© Santiago Calatrava / Oliver Schuh

I belgiske Mons har de fået en ny togstation, der er som taget ud af en retrofuturistisk film

Det ligner noget midt imellem i en katedral fra fremtiden og et interiør fra en Stanley Kubrick-film. Men det er faktisk den nye togstation Care Du Mons i den belgiske by Mons, der efter 20 års ventetid nu er indviet – og det er ikke hvilken som helst station, indbyggerne har fået.

Han har tegnet Malmøs varetegn Turning Torso, det olympiske stadion i Athen, den nye station ved World Trade Center i New York– for bare at nævne nogle få.

Og nu har han fået opført sit seneste projekt. Nemlig togstationen Care De Mons i den historiske, belgiske by Mons.

Der er tale om den verdensberømte arkitekt og ingeniør Santiago Calatrava, der er kendt for sin futuristiske, skulpturelle stil, hvor organiske silhuetter og synlige konstruktioner smelter sammen i ofte lette, næsten skeletlignende, bygningsværker.

LÆS OGSÅ

Det er også tilfældet med netop Care De Mons, der næsten 20 år efter det første spadestik nu står klar til at modtage toge og rejsende i den historiske by.

Det er den med Calatravas særlige kendetegn, der gennemsyrer hele bygnningsværket helt fra parkeringskælderen til perronerne og for den til at ligne noget, der trådt direkte ud af en film af Stanley Kubrick.

Stationens hovedpulsåre er det 165 meter lange og 15 høje galleri, der forbinder perronerne og går henover alle skinnerne for at skabe et næsten katedrallignede rum fra fremtiden med de organiske og geometriske former, der kendetegner Calatravas prisvindende arbejde.

Og som alt andet den spansk-schweiziske arkitekt skaber, starter oplevelsen allerede udefra, hvor bygningsværkets