© Getty Images

Nye retningslinjer for dansk arkitektur skal forhindre tankeløst og udskældt nybyg: Se de 8 nye dogmer her

Alt for meget nybyg uden forhold til omgivelser og menensker skyder op i de danske byer. Det mener Kulturministeriet, der nu har fremsat nye retningslinjer for fremtidens arkitektur, der skal sikrer bedre – og pænere – nybyg.

Mange steder i Danmark skyder det op med nye bygninger, der ikke bare skal huse boliger og kontorer, men også har ambitioner om at blive nye varetegn for de byer, der opføres i.

Og mens nogle lykkes med at skabe arkitektur, der hitter både hos lokale og professionelle, bliver andre udskældt for at skæmme både områder og udsigter.

Netop det skal der nu sættes en stopper for med en ny national arkitekturpolitik, som kulturministeriet netop har fremsat med kulturminister Jakob Engel-Schmidt, social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin i spidsen.

LÆS OGSÅ

Sammen med en ekspertgruppe har de fremsat otte helt nye dogmer for fremtidens arkitektur.

De skal ikke bare være med til at sikre smukkere og bedre arkitektur i de danske byer, men også gøre mere cirkulære og mangfoldige tilgange til nye bygninger mere central for planlægningen af nyt byggeri.

– Vi skal bygge med omtanke. Hver gang vi bygger, påvirker vi ikke kun nutiden, men i lige så høj grad fremtiden. Vi skal have for øje at bevare vores stærke arkitekturtradition og samtidig sætte en bæredygtig retning for vores byggeri, udtaler kulturminister Jakob Engel-Schmidt i en pressemeddelelse.

Dogmerne er dog ikke regler, der skal overholdes, men er ment som et manifest for dansk arkitektur, som blandt andre bygherrer, kommuner og andre instanser i byggebranchen kan lade bruge som rettesnor i udviklingen af nye byggeprojekter.

Se de nye dogmer herunder.

Her er de 8 nye dogmer for fremtidens arkitektur

1. Priotér omhu og skønhed
Vi skal prioritere håndværket, det universelle design og skabe en kvalitet, som er holdbar, brugbar og dermed skøn

2. Vedligehold, renovér og transformér
Vi skal skabe en ny grundlæggende præmis for byggeriet: At vi prioriterer vedligeholdelse, renovering og transformation fremfor at bygge nyt

3. Byg cirkulært
Vi skal arbejde for et bæredygtigt byggeri. Vi skal fremme cirkulære metoder og biogene materialer.

4. Skab plads til natur i byerne
Vi skal have natur og biodiversitet i vores bymiljøer og styrke menneskers naturfølelse og rekreation.

5. Styrk heldhedsorienteret arealplanlægning
Danmarks areal er under pres, og vi skal gentænke vores arealplanlægning. Vi skal arbejde for at fortætte og skabe liv i byerne og give plads til natur og biodiversitet.

6. Dyrk lokale værdier og kulturarv
Vi skal udvikle vores byer, landsbyer og landdistrikter med forståelse for den lokale kulturhistorie og byggeskik og bygge videre på de stedspecifikke værdier.

7. Skab mangfoldige boligtyper
Vi skal have flere bud på muligheder for et attraktivt boligliv, fx med færre kvadratmeter, mere fælleseje, tættere på natur mv.

8. Prioriter ny, forpligtende koordinering
Vi skal prioritere forpligtende og faciliterende samarbejder på tværs af kommuner, offentlige og private aktører og andre relevante parter for at skabe mulighed for hurtig omstilling.

LÆS OGSÅ