Du kender Operahuset i Sydney, men kender du også den dramatiske historie bag verdens mest fotograferede bygning?

Fra 19 til 500 ansatte

Som man kan læse i Jørn Utzons brev til sin søn Jan – som vi bringer herunder – var det regeringsskiftet i 1965 i Australien, der lavede al balladen, hvor bl.a. den direkte forbindelse mellem arkitekt og træ- og betonproducenten blev vanskeliggjort med en lokal byggerådgiver.

Hertil kom, at kritikerne ikke troede på, at arkitekten var i besiddelse af tegninger og beregninger, som kunne sandsynliggøre en akustisk tilfredsstillende realisering af koncertsalene under skallerne, som det udtrykkes i bogen Utzon og den nye tradition.

Line Nørskov Davenport fortæller om den nye udstilling, der bliver en fast del af Utzon Center:

– Hvis du lukker øjnene, kan du sikkert se bygningen for dig. Få bygninger står så lysende klart i menneskers bevidsthed som Operahuset i Sydney. Men hvor godt kender vi egentlig de tanker, der ligger bag? Ved hjælp af originale tegninger, modeller, prototyper, breve og fotografier fra Jørn Utzons arkivsamling dykker vi ned i historien. Fra arkitektkonkurrencen, der blev udskrevet i 1956, og en relativt ukendt dansk arkitekts drøm til de første, abstrakte streger, der imod alle odds blev til virkelighed gennem et kreativt kollektiv af arkitekter, ingeniører og håndværkere.

– Det er en fortælling om personlig modgang, uro og politisk pres, men uanset, hvad der allerede er blevet skrevet og sagt om de mange problemer, man mødte under Operahusets opførelse, er det først og fremmest en udstilling om en ganske særlig arkitekt og hans bygning, der minder os om, at mennesket har brug for at drømme, eksperimentere og skabe noget, der er mere end almindeligt.

Da bygningen i 1998 havde 25-års fødselsdag, indbød den australske regering og Operaens bestyrelse til et fornyet samarbejde, hvor Jørn Utzon og sønnen Jan stod for en ombygning og istandsættelse af den nu verdensberømte bygning, og med den gennemgående holdning, at tiden hele tiden ændrer sig og derfor må forsøge at opfylde nye krav.

Fx det faktum, at bygningen fra begyndelsen var tænkt til at huse 19 fastansatte medarbejdere, og i dag er langt over 500 beskæftiget i mesterværket.

Som Jørn Utzon beskriver det i brevet, “så skal vi glemme alt det kedelige”, og “det er et meget fint resultat for en arkitekt, så fred være med det”.

Jørn Utzon udtrykte det således om visionen for Operahuset i Sydney:

“Tænk på en gotisk kirke, så forstår De nogenlunde, hvad det er, jeg har tilsigtet.”