Hvid trappe
© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Klaus og Sofie valgte køkken-alrummet fra: "Faktisk gik vi tilbage til den originale planløsning"

Det betyder blandt andet, at køkkenet stadig er i et rum for sig. Alt for meget ville gå tabt, hvis køkken-alrummet skulle realiseres. Gå på opdagelse i det bjergtagende hus her.

Forelsket i det gamle hus

På en charmerende villavej på Frederiksberg finder du et smukt gammelt hus fra 1924.

Her bor Sofie og Klaus som en sammenbragt familie med deres tilsammen fem børn.

Familien boede før i en 180 m2 stor Frederiksberg-lejlighed, men under COVID-19-nedlukningen fik de kuller og besluttede sig for at finde et hus med have.

De forelskede sig i det gamle hus med alle dets krinkelkroge, niveauforskelle og charmerende detaljer.

Noget, familien dog ikke fandt charmerende, var de klikgulve, som huset var blevet udstyret med af tidligere ejere, og som slet ikke passede til husets oprindelige stil.

Udskiftningen af dem blev katalysator for en gennemgribende renovering, hvor der både blev lavet nyt køkken, nyt badeværelse, ny garderobeløsning med mere. Særligt det nye køkken endte med at blive en større operation.

– Opbygningen af det gamle køkken fungerede ikke for os. Vi ville gerne skabe et bedre flow i, hvordan man arbejder i et køkken. Kigger man på husets plantegning, ville man nok i en moderne kontekst have lagt væggen ned ind til spisestuen for at få et stort køkken-alrum. Men vi syntes, det ville være synd – dels fordi det ville betyde, at de meget smukke gamle skabe, som findes på den anden side af væggen, i så fald skulle rives ned, dels fordi det ville være synd for huset. Der er jo en arkitekt, som i sin tid har tegnet det, som det er, så det ville være at gøre vold på huset. Faktisk gik vi tilbage til den originale planløsning, fortæller Sofie.

I det hele taget har det været vigtigt for familien at bevare husets ånd, og det har været en rettesnor igennem hele renoveringsprocessen.

– Når man træder ind i huset, kan man mærke, at det har bevaret sin sjæl. Jeg oplever nogle gange, når man kommer ind i virkelig gamle huse, at de er blevet for renoverede, at væggene er for lige, at der ikke er nogen små render i dørene osv. For mig mister et hus lidt af sin charme, når man renoverer det for meget. Jeg synes, vi har balanceret det her, så man stadigvæk føler, at man kommer ind i et gammelt hus, siger Sofie.

– Noget af det, jeg virkelig elsker ved huset, er de store, gamle vinduespartier

Foruden den smukke gamle indbyggede skabsvæg, som familien valgte at redde i stedet for at skabe et stort køkken-alrum, så er huset fyldt med andre oprindelige detaljer.

– Noget af det, jeg virkelig elsker ved huset, er de store, gamle vinduespartier i stuen ved sofaen, men også i havestuen. I forhold til den gamle pejs, så tænkte jeg først, at den får vi aldrig brugt. Men faktisk har vi været enormt glade for både den og kaminen. Om vinteren har vi siddet inde i stuerne og varmet os der, imens vi har spillet spil og drukket rødvin. Det giver virkelig noget særligt til huset. Og så er der noget andet. Når man bygger et hus i dag, så kan man faktisk bygge et hus på 100 m2, hvor det føles kæmpestort, fordi man har udnyttet pladsen enormt godt. I det her hus har vi mange spildkvadratmeter. Der er sådan nogle små mærkelige gange samt et rum ved køkkenindgangen, som man ikke rigtig kan bruge til noget. Først tænkte jeg, det var ærgerligt, men nu føler jeg faktisk, at det er med til at give huset sin charme, at det hele er lidt skævt. At huset er sit eget, siger Sofie.

Og det er ikke kun huset i sig selv, som har personlighed. Det har indretningen også. Den er karakteriseret ved tidløse arvestykker, masser af vintageplakater, skæve personlige genstande og strejf af stærke, klare farver, som tilføjer karakter og gør indretningen kontemporær.

– Vi har mange arvestykker. Både Claus og jeg elsker 50’er-æraen med Wegner, Børge Mogensen og Finn Juhl, og vi har meget af det. Samtidig må man godt kunne se, at det ikke er et par på 70, som bor her. Derfor prøver jeg at sætte ting ind, som løsner det op, så det ikke bliver så gammeldags. Fx farver. Jeg kan godt lide brunt læder og træ, og så kombinerer jeg det med en klar gul, en orange eller andet, så udtrykket bliver mere let og ungt, forklarer Sofie.

Løsninger der holder æstetisk og kvalitetsmæssigt

Både hvad angår renovering og indretning, så går familien meget op i at investere i løsninger, som kan holde i mange år. Så selvom de godt kan blive påvirket af modeluner, så har de gjort sig umage for at vælge løsninger, som holder både kvalitetsmæssigt og æstetisk.

– Det er tungt for klimaet at lave de her store renoveringer, og der er noget kulturarv, som går tabt, hver gang du smider noget ud og køber noget nyt. Jeg håber, at de ting, som jeg har i mit hjem, er nogle, som holder. Det har også været bevæggrunden for vores valg af køkken. Jeg var bange for at vælge et eller andet modekøkken, som jeg ville blive træt af. Jeg blev fascineret af, at Garde Hvalsøe havde designet det her køkken i 2005. Designmæssigt holder det jo stadig, og derfor mener vi også, at det vil holde om 20 år. Man kan sagtens give sit hjem et nyt udtryk ved at skifte nogle ting ud, men køkkenet kan man ikke bare skifte. Vi valgte det her, fordi vi godt kunne lide at se håndværket og træet. Et stykke træ er jo ikke bare et stykke træ, det kan noget mere. Når jeg tænker tilbage på mit barndomskøkken, så var det også et trækøkken med træbordplade, og det var jo pænt hele vejen igennem. Kommer der en plet, kan du slibe det og gøre det pænt igen. Det giver det en ekstra levetid, at man kan renovere det. Den tanke kan jeg godt lide, siger Sofie.