
"Ved første besøg var det ren utopi. Det var drømmen at få et hus her, men kunne det lade sig gøre?"
Med skoven i ryggen og udsigt til Silkeborgsøerne og Himmelbjerget fra terrassen ligger den arkitekttegnede villa i et smørhul på bakken. Fundamentet er et gammelt vandværk, og ovenpå hviler en lys kasse af træ fyldt med kunst, design og farver.
AfDe kendte begge området omkring Silkeborgsøerne fra barndommens kanoture og var klar til at tage afsked med lejligheden på Vesterbro i København til fordel for at “vende hjem til Jylland”.
Ved et held faldt Niels Vrist over en dugfrisk salgsannonce for et gammelt vandværk i netop det område, som de havde kig på. Bygningen havde udtjent sit formål og var ingen arkitektonisk åbenbaring, men parret så en mulighed for at udnytte de bygningsdele og materialer, der nu engang var der, som en ressource og for at bygge deres kommende hjem på basis af fundamentet.
For beliggenheden kunne noget helt særligt.
– Ved første besøg var det ren utopi. Det var drømmen at få et hus her, men kunne det lade sig gøre? fortæller Niels Vrist.
Kort tid efter stillede han sig sammen med sin kæreste, Anette Hedegaard, og arkitekt Kim Pretzmann Olesen op på taget af det gamle vandværk og kiggede ud over søen til den ene side og ind i skoven til den anden.
Og jo, det kunne godt lade sig gøre, blev de enige om. Benspænd var der nok af, for grunden var både lille, smal og stejl og stødte op til fredet skov.