
Fra 70'er-perle til gammel ribbefabrik: Se fem inspirerende boliger, der er hædret med ny pris
Prisen er givet til renoverede og ombyggede boliger med bæredygtige valg i fokus. 88 arkitekter og boligejere har indstillet inspirerende boliger, og nu er vinderne i de fem kategorier endelig fundet.
Af — 06. oktober 2025For første gang er prisen Bevar Boligen blevet uddelt til fem danske boligprojekter. Prisen uddeles af Danske BoligArkitekter i samarbejde med indsatsen Bevar Mere, som Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, Dreyers Fond og Realdania står bag. Det hele med målet om at inspirere danskerne til mere renovering frem for nedrivning.
– Målet med Bevar Boligen-prisen er at starte en vigtig samtale med de danske boligejere om de mange muligheder, der ligger i de huse, der allerede er bygget. Med de fem vindere af prisen – og alle de indstillede projekter – ser vi fantastiske eksempler på boliger, der viser, hvordan man kan renovere sig til høj boligkvalitet (...), siger Lennie Clausen, der er programchef i Realdania.
Så hvem er løbet med priserne? Det kan du se herunder, mens du også kan læse meget mere om prisen og vinderprojekterne lige her og finde masser af inspiration til dit kommende (om)bygningsprojekt.