Amanda og Klaus bor i en tidslomme fra 1975 med indendørs have, facade af glas og røde metaldetaljer

Leif Birger Jensen og Grethe Gottlieb skabte i 1975 dette hus, som svæver mellem tid og sted med dets referencer til både japansk minimalisme, amerikansk mid-century modern og retro hightech. I dag bor Amanda, Klaus Heiberg Boberg og deres tre børn i huset, som de har istandsat med stor respekt for dets grundlæggende idéer.

Camilla Tange Peylecke

— 15. oktober 2025

Titlen på filmen Tilbage til fremtiden dukker nemt op i ens hoved, når man træder ind i denne perle af et arkitekttegnet hus i Lillerød.

Her er masser af tydelige referencer tilbage i tid, og samtidig har man fornemelsen af at stå i et hus, der peger ind i fremtiden.

Huset er på en gang retro og hightech og med tydelige inspirationskilder fra både amerikansk mid-century modern og japansk minimalisme.

Leif Birger Jensen og Grethe Gottlieb byggede i sin tid huset til sig selv og benyttede det til både hjem og tegnestue.

Man kan ikke andet end at tænke, at det har været deres kompromisløse bud på et hjem, og der findes, rundtomkring i huset, flere eksempler på skræddersyede løsninger, som passede til deres liv og livsførelse.

En sjov detalje er fx det, at parret placerede en håndvask nede ved siden af pejsen, fordi de godt kunne lide at lave pandekager over ild, og så kunne man jo nemt vaske de klistrede fingre bagefter.

"Tænk, at der fandtes sådan et hus i Danmark"

Arkitektparret har efterladt to fulde ringbind med tegninger og korrespondance om huset, der vidner om deres proces og forskellige kampe med byggetilladelser. Der gik ikke mindre end fem år, fra de første tegninger blev lavet, til huset stod færdigt, hvilket vidner om parrets kompromisløshed.

Dykker man lidt ned i arkiverne, finder man bl.a. en lang korrespondance med kommunen om udformningen af trappen, hvor kommunen mente, at den var for farlig, men hvor arkitekterne argumenterede for deres sag, og æstetikken endte med at sejre.

Parret Amanda og Klaus havde aldrig nogensinde forestillet sig, at de skulle bo i Allerød kommune, men da de så det særegne hus, ændrede de deres mening fra det ene øjeblik til det andet.

– Vi havde aldrig set noget lignende! Tænk, at der fandtes sådan et hus i Danmark. Selvom ingen af os til daglig arbejder med arkitektur og design, kunne vi godt se, at vi her havde at gøre med noget helt unikt, forklarer parret og fortsætter: – Noget unikt, som var værd at værne om og passe på.

Det var dog også lidt af en opgave at overtage så særligt et hus med så mange specielle løsninger, skræddersyet til et andet liv og en anden familie, og samtidig gøre det til ens eget. Men de tog opgaven på sig og besluttede sig for at restaurere og sætte i stand med respekt for arkitekturens grundlæggende idéer og samtidig ændre de steder, hvor det gav mening. Fx sløjfede de vasken ved pejsen.

Finurlige detaljer, man kan gå på eventyr i

– Vi har virkelig haft respekt for huset og alle de mange valg, der er blevet truffet. Der er intet, som er tilfældigt i det her hus, og alt er lavet ordentligt og af gode, gedigne materialer. På den måde har det virkelig givet mening at restaurere på det, der var, i stedet for at lave nyt. Vi har opdateret flere steder i huset, som trængte til en kærlig hånd, men altid sørget for at bruge de samme materialer, som der originalt har været brugt.

– Fx har køkkenet og værelserne fået nyt korkgulv, soveværelse og gang har fået nyt sisaltæppe osv. Og ellers har vi istandsat det, der var: Vi har slebet og lakeret køkkenet. Vi har poleret alle messinggreb. Vi har malet. Vi har skiftet punkterede ruder, men beholdt vinduesrammerne. Det er simpelthen så tilfredsstillende at kunne vække noget gammelt til live igen – og det kan man kun, fordi det er bygget med omtanke og i ordentlige materialer, fortæller Amanda om deres proces med at gøre huset til deres og tilføjer:

– Enkelte steder passede rummenes tiltænkte funktion ikke til den funktion, vi havde behov for. Fx havde de oprindelige ejere et arkivrum tilknyttet tegnestuen, men det lavede vi om til gæsteværelse, forklarer Amanda og fortæller også, at det især har været udendørsarealerne, som krævede en del opmærksomhed:

– Hele haven, indkørslen og terrassen var anlagt med jernbanesveller fra 70’erne, som for det første var giftige og for det andet var pilrådne. Så dem har vi med møje og besvær fået fjernet (omkring 175 styk!). I stedet har vi fået lavet ny terrasse og flisegang, forklarer Amanda, som ellers understreger, at huset er blevet, præcis som de gerne vil have det, fyldt med finurlige detaljer, som man kan gå på eventyr i.