Arkitektduoen, Sofia von Ellrichshausen og Mauricio Pezo, Casa Luna.
© Mads Mogensen

Det enestående hus har været 20 år undervejs og består af i alt 12 bygninger. Lignende skal du lede længe efter

"Vi kalder det et hus, men det er en meget bred definition af begrebet. Det er vores private hjem, men vi ser det også som et kulturelt center, da det er tænkt som mere end bare en bolig."

I de grønne bakker for foden af Andesbjergene i det centrale Chile har arkitekterne og kunstnerne Sofia von Ellrichshausen og Mauricio Pezo bygget deres nye hjem i et afsidesliggende område omgivet af skov og ferskvandssøer, som fyldes af de åer, der løber ned fra bjergene.

Det imponerende store hus er bygget uden at forstyrre de naturlige omgivelser.

– Vi kalder det et hus, men det er en meget bred definition af begrebet. Det er vores private hjem, men vi ser det også som et kulturelt center, da det er tænkt som mere end bare en bolig. Det er et sted, hvor vi kan udfolde os kreativt, og forhåbentlig vil det fortsætte med at være et kreativt sted for humanistiske og kreative mennesker efter vores levetid, fortæller Sofia von Ellrichshausen.

Parret bor og arbejder sammen, og gennem de sidste to årtier har de delt deres kunstneriske liv og det internationalt anerkendte multistudio Pezo von Ellrichshausen.

– Vi indså tidligt, at vi har en meget personlig måde at gøre tingene på. Vi ville gerne udforske, hvad vi laver, gennem vores egne bygninger. På den måde kan man sige, at huset er resultatet af noget, der begyndte for 20 år siden, siger Sofia.

LÆS OGSÅ

Arkitektur som sjette sans

Den kvadratiske bygning er en visionær kombination af moderne minimalisme og brutalistisk arkitektur. Den blottede konstruktion i beton er i fokus, og lyset fra de rektangulære og runde ovenlysvinduer fylder værelserne med en sanselig atmosfære. Alle rum og arealer hænger sammen, og derfor befinder man sig altid på tærsklen mellem de sammenhængende værelser, som virker endeløse.

– For os handler det ikke kun om at skabe funktionelle rum i den pragmatiske forstand, hvor vi siger, at vi mangler et soveværelse, et bibliotek og værksteder at male og snedkerere i. Det handler også om vores forhold og vores etos i den forbindelse. Derfor er de fleste områder ikke funktionelle indendørs områder, men udendørs rum med alle disse mellemliggende gårdhaver, forklarer de og tilføjer:

– Vi bruger arkitektur til at iscenesætte det, der allerede er, og til at teste, hvordan rum kan fremkalde sanseoplevelser og følelser af genkendelse. For os handler arkitektur om at opleve og forstå afstand, som jo er en af de mest konkrete manifestationer af tid.

En del af deres måde at udforske gennem arkitekturen på handler om at udviske linjerne mellem det kunstige og det naturlige. Med Casa Luna har de arbejdet på at tilpasse sig naturen og været bevidste om omgivelserne ved at bygge huset rundt om de eksisterende træer.

Samlet set består huset af forskellige bygninger, som har små private gårdhaver med adgang til større gårdhaver. Værelserne er adskilt på en måde, der er meget lig de overdækkede udendørs gangarealer, man kan finde i et kloster. Idéen var at skabe private områder, hvor man samtidig har følelsen af at være i samme hus:

– Vi sammenligner det med at bo i en etageejendom, hvor alle har hvert sit sted, samtidig med at de deler bygningen med andre, så man på en måde bor sammen, forklarer arkitekterne.

De kalder huset Luna som reference til den traditionelle chilenske rodeoarena kaldet “medialuna”. Medialunaen er en rund bygning på ca. 45 m i diameter, bygget i træplader. Den har været inspiration til den store gårdhave, som er 45 x 45 m med en lagune i midten, hvor regnvandet naturligt opsamles. Luna er det tredje hus, parret har bygget. Det har ligheder med deres tidligere huse inklusive deres atelier og studio i form af et tårn. Men dette er meget større, og beliggenheden er markant anderledes.

– Vi er begge opvokset i den sydlige del af Sydamerika med et stærkt tilhørsforhold til vildmarken. Siden vi mødtes, har vi spekuleret over den romantiske idé om et frivilligt eksil – en tilbagevenden til en mere elementær form for tilværelse. Ejendommen ligger på grænsen mellem dalen og bjerglandskabet. I disse maleriske omgivelser udtrykker bygningen alle de mulige rum, som vi havde forestillet os til vores arbejde med at skrive, tegne, male og tænke arkitektur.

LÆS OGSÅ