Lea har forvandlet en bondegård i de italienske Alper til et moderne familiehjem fyldt med sjæl og duft af træ

Som en fugl Fønix i sneen

Den person var Lea Mittelberger, en ung arkitekt med dybe familiebånd til området. Hendes bedstemor havde fortalt historier fra sin barndom, hvor hun under krigen gik til gården for at hente æg og mælk.

Da Leas forældre, Ruth og Erwin Mittelberger, overtog ejendommen, flyttede de endda selv ind i det forladte hus for at opleve det på egen hånd.

– Den tid, de boede i huset, fik dem til at indse, hvor specielt det egentlig var. Og heldigvis blev bygningen skånet for nedrivning, forklarer Lea.

Selvom bondegården havde stået tom i over 20 år, husker Lea, at den stadig føltes mærkeligt levende, da hun trådte ind.

– Sengene var perfekt redt, bordet stadig dækket med en dug – man kunne næsten tro, familien bare var gået en tur, siger hun.

Engang havde gården været et levende Paarhof – en traditionel sydtyrolsk gård med bygninger samlet omkring en gårdsplads. Her havde der boet køer, får, heste og generationer af bønder. Omgivet af skove og enge fulde af æbletræer var gården fyldt af bjergenes rytmer og liv.

Som både arkitekt og datter gik Lea til projektet med en sjælden følsomhed. Opgaven var at forvandle den forfaldne bygning til et moderne familierefugium, samtidig med at den unikke sjæl og landlige karakter blev bevaret.

– Jeg ønskede, at husets charme skulle forblive intakt, men jeg ville også have, at de nye elementer skulle være ærlige – genkendeligt nutidige i deres form og funktion, siger Lea.

Mødet mellem gammelt og nyt

Stenkælderen – bygget af sten fra et lokalt stenbrud – var stort set intakt og blev nænsomt restaureret. Den rummer et stort forrådskammer med et småstensbelagt gulv, der lader jorden ånde og forhindrer fugtopbygning.

Kælderen indeholder også et rummeligt multifunktionelt rum med trægulv og en slående naturlig klippeformation, der er bevaret uberørt, samt et lille badeværelse.

Trækonstruktionen, derimod, var for nedbrudt til at kunne reddes. Lea traf den dristige beslutning at nedtage den helt og genopbygge den i massiv gran, fældet i familiens egen skov. Denne handling, rodfæstet i bæredygtighed og lokal forankring, satte tonen for hele projektet.

Den mest markante tilføjelse til huset er en ny sidefløj, der erstatter det tidligere udhus. Formet som et højt, stramt tårn beklædt med lærketræ og med et stort, rundt vindue rummer det et moderne badeværelse og bryggers. Dets skulpturelle fremtoning står i bevidst kontrast til den oprindelige stenbygning og skaber en visuel og arkitektonisk dialog mellem gammelt og nyt. Med sit enkle, moderne design fungerer tilbygningen som et omdrejningspunkt og afspejler hele renoveringens essens: en gennemtænkt sameksistens mellem tradition og innovation.

De oprindelige vinduesåbninger blev bevaret og udstyret med traditionelle grønmalede vinduesrammer, som matcher gårdens historiske karakter. Nogle elementer, som altaner og åbninger, blev diskret udvidet for at give mere lys og styrke rumoplevelsen.

I køkkenet blev der tilføjet et stort panoramavindue, som indrammer udsigten og oversvømmer rummet med dagslys. En særlig smart løsning erstattede en tidligere spisekammermur med en multifunktionel opbevaringsenhed – garderobe på den ene side og køkkenskabe på den anden.

Indenfor er hjemmet blevet fuldstændig gentænkt, men med respekt for fortiden.

Hovedetagen nås via en nybygget udvendig trappe i træ og åbner ind til en lys entré med indbyggede skabe. Stuben – den traditionelle træbeklædte dagligstue – er genfortolket med en hyggelig sofakrog, mens stuen flyder gnidningsløst over i spiseområdet og køkkenet. Et gæstebadeværelse, bryggers og depotrum fuldender stueetagen.

En moderne, åben trappe i gran med slanke lameller fører ovenpå, hvor et rummeligt soveværelse åbner ud til en altan med panoramaudsigt over det sydtyrolske landskab.

Et andet familievenligt soveværelse samt et stort badeværelse og separat toilet deler overetagen, som også rummer en lys læse- og legekrog under taget. En stige fører til loftet, hvor runde vinduer på begge sider og små sovehjørner, inspireret af traditionelle hølofter i Alperne, skaber hyggelige kroge for børn og gæster.

Meget mere end en renovering

I hele hjemmet er materialevalgene styret af enkelhed, bæredygtighed og en stærk forbindelse til stedet.

Lofter, gulve og vægge er udført i lokal gran og fyr, hvilket skaber en varm, harmonisk atmosfære.

De restaurerede stenmure i kælderen er isoleret med kalkpuds og afsluttet med kalkmaling i bløde, jordnære nuancer på hovedetagen. Træoverbygningen står ubeklædt, så tømmerets naturlige varme og struktur kan træde frem.

Opvarmningen sker via et gulvvarmesystem drevet af flis, udelukkende fra familiens egen skov. Faktisk spiller skoven en central rolle i hele projektet – ikke kun som leverandør af materialer og brændsel, men også som en grundlæggende del af livsoplevelsen her.

– Naturen giver os så meget – bær, svampe, brænde og fred. Det er en helt særlig form for rigdom, reflekterer Lea.

Denne rigdom mærkes i hverdagen. Om vinteren forvandles Bacherle Hof til et stille fristed. Sneen lægger sig som et blødt tæppe over landskabet, og den blide bakke bliver til en perfekt kælkebane.

Indenfor skaber ildens skær og duften af gran og træ en dyb følelse af hygge. Aftenerne tilbringes på terrassen, svøbt i uldtæpper, mens snefnuggene lægger sig på altanrækværket.

Om sommeren samles familien i skyggen af de gamle frugttræer. Børnene løber barfodede over engen, hjælper med at stable brænde og kører med bedstefar på traktoren.

I alle årstider binder huset mennesker sammen – med jorden, med fortiden og med hinanden. Det er mere end en renovering; det er en genoplivning, en respektfuld samtale mellem arv og fremtid, minder og drømme.

Og mens Lea smilende ser ud mod horisonten, står én sidste drøm tilbage:

– Nu mangler vi bare at byde køerne, hestene og fårene velkommen tilbage – præcis som det engang var.