Kig ind i arkitektens sommerhus, der kombinerer det autentiske og romantiske

Med livet bygget ind i væggene

Kom med ind i arkitekt og partner i PAX Architects Thomas Bossels refugium, Molshuset, der består af flere adskilte huse fordelt på en sydvestvendt skråning med betagende udsyn til det bakkede landskab på Helgenæs på Mols. Her er møblerne indbyggede, og den bærende kerne er skabt som ét stort multifunktionelt møbel med skjulte rum.

En perle gemt i det pakkede landskab

Man fornemmer ved ankomsten, at her er noget særligt på færde. Mellem høje træer dukker et delvist skjult sort-malet træhus op. Stengærdet, der omkranser opholdsarealet foran huset, spiller smukt sammen med belægningen af pigsten og revet beton, der fører frem til indgangen. Den nærmest ydmyge indgang til hovedhuset er med til at underbygge fornemmelsen af, at frem for et imponerende ydre er her tænkt i materialer, funktioner og modstandsdygtighed – her kan vinden blæse, så hårdt den vil.

– Intentionen var at skabe et sted, hvor vi kan koble fra, og hvor man mærker sig selv på en anden måde og bliver påvirket sanseligt. Det er jo helt enestående smukt at ligge og kigge op gennem ovenlysvinduet og tælle stjerneskud. Den mulighed har man ikke i de store byer på grund af lysforureningen, fortæller ejer og bygherre arkitekt Thomas Bossel om sommerhuset, han deler med kæresten, Louise, og parrets datter, Nora.

Den robuste betonkerne

At huset virker som en slags “kig-kasse”, hvorigennem man kan opleve naturen, er tydeligt, når man ser udsigten til Monsbjerg gennem de panoramiske vinduer i væggene.

– Huset har i princippet ingen indvendige vægge, men i stedet en central kerne, fortæller Thomas.

Den robuste betonkerne indeholder indadtil husets private funktioner: bad/wc, hems og sovepladser. Udadtil fungerer betonkernen som et tredimensionelt møbel med plads til brændeovn, brænde og vinopbevaring. Og ikke uvæsentligt bærer det altså også både tag og ydre vægge.

Omkring husets kerne er de øvrige rum organiseret: entré, køkken, spiseplads og stue. Der er tale om ét sammenhængende rum, men med forskellige rumligheder, fra højt og smalt til lavt og bredt.

Robuste løsninger

Indenfor lægger man mærke til fraværet af formelle møbler. I stedet er der indbyggede løsninger overalt. Thomas Bossel udtrykker det på en interessant måde:

– Man kan sige, at vi i dette hus bor i væggene. Køkkenet er integreret i væggen mod øst, og sofaen i væggen mod vest. Det er et forsøg på at lave et hus tiltænkt stedet og naturen og at tænke robuste løsninger frem for at dyrke nutidens tanke om, at alt skal være så pokkers fleksibelt. For os var det vigtigt at lave noget, som tør stå ved, hvad det er, også om 50 år.

De møbler, der ikke er indbyggede, er primært lavet af genbrugstræ fra byggeprocessen. Forskallingsbrædder fra støbeformen er forvandlet til trallebænke og brugt til husets indvendige døre og sofabordet.

Træ og beton er de gennemgående materialer. Den sorte skal definerer husets ydre, som på indersiden er foret med ubehandlet træ. Dette giver huset et varmt udtryk, der spiller flot op mod den grå beton.

Et pusterum fra hverdagen

Huset har hele tiden været tænkt som et tilflugtssted fra en travl hverdag, ikke som et egentligt sommerhus. Derfor bærer det også præg af “hyttestemning”, som man eksempelvis oplever det i Norge, Østrig eller Schweiz – et sted, man kan putte sig indendøre foran pejsen, når det rusker og river i årets kolde måneder.

– Da jeg i sin tid fandt grunden og kørte ud til den for første gang, var jeg fascineret af de mange små, skæve huse, man kommer forbi på vejen herud. Det er en smuk tur fra Aarhus, hvor man kører ad små, snoede veje, og
langs med disse titter skure, lader og røgerier op, der er bygget over tid, hvilket deres særlige knopskydninger vidner om. Det var i virkeligheden nok det, som fangede mig. En kærlighed til det autentiske og romantiske, der,
om noget, har en lang historie, og som med tiden kan omdannes til andre formål.