I Birgittas stramme Bauhaus-villa giver kunsten hjemmet nerve. Og værkerne? Dem finder hun gerne et undervurderet sted
I et stramt arkitektonisk, funktionalistisk hus i København skaber hyggekroge åndehuller i familiens hverdag. Her bruges alle rum – ude som inde og på en måde, som underbygger den funktionelle tankegang bag husets arkitektur.
AfI fascinationen af industrialiseringen kaldte Bauhaus-bevægelsen deres stramt designede boliger fra 1920’erne bomaskiner. Med deres stringente, kubiske udtryk virker de evigt moderne og inspirerer til stadighed nutidens byggeri.
Det er dog et af de oprindelige byggerier fra den periode, som indretningsdesigneren Birgitta Nellemann bebor i København.
Som tiltænkt udstråler det funktionalistiske hus en form for perfektionisme og enkelhed, der umiddelbart spejler sig i hendes gennemførte, enkle interiør – men overhovedet ikke i stemningen, som er hjemlig og uhøjtidelig.
For et hjem er præget af de mennesker, der bor der, og efter at have budt velkommen beder Birgitta Nellemann os om at se bort fra støv i krogene, fordi gårsdagens fernisering, som hun har kurateret for en ung kunstner, blev ved til sent.
Men der er ikke noget støv i de lyse stuer, som hun deler med sine tre børn, der tæller Leonard på 10 år, Viola på 13 år og Vilhelm på 17 år. Derimod er der en tydelig fornemmelse af liv med små “kroge” rundtomkring.
Uderummet er gennemtænkt til mindste detalje med et udekøkken fra ByLogstrup med praktiske opbevaringsskabe, der sikrer tingene året rundt, en Morsø-grill, der også kan fungere som pejs ved spisebordet fra Jotex, og loungemøbler fra Skagerak, som man kan dase i før, under og efter middagen.
Loftshøjden i entreen er 6 m, og i det imponerende rum hænger en lampe fra Artemide. En rumdeler fra Artek bryder rumfornemmelsen, og med sine lameller skaber den i samspil med trappen et grafisk element i entreens udtryk. Stolen er en 01 fra Frama, og værket på væggen er af Günther Förg, købt hos Galerie Mikael Andersen.
Det gennemført enkle trækøkken er lavet af Jesper Holm Design & Møbelsnedkeri, og de kubiske linjer passer ind i husets arkitektur, som de følger, ligesom de skaber et rum i rummet. K65-barstolene fra Artek er designet af Alvar Aalto.
I det store køkken-alrum har Birgitta Nellemann skabt en intim spiseplads fuld af karakter med et skulpturelt Clay-spisebord fra Desalto og lige så karakteristiske Cherner-stole af Norman Cherner. På væggen hænger et fotografi af Astrid Kruse Jensen som en indgang til en imaginær verden. Vaserne fra Rina Menardi forhandlede Birgitta i sin tidligere interiørbutik.
Fra stuen er der direkte udgang til terrassen og haven, som Birgitta Nellemann er ved at reetablere som en naturlig, gammeldags have fuld af træer og buske. På væggen hænger værker af Hanne Lereim og Martin Elsborg, og på gulvet står et litografi af Jesper Christiansen. Pendlen med østersskaller af Verner Panton skaber afslappende, klirrende lyde, når vinden blæser.
Indretningsdesigneren Birgitta Nellemann har skabt et luftigt og stilfuldt hjem i en funktionalistisk villa i København, hvor hun bor med sine tre børn. Indretningen er et sandt bevis på, at det stilrene og hjemlige ikke er modsætninger, og hendes sans for gode kombinationer er tydelig i maleriet af Daniel M.E. Schaal og tæppet fra Nanimarquina, der skaber et harmonisk farvespil på væg og gulv, som Lille Petra-sofaen fra &Tradition, designet af Viggo Boesen, diskret glider ind i.
På kølige aftener samles familien om brændeovnen og slænger sig i den store sofa fra Cassina, hvor der er plads til alle. Som en flot skulpturel kontrast til sofaens bløde, kurvede linjer står Savstolen fra Skovshoved Møbelfabrik, mens spejlbordet fra Glas Italia skaber refleksioner og dybde i rummet. Reolen, designet af Tom Kühne og fyldt med design- og kunstbøger, udgør Birgittas bibliotek. På væggene hænger bl.a. et fotografi af Mads Guldager og et stoftryk af Henrik Busk Andersen.
I sengen fra Axel Wannberg er der udsigt over København, som var noget af det, Birgitta faldt for ved huset. Gulvtæppet er fra en rejse til Mexico, og en skammel bliver brugt som utraditionelt sengebord.
I soveværelset skaber en indbygget skabsvæg med trælåger en varm kontrast til rummets hvide vægge. Stolen, der er designet af Roland Rainer, bliver brugt til stilfuld afsætning af tasker og tøj.
Enkelheden er slående i hele husets udtryk, fra altanerne uden på huset til badekarret indenfor. Et bræt udgør en simpel badehylde, og en stige er en lige så minimalistisk håndklædeholder.
Badeværelset er etableret af husets tidligere ejere, og selvom de stramme linjer fungerer godt i huset, drømmer Birgitta om at skabe et rum, som taler mere ind i husets egen tid fra 1930’erne.
