler familien om vinteren, hvor der bliver spillet spil og drukket rødvin i den varme stue. Stolen er Kaare Klints safaristol. Den orange Nessino-bordlampe fra Artemide giver sammen med farverne på bøgerne og den store plakat fra Helle Thygesen et friskt pust i de ellers klassiske rammer.
Huset er udstyret med nyt massivt trægulv lagt i sildebensmønster, som matcher det gamle hus’ udtryk. Andre oprindelige detaljer, som den smukke kamin og den fantastiske roset i loftet, vidner om, at huset er blevet sat i stand med respekt for dets historie.
De store vinduespartier er noget af det, som familien elsker ved huset. Særligt holder de af karnappen og udestuen. Sofaen er modellen Playground fra Eilersen. Da man kan rykke rundt på ryglænet, bliver det et fleksibelt mødested, hvor man både kan sidde og arbejde, se tv eller kigge ud i haven. Bordet er Wegners bakkebord. Der er tilført farve til indretningen i et kurateret udvalg af accessories såsom en vintagelampe med orange skærm, de store røde puder fra The Apartment og en stor vintageplakat, som Sofies mor har fundet.
Køkkenet er af Garde Hvalsøe og er designet af Martin Hoelgaard i 2005. Det er stadig lige smukt og har således bevist, at det kan modstå tidens tand, hvilket var grunden til, at parret valgte netop dette køkken.
Hyggekrogen med den skræddersyede bænk er et samlingssted for familien. En bænk er meget fleksibel, når man er en sammenbragt familie, hvor man nogle gange er mange og nogle gange få til middag. Der kan altid klemmes en ekstra ind, og det virker aldrig tomt. Desuden kan man ligge og slå mave og hygge sig efter middagen. Stolene er af Hans J. Wegner og Egon Eiermann, og spisebordet er af Garde Hvalsøe. Den store vintageplakat til venstre er fra Helle Thygesen, og den gamle pendel er fra Den Blå Avis.
Det ene projekt tog det andet, og da parret først var i gang med en større renovering, blev det både til et walk-in-closet med interiør fra Garde Hvalsøe samt et nyt badeværelse på førstesalen. Her også med badeværelsesmøbel fra Garde Hvalsøe. Her udgøres farvestrejfet af en skammel fra Artek i en klar gul.
