Arkitekt- og designerpar har forvandlet gammel bondegård til et moderne hjem

I ombygningen har parret bevaret mange af de originale detaljer.

Mathilde Rude

— 29. maj 2020

Spisestuen er husets samlingsrum, og herfra har man en fabelagtig udsigt til naturen og havet. Tanken er, at man med en vekselvirkning fra loftshøjden og ved at kunne flytte rundt på borde og stole kan skabe et rum, der fungerer for både få og mange mennesker. Bordet, stolene og lysestagerne er designet af Leif Jørgensen, og man kan købe dem på forespørgsel. Standerlampen Toio har Achille og Pier Castiglioni designet for Flos i 1962.

Et direkte udsyn til naturen fylder som udsmykning i stuen. Sofaerne og sofabordet har Leif designet til huset. Under bordet ligger et tæppe med et grafisk blomstermønster, som Mette har designet, og som er produceret af Egetæpper. Sammen med Barbara Bendix Becker står Mette bag keramikken i vindueskarmen. Skamlen i form af en korkprop er designet af Leif, og sidebordet af beton er en skulptur af Frederik Nystrup-Larsen og Oliver Sundqvist. Keramikskulpturer bryder de stramme linjer, hvor den blå er af Thomas Campbell, og skulpturen på væggen er af Klara Lilja.

Ombygning med respekt for de gamle detaljer

Det kan være lidt af en mundfuld at modernisere en gammel bondegård fra omkring 1900, hvis man både vil respektere stilen og føre den frem til moderne tider.

Men med den tidlige modernitet for øje er det lykkedes arkitekten Leif Jørgensen at skabe et godt eksempel på en moderne landejendom i Høve i Nordvestsjælland.

Godt hjulpet af hans kone, designeren Mette Bache, som har ageret bygherre ud fra en kongstanke om at skabe en form for delehus – et kreativt sted, hvor man kan udfolde sig, og hvor alle, som har lyst, kan booke sig ind med arrangementer og workshops.

Man kan også bare søge efter ro og inspiration i det kuperede morænelandskab, hvor huset putter sig som en smørklat mellem skov og vand. For parret sætter naturen højt, fortæller de, når de forlader deres fælles tegnestue i Dragør, hvor det er tydeligt at se, at den enkle stil fuld af lyst træ og store flader er overført til huset, som stod færdigt i 2019.

Referencer til husets oprindelige udtryk

– De to huse er tænkt som en trelænget gård med et helt traditionelt gårdrum med et kastanjetræ i midten, et hovedhus med stråtag og en lade med et typisk bliktag. For at skabe klare referencer til husets oprindelige udtryk har vi ikke tagrender, men et dræn foran med marksten, ligesom store vinduer er sat i i stedet for de tidligere staldporte. Vi har desuden brugt gamle teknikker og fuldmuret huset med juramørtel uden cement samt vandskuret væggene og kalket dem udenfor, hvilket betyder, at det kan ånde. For at ramme samme rå udtryk, som man havde i stalden, er gulvene af beton, mens loftet er en moderne fortolkning af de gamle trælofter, forklarer Leif.

Huset skal tjene som sommerhus eller kreativt værksted, for hvem der skulle have lyst. Bag den moderne ombygning står arkitekten og designeren Leif Jørgensen og designeren Mette Bache.

Pejsen skaber varme og et hyggeligt element i det store fællesrum. Den er indtænkt som et virkemiddel i forhold til en grundtanke om at trække naturen ind, som foregår helt konkret ved at hente brænde i en lille skov bag huset. Brændeholderen har Leif selv designet ligesom tøjstativet fra Hay.

Et fleksibelt og multifunktionelt hjem

Arkitektonisk fik Leif lov til at være kompromisløs inden for en ramme af at bygge i en landzone. For som Mette nævner, skal de altid indgå mange kompromiser, når de udvikler deres design for andre, så her med deres eget hus skulle det være anderledes.

Dog udfordrede hun tanken om, hvad huset skulle bruges til.

– Det var vigtigt for mig, at den nye del, laden, skulle være rummelig og fleksibel med mange funktioner. Derfor består den af et atelier, et fællesrum og rum, der både kan være kontorer og soveværelser. Samtidig kan fællesrummet åbne op til en stor enhed og lukke ned til mindre, for at det både kan virke hjemligt og fungere med mange mennesker. Af den årsag skifter loftshøjden mellem høj og lav, ligesom køkkenet er lavet med en halvmur, så det kan transformeres om til en bar, samtidig med at man ikke laver mad alene, siger Mette.

På hemsen over stuen er det muligt at trække sig tilbage. De kubeformede sofaer har Leif tegnet til rummet. Reolen er i sin tid produceret hos Hay, og den er Leifs moderne fortolkning af en stigereol, som man kan stable, som man vil, samtidig med at den kan bruges som rumdeler.

Luft i bogstavelig og åndelig forstand er der masser af i huset, hvor stuens loftshøjde er 6,5 meter. Hans J. Wegners Y-stol er et arvestykke, mens Leif har designet reolerne, der er lavet som moduler, og daybedden Connect fra Hay. Mette har syet puderne, mens marmorfadet med tre skåle er Leifs design.

"Typisk for mit design er, at det ikke er mode, der dikterer mig"

Leif er selvstændig arkitekt med egen tegnestue, men designer også møbler for designvirksomheden Hay. Ud over at stå for husets ydre rammer har han også designet alle møblerne.

– Huset har genereret idéer til nye møbler, som jeg har afprøvet her, og som jeg måske på et tidspunkt vil få ud i verden. Typisk for mit design er, at det ikke er mode, der dikterer mig, men det tidløse. At tingene så kan gå hen og blive nye moderne klassikere, som bordbenene Loop fra Hay er blevet, er noget andet. For at gøre designene økonomisk tilnærmelige har jeg valgt at lave dem på computer og fået dem laserskåret i stedet for at arbejde traditionelt med håndværkere, forklarer Leif.

I køkkenet er der lavet en halvvæg, så det kan bruges som bar til større arrangementer, ligesom den person, der står og laver mad, er integreret i fællesskabet på den anden side.

De stilrene glas og keramikken glider flot ind i husets stramme linjer. Det er designet af Mette og Barbara Bendix Becker for Irma, men det vil også blive solgt af FDB Møbler i andre farver.

Udsigten som en del af indretningen

Udtrykket i indretningen suppleres af Mettes design, som hun laver med Barbara Bendix Becker. Sammen laver de alt fra industrielt design til mindre ting til hjemmet som tekstiler og glas og med faste kunder som Kähler, Ikea og FDB Møbler.

– Mit udtryk er meget grafisk, hvilket passer godt til husets stramme, enkle stil. Det er især tydeligt i vores gulvtæpper, hvor jeg har været inspireret af blomsterne på ægte tæpper, som ofte fortsætter i et evighedsmønster. Men uden det romantiske udtryk, siger Mette.

En del af indretningen er udsigten til naturen, der dukker op overalt i ens udsyn. Særligt er et naturligt, roligt lys tænkt ind i arkitekturen, hvor vinduerne er placeret, så det ikke står skarpt ind – dog med et vue over vandet til røde solnedgange over Sejerøbugten

Enkelhed kendetegner husets grålige køkken af malede mdf-plader, som Leif står bag. Den rustfri stålplade skaber et industrielt udtryk sammen med betongulvene, der er skabt i henhold til rummets funktion som stald i gamle dage. Ovnen er fra Smeg, og kogepladen er fra Miele.

Skrivebordet, stolen og lampen med det minimalistiske, grålige udtryk har Leif tegnet med øje for, at der ikke skal være noget, der forstyrrer husets ro. Billedet over er af Károly Keserü.

Møblementet appellerer til askese, samtidig med at det nærmest er futuristisk. Sengen har Leif designet for Hay, mens Mette og Barbara Bendix Becker har designet sengetæppet. Leif står også bag sengebordet og lysskulpturen.

Parret danner et sandt makkerpar i deres indretning, hvor Mette står for rummenes tekstiler. Sengetæppet forhandles hos FDB Møbler, og tæppet er produceret af Egetæpper og kan købes på forespørgsel.

I soveværelset i bondehuset er noget af den moderne stil trukket med over. Hvidt i hvidt blandes i form af en lampe fra Flos, spejl fra Normann Copenhagen, skuffe-darium fra Magis samt et gammelt fransk sengetæppe og en hatteæske af pap.

I det store hus er der indrettet et værksted med en stor vask samt en rustfri stålbordplade, hvor der er plads til, at Leif og Mette kan male og arbejde med tryk og keramik. Den funktionalitet er medvirkende til, at parret har tænkt deres sted som et arbejdssted for alle, som skulle have brug for at komme ud i naturen og hente inspiration.